Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Chok i Bogbranchen

Gamle lærlinge-nu arbejdsløse. Dengang – oven over butikken. Mange boghandler i Indre By er lukket. Arnold Busck var svækket i forvejen. Et nyt IT – system ødelagde meget. Det startede 1896 i Pilestræde. 4. generation overtog virksomheden. Underskud blev til overskud. Det litterære økosystem har fået et knæk. De digitale produkter styrter frem. Køb den trykte bog. Bogbranchen i forandring. 49,8 pct. købte ikke deres bog i den fysiske boghandel. Salget af lydbøger stiger. Børn og unge sælger markant mindre. Bibliotekerne skærer ned. Forældrene dyrker ikke mere højtlæsning. For mange skærme og for lidt trykte bøger. Den trykte bog fylder ikke meget i mediebilledet. Mange fordele ved den trykte bog. For få taler bogen op. Tyskerne har mistet over 3.000 boglader på 18 år. Der er sket en adfærdsændring hos borgerne.

Gamle lærlinge nu arbejdsløse
Det kom som et chok for ”Den Gamle Redaktør”, at landets ældste kapitalkæde inden for bogbranchen var gået konkurs. Gennem mit mangeårige arbejde i bogbranchen kender jeg mange af de 400 ansatte i Arnold Busck – kæden. De er nu røget ud i arbejdsløshedskøen. Det gør mig virkelig ondt. Gamle lærlinge, som jeg har været med til at oplære var bestyrer af nogle af de 29 butikker, der nu er lukket.

Det er en dedikeret kæde, der ved noget om bøger, der nu er lukket. De brænder for det. Sådan en boghandlerkæde er utrolig vigtig for hele den litterære kæde. Og en Arnold Busck – boghandel var en hel speciel butik.

Dengang – ovenover butikken
Oppe over butikken lå i mange år redaktionen for bladet ”Det Danske Bogmarked”. Her kom ”Deh gamle Redaktør” en del. Heller ikke dengang kunne man holde sin mund. Og det var det sikkert mange i bogbranchen, der var irriteret over dengang.

Det var dengang man i dansk boghandel talte om at reducere medarbejderstaben med indførelsen af teknologi. Det brød vi os ikke om.

Mange boghandlere i Indre By er lukket
Det er jo ikke den første store boghandel, der lukker inde i Indre By. For nogle år siden lukkede en stor Bog & ide butik lige i nærheden. Det er en tragedie for alle Københavns bogelskere og Indre Bys identitet. Man har mistet noget helt specielt.

Jo der er stadig et par smalle boghandlere og enkelte antikvariater til stede. Men for mange kan disse forekomme som en lukket og skræmmende klub.

Atheneum og Børnenes Boghandel er også væk.

Svækket i forvejen
Nu var kæden svækket i forvejen og kunne ikke klare den krise, der kom med Corona – krisen. Sådan er det sikkert utallige detailhandlere, der har det i dag.

Lukningen vil sikkert medføre en mindre krise på Christiansborg, selv om Hjælpepakkerne næppe kunne have ændret på konkursen. Pengene havde ikke været nok til en permanent overlevelse. Måske kunne de have levet lidt længere, hvis de havde modtaget penge. Men det nåede de aldrig at få. I en presseinfo fra Arnold Busck lyder det således: 

  • Likviditeten er sluppet op. Covid – 19 nedlukningen har gjort det umuligt at holde virksomheden kørende. Vi har gjort alt, der står i vores magt for, at virksomheden kunne køre videre, men det har desværre ikke været muligt.

Arnold Busch blev ramt af et minus på bundlinjen i det sidste regnskabsår. Dette forhold mindsker også adgangen til at få støtte til de faste omkostninger. Sidste år havde kæden et minus på 14,3 mio. kr. Gælden var på 62,9 mio. kr. De likvide midler var på 1,1 mio. kr.

Kædens butikker i centrene har været lukket under hele krisen.

Måske kan denne litterære ulykke få regeringen til at stramme op på de bøvlede og bureaukratiske nødpakker. Men måske har denne konkurs været medvirkende til, at udbetalingerne nu sker hurtigere. Undersøgelserne foregår så først bagefter.

Et nyt IT – system ødelagde meget
Et nyt IT- system til de 29 butikker rundt om i landet har groft sagt gjort det surt at hedde Arnold Busck. Det har skabt stort og langvarigt besvær. Det har kunnet ses på kædens bundlinje.

Dertil kommer en faldende omsætning fra 377 millioner kroner i 2014 til 316 millioner kroner i fjor. Dette vidner også om, at bogbranchen havde været under pres i efterhånden en snes år.

De overnævnte faktorer sammenholdt med Arnold Busck’ s vedvarende it – problemer og nedadgående økonomi betød angiveligt, at modstandskraften var for tyndslidt. Så blev sagen heller ikke bedre af, at virksomheden endnu ikke havde fået konkret gavn af den hjælpepakke, der var stillet i udsigt fra staten. Havde virksomheden haft noget at stå imod med, havde situationen været en anden.

Det startede i 1896 i Pilestræde
Vi skal tilbage til 1896, hvor den sidste direktørs oldefar startede det hele. Den nuværende direktør, Helle Busck Fensvig’ s oldefar, farfar og far har drevet butikken inden hun i 2010 overtog virksomheden i kølvandet på finanskrisen.

Det startede i en butik i Pilestræde. Syv år efter trådte kompagnonen Wisbech ud af forretningen. Arnold Busck førte virksomheden videre i eget navn og flyttede ca. 100 meter hen i Købmagergade, hvor den store flotte butik ligger i dag.

Siden blev det så til 29 butikker spredt ud over hele Danmark. Jo der har været mange flere, men de blev sorteret fra. Gennem tiden har der været adskillige generationsskifte i ledelsen.

I 1931 overtog Helge Arnold Busck direktørstolen fra sin far og historien gentog sig selv, da hans søn Ole A. Busck overtog familieforetagendet i 1963.

Da Ole Arnold Busck i 2007 fratræder som direktør i en alder af 70 år, er det dog en årrække, hvor der ikke er et medlem af Busck – familien, der stadig sidder bag roret i firmaet i virksomheden.

I 2008 opkøber Arnold Busck nemlig den konkurrerende boghandlerkæde B.O. Bøger. Stifteren af denne kæde, Jørn Bach bliver direktør for denne nye fusionerende kæde, som nu har 37 butikker og en omsætning på godt 500 millioner kr.

4. generation overtog virksomheden
Samme år bliver Helle Busck Fensvig – datter af Ole A. Busck – formand for bestyrelsen i virksomheden. I 2010 sagde Jørgen Bach sin stilling op så pludselig skulle der findes en ny direktør. Og så alligevel ikke.

Selv havde hun erfaring med omstrukturering og innovation. I sin ungdom havde hun ikke den mindste interesse for bogbranchen, så i stedet for at følge i faderens fodspor læste hun økonomistudier på CBS i fem år, hvorefter hun blandt andet var Investment banker i Danske Bank. Hendes far var begejstret, da hun pludselig gav detailhandlen en chance.

Underskud blev vendt til overskud
Til BogMarkedet i 2010 fortalte hun, at hun er parat til at løfte et ansvar som 4. generation i Busck – familien. Det lykkedes også kortvarigt at vende underskud til overskud.

Det hele blev endevendt. Butikker som var underskudsgivende, blev lukket. Intet var helligt. En ny webbutik blev også etableret. Helle Busck Fensvig har dog tidligere givet udtryk for, at hun kunne godt have brug for ”en rig onkel”.

Arnold Busck – kæden har gjort en stor indsats for at udvikle deres butikker og kæmpet en brav kamp. Man har forsøgt at tilpasse sig et marked

Det litterære økosystem har lidt et knæk
Det litterære økosystem har fået et knæk. Biblioteker er blevet lukket og nu også alle disse boghandlere. Det er skidt for Danmark, for provinsen og for kulturlivet. Det forstærker en uheldig og kedelig udvikling.

Det er altid en glæde at komme ind i en butik med mange bøger og tale med de bogkyndige. Det betyder noget særligt. Verden bliver fattigere uden disse bog – butikker. Det har været skønt at kunne overbevise kunder om, at når de nu hentede en bog, de ønskede og så lige kunne overtale dem til også lige at købe en anden bog uden at virke påtrængende. Ja sådan var det for de 49 år undertegnede var i bogbranchen.

En boghandel er et sted, hvor man taler med et veluddannet personale om, hvilke bøger, der er udkommet og hvilke, der kan anbefales.

