Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Svindel og Shitstorm

Dette er en ret lang artikel. Mange har i forbindelse med hjælpepakkerne begået svindel. Men dem, der er blevet offer for forbrugernes shitstorm har holdt sig på den rigtige side af loven. Det handler vel også om ”moral og etik”. Og det handler om mediernes lancering af ”sensationer”, så det passer ind i en ramme. Ja så handler det vel også om politikere, der ikke har sat ind i reglerne. Vi kigger på mediernes rolle i disse historier. De samme medier vender 180 grader i samme sag. De 7 berørte virksomheder har siden 2014 betalt en halv milliard kr. i selskabsskat. Men nogle af dem har skabt store værdier/investeringer og arbejdspladser. Men det glemmer forbrugerne. Når man er landet i en shitstorm, så kan en presseinfo ikke bare ændre på det hele. Måske er EU’ s fortolkning af skattely også forkert.

Overtrådt lovgivningen moralsk
Hvem, der skal have godtgørelse fra Staten, er noget som Familien Danmark går meget op i. Og selv om, dem der bliver hængt ud i medierne, ja så skal de boykottes mener Familien Danmark også selv om de juridisk ikke har overtrådt lovgivningen. Men det har de i Familien Danmarks øjne gjort moralsk. Flere firmaer kan nu takke TV2 for, at de er havnet i en shit – storm på de sociale medier. Men heller ikke TV2 har gjort noget forkert som sådan – og alligevel. For mange virksomheder udnytter lovgivningen på den måde som TV2 viser. Og det er langt fra de syv firmaer, der er fremhævet.

Man kan så bebrejde TV2, at de har bøjet en tidligere historie 180 grader. For de havde et positivt indslag om, at Lagkagehuset i den grad satsede på udlandet. Og i tilfældet med Sportsmaster, så var det også positivt, at en ejer fra Singapore nu forsøgte at hjælpe firmaet. Men den nye vinkel passer nu bedre ind i historien om ”Skattesnyd”.

Pengene kommer medarbejderne til gode
Egentlig kan man godt forstå forbrugerne, at de er forarget, når man fortæller at der er gået 261 millioner kroner fra regeringens hjælpepakker til virksomheder, som i sidste ende er helt eller delvist ejet af lande som ifølge eksperter er skattely. Vi forklarer her i artiklen, hvorfor dette er lovligt.

Dette handler om lønkompensation. Det vil sige, at det kommer medarbejderne til gode. Og man undgår fyringer.

Masser af ulovligheder
Politiet har indtil nu modtaget 20 anmeldelser om svindel med hjælpepakkerne. Det er et beløb på 7 mio. kr. Men de danske pengeinstitutter har indberettet 120 mistænkelige overførsler i forbindelse med hjælpepakkerne.

En mand er anholdt mistænkt for svindel med støtteordningen for lønkompensation, da han har forsøgt at få udbetalt omkring 1,25 mio. kr., som han ikke havde ret til. Manden skulle have indsendt flere ansøgninger om kompensation til 17 medarbejdere i fem forskellige selskaber og foreninger. Han er sigtet for at give urigtige oplysninger. Politiet sætter hårdt ind over for misbrug og svindel med hjælpepakker.

247 selskaber har måske et ”moralsk” problem
Folketinget vil forhindre at hjælpepakkerne skal gå til selskaber baseret i skattely. Men egentlig så sker der ingen ændring og ingen skal tilbagebetale noget som helst.

247 selskaber, der ifølge eksperter er i sidste ende helt eller delvist ejet af selskaber, som eksperter definerer som skattely. Og grunden til at de kan få andel i hjælpepakkerne er, at EU ikke definere disse lande som skattely. TV2 har hængt disse virksomheder ud: 

  • Synoptik 
  • Sportsmaster 
  • Babysam 
  • Gate Gourmet 
  • Lagkagehuset 
  • Euro Cater 
  • BC Hospitality Group

TV2 har påstået at disse syv virksomheder har en konstruktion hvis umiddelbare formål er at undgå at betale skat af udbytte til de udenlandske ejere.

Men det er ikke noget ulovligt ved at være ejet i et skattely.

Danmark taber 7 milliarder kr. om året
Ifølge eksperter går 90 pct. af Danmarks tabte skatteindtægter til skattely i Europa, som ikke er på EU’ s liste. I alt bliver der flyttet profit fra Danmark til udenlandske skattely for 33 milliarder om året. Det betyder, at Danmark taber skatteindtægter for over syv milliarder kr. om året.

Størstedelen af det tab sker til Holland, Irland og Luxembourg, hvorfra virksomhederne kan sende profitten videre til andre lande uden beskatning.

Synoptik
Brillekæden Synoptik har modtaget 24,8 mio. kr. i lønkompensation. Hovedaktionæren er en virksomhed i Holland ved navn GrandVision . Dette selskab har en hovedejer, der ligger på øen Curacao på de hollandske Antiller. Den virksomhed er igen ejet af en fond i skattelyet Bermuda. Nu forventer man vel ikke, at der sidder en optiker på Bermuda og styrer forretningen.

Hvad er det man gør?
Når profit bliver overført fra et land til et andet, så foregår der ifølge forskere for det meste ved hjælp af interne regler. Det handler om, at der i regnskaberne i Danmark skal se ud som om, at det går så dårligt som muligt, så det ikke skal betales så meget i selskabsskat. I stedet overfører man pengene som betaling for interne ydelser selskaberne imellem. Ofte har offentligheden ikke mulighed for at følge med.

Man kan også overføre profit til udlandet med interne renter. Det betyder, at virksomheden i Danmark låner store beløb af ejervirksomheden. Virksