Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Man skal vise handlekraft

Det gælder vel også at få skærmtid for politikerne. Man skal vel vise handlekraft. Og igen engang kan man godt forstå, at den enkelte virksomhedsejer gerne vil have sat en dato på, hvornår man igen kan åbne sit firma. Men det er vel ikke noget, der er mere umuligt.

Regeringen er blevet beskyldt for at være ”et smilende DDR” og at ”det fascistiske diktatur spirer i Danmark”. Sundhedsministeren er slet og ret blevet kaldt ”en diktator”.
Det er helt klart, at diverse hastelovgivninger, nedlukning og gradvise genåbning kræver kritiske spørgsmål. Men nogle gange er det som om diverse konspirationsteorier tager overhånd. Der er masser af beskyldninger hele tiden.

Politisk mudderkastning
Regeringen får også eller påtager sig udvidede beføjelser i denne situation. Det fører så til spekulationer om kommende undertrykkelse af ytringsfriheden. Ja mange mener også at regeringen er ude på magtbegær.

Borgerlige ledere og partier er ofte ude med kritik, at de ikke er taget med på råd, at det kun er skinforhandlinger det som, de er med i. Og så beskyldes regeringen for at være alt for langsom.

Regeringen er også blevet beskyldt for at holde virksomheder længere lukket end nødvendig. Der er vel ingen, der ønsker dette. Mon ikke det igen er en af de grundløse beskyldninger, der er fremkommet. Også dette må være det der hedder politisk mudderkastning eller frustration.

Kåre Mølbak har skåret det ud i pap
”Den Gamle Redaktør” mener, at der mangler respekt for både håndgribelige fakta og Corona – krisens alvor. Vi skal passe på det hele ikke ender i kværulantisk fnidder.

Egentlig så har direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak forstået at skære situationen ud i pap. Han har kunnet beskrive, hvorfor det kun er mindre grupper af erhvervsdrivende, der nu kan åbne. Herfra kan man udmærket forstå, at det er på tide, at der kommer rigtig gang i erhvervslivet.

Sundhedsfaglige myndigheder har fået vetoret
Men de sundhedsfaglige myndigheder har fået vetoret. For en kort periode er politikerne skubbet ned i anden række. Nu har Statens Serum Instituts epidemimodeller pludselig sat rammerne.

Målet er at velfærdssamfundet ikke knækker. Genåbningen skal ske med både livrem og seler for ikke at udløse rædselsscenarier. En ting må ikke ske, og det er at befolkningen ikke mister tilliden til staten.

Nu har vi fået en forklaring på, hvorfor Café- og restaurationslivet, samt højskoler, efterskoler og den del af fritidslivet, der er baseret på større fællesskaber, ikke må åbne.

Det kniber for os at overholde retningslinjer
”Den Gamle Redaktør” har lige været en tur nede ved søerne og må konstatere, at vi ikke mere er så flinke til at holde afstand. Det er som om, at vi er blevet mere ligeglade. Risikoen for at smitten vil genopblusse er stor, når vi ikke fastholder retningslinjerne. Men vi er er i den grad blevet mere sløset. Det er som om folk er i overstadighed over genåbningen. Men glemmer at holde afstand.

Måske er det noget psykologisk i form af mulig overoptimisme

Og så kniber det også med køkulturen, for mange forsøger at snyde.

Det får konsekvenser
Danskerne kan blive så glade for igen at gå på café, at de glemmer at holde afstand. Det er som om, at der er sket en adfærdsændring hen over påske, der gør, at folk er mere sammen, uden at vi endnu kan måle de negative effekter.

Hvis vi glemmer dette, så vil indlagte på intensiv stige til 600, mens i alt 1.100 vil være indlagte på diverse hospitaler.

Mange butikker, der har været frivillig lukkede er åbnet igen. Om dette betyder øget smittespredning vides ikke.

Vi må lytte til eksperterne
Dansk Erhverv havde håbet på, at storcentre og magasiner var med i næste åbning. Herfra håber man, at åbningen sker hurtigere end planlagt. Det er vigtigt og nødvendigt. Og jo vi forstår udmærket at vi står med et erhvervsliv i dyb krise.

Men igen engang må vi lytte til eksperternes råd, så yderligere restriktioner kan ophæves og under hvilke vilkår. Der skal laves både sundhedsfaglige og samfundsøkonomiske vurderinger af alle tiltag. Og igen engang, så har diverse udtalelser vist ”Den Gamle Redaktør”, at det ikke just er politikere, der er eksperter i alt i denne krise.

Økonomisk dyk i dansk økonomi
Diverse tal har vist, at virksomhedstilliden nu er lavere end under den finansielle krise. I denne ombæring er det gået stærkere med at få vendt mundvigene ned ad.

Slaget er kommet hurtigt og hårdt. Normalt fungerer erhvervstillidsindikatoren som en god retningspil for den samlede BNP – vækst. Står dages tal til troende, så ser det ud til en negativ BNP – vækst på 8 pct. Stemningen er i øjeblikket meget negativ. Det peger på et stort økonomisk dyk i dansk økonomi. 

  • ”Den Gamle Redaktør” håber på en større saglighed i debatten, vær nu lidt mere realistisk. Det handler ikke om skærm – og medietid. Saglig kritik er altid velkommen, så alle kan komme så frelst gennem krisen som mulig. Igen engang har vi forsøgt, at være upartisk.

Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16