De digitale produkter styrter frem
Lydbøger er i enorm fremgang. Hverken boghandlere, forlag eller forfattere tjener særlig meget på dette. Men danskerne streamer lydbøger som aldrig før. Sidste år solgte Gyldendal flere digitale bøger end trykte bøger.

De digitale produkter som e-bøger, lydbøger og podcasts har været med til at omvælte den traditionelle boghandel. Storytel og Mofibo osv. får folk til at forbruge den ny litteratur. Streaming af lyd- og e-bøger stiger voldsomt. Det er en adfærdsregulering som også har betydning for bogsalget i de danske boglader.

Alene i Københavns Kommune ligger udlånet af lyd – og e-bøger 100 pct. over udlånet sidste år målt i perioden 12. marts til 24. marts – fra 13.000 til 24.000 udlån.

I krisetiden har København udvidet lånegrænsen fra månedligt maksimalt tre lydbøger og tre e-bøger til fem bøger af hver slags. Dermed er kommunens udgifter på dette område i perioden fra 1. marts til 27. marts steget med 210.000 kr. til i alt 600.000 kr.

Køb de trykte bøger
Hvis danskerne fortsat vil bevare den fysiske bog og personlig betjening af litteraturkyndige folk og bevare den fysiske boghandel så køb trykte bøger. Og det gælder også hvis man ønsker at der skal betales ordentligt for hele branchens arbejde.

De fysiske boghandlere ligger ofte på de dyre placeringer i byen. Måske skal det også nævnes at Danmark har været ”forkælet” med et stort antal boghandlere, som har været dobbelt så stort som i Sverige.

Danskerne har et behov for litteratur. Det er bare et spørgsmål om, hvor de køber det. Kunderne har efterlyst service, som de får i den fysiske boghandel. Men det bliver nok kun ved snakken, for de køber bogen på nettet.

Den danske bogbranche har brug for stærke, gode og økonomiske kræfter. Det kommer vi ikke uden om.

Bogbranchen i forandring
Skal en boghandel kunne overleve i dag så kræves det en blanding af en fysisk og en digital butik. Mange boghandlere gispede inden krisen efter vejret. Med de lejepriser, der er i København, kan det være svært at konkurrere med onlinehandel og supermarkedernes begrænsede tilbuds-udvalg ved siden af leverpostejen.

Tidligere havde danske forlag og boghandlere nærmest monopol på at udgive og sælge bøger. De kunne næsten selv bestemme, hvad en bog skulle koste, og hvornår den skulle sælges til læserne. I dag er bogbranchens virkelighed en anden.

Forfattere udgiver også i massevis selv deres bøger. Det er meget nemt og bekvemt at købe bøger via nettet til lavere priser. Men det er nu ikke det eneste problem, som bogbranchen har.

49,8 pct. køber ikke deres bog i boghandelen.
I den sidste udgave af ”Danskernes Bogkøb” kan vi se at 

  • 45 pct. af danskerne har købt mellem tre og ni bøger i løbet af det seneste år 
  • 50, 2 pct. har sidst købt en bog i en boghandel 
  • Procentdelen af danskere, der har købt en bog indenfor de seneste tre måneder, er faldet fra 39,8 pct. i 2018 til ca. 32,3 pct. i 2019.

Læg lige mærke til, at 49,8 pct. ikke sidst har købt en bog i en boghandel men andre steder.

Salget af lydbøger stiger
Salget af lydbøger i 2018 stod for den største fremgang målt i procenter i bogbranchen Indtægter fra lydbøger er vokset fra 87,2 millioner kroner i 2017 til 100 millioner kroner i 2018. det svarer til en stigning på 14,7 pct.

Salget af digitale læremidler som undervisningsportaler til skoler er fra 2017 til 2018 steget med 12 pct.

Børn og unge læser markant mindre
Flere både danske og internationale undersøgelser viser nemlig et markant fald i antallet af børn og unge, der læser for deres fornøjelse i fritiden.

Kun 20 pct. af danske skoleelever svarer at de ”rigtig godt kan lige at læse”. Dette placerer Danmark og Sverige – helt i bund, når det kommer til de unges læselyst. Det er i grunden bekymrende at en tredjedel af danske børn og unge ikke læser regelmæssigt uden for skolen i dag. Og det er ikke kun fordi de ikke bliver boghandlens fremtidige kunder. Nej, vi har også hørt at danske børn har svært ved at læse.

De unge er vant til at zappe. Ting skal gå hurtigere. Og en bog går ikke hurtig nok. En bog kræver fordybelse og koncentration. Det er det ikke mange unge, der kan – og det er ikke smart.

Bibliotekerne skærer også ned
De gamle skolebiblioteker, som vi kendte dem er forsvundet mange steder. Og det betyder, at de unge kommer på folkebibliotekerne. Egentlig burde der bruges mange flere kræfter på at bevare alle former for biblioteker i stedet for at nedlægge dem.

Dengang var der kulturpolitisk opbakning til en strategi, hvor bibliotekerne havde en forpligtelse til at købe de fleste bøger, der udkom simpelthen for at sikre, at de fandtes og var tilgængelig for alle.

I andre lande som f.eks. Norge eksisterer dette system stadig. Men i Danmark har man for længst opgivet dette. Man skal spare.

Forældrene læser ikke højt mere
Dengang, da ”Den Gamle Redaktør” her var ung fik vi læst historier op fra min far hver aften. Det lærte også selv at fortælle historie. Måske er det derfor, jeg holder foredrag i dag.

Måske har forældrene i dag for travlt. Men mon ikke de kan få tid til at slukket for deres mobiltelefon eller afbryde Netflix og så få tid til at læse en od bog i selskab med deres børn?

For mange skærme og for få bøger
I skolen udmanøvreres den fysiske bog. Kommunerne har i de sidste mange år investeret milliarder i digitale værktøjer. I skolerne er der for mange skærme og for få trykte bøger. Digitale undervisningsmaterialer bliver billigere.

De trykte medier fylder ikke meget i mediebilledet
Nej, nye generationer læser ikke så meget som tidligere og selv de litterært storslugende piger har fået andre og mere digitale interesser. Boghandlerne har endnu ikke set de helt store konsekvenserne af dette. Årgangene med den reducerede læseadfærd er først nu på vej gennem gymnasiet.

Medieforbruget har ellers aldrig været større. I en rapport fra 2018, så viser det sig, at danskere over tre år i gennemsnit bruger 7 timer og 16 minutter dagligt på medier. Men blot mellem 2 og 6 pct. på trykte medier.

Mange fordele ved den trykte bog
Og vi vil gerne her på siden gentage os selv. Og argumenterer for læsning. Bøger giver viden, de udvikler hjernen, modvirker stress og styrker hukommelsen. De fremmer den kritiske sans, udvider ordforrådet, styrker den skriftlige fremstilling og forbedrer i det hele taget evnen til at kommunikere.

Bøger gør desuden noget godt for vores indlevelse og empati, selvværd og sociale relationer. De stimulerer også vores kreativitet.

Bøger sætter stadig gang i de vigtigste og bedst funderede debatter

For få taler bogen op
Det er for få, der taler bogen op. Aviserne bringer kun omtale af de kendte forlags bøger. Den trykte bog er rykket bagud. I dag er man ikke mere flov over ikke at have læst klassikerne. Læselysten er generel aftagende. Mediebilledet har forandret sig afgørende. I dag er det nødvendig at tale den trykte bog op. Hvis aviserne ikke vil, må man bruge de sociale medier.

Tyskerne har mistet over 3.000 boglader
På blot 18 år har Tyskland mistet mere end 3.000 fysiske boghandlere. Her har man fundet ud af, at for hver boghandel, der lukkes, så bliver Tyskland 6.116 bøger fattigere. Tallet bliver således ikke helt overtaget af onlinehandel. Nethandelens markedsandel i Tyskland er 20 pct. I Danmark er den på 18 pct.

Adfærdsændring
Nej, det er ikke bare den enkelte boghandlers skyld, der ofte får at vide, at de er gammeldags og ikke forstår at omstille sig. Det kræver også at forældrene genopfrisker højtlæsningen og at skolerne prioriterer litteratur. Som vi også har pointeret, er der sket en adfærdsændring hos befolkningen. I boghandlen får de sagkyndig bistand, som de så ofte efterlyser. Men de bruger den ikke rigtig. 

  • Husk at vi hver dag opdaterer vores Facebook flere gange.

Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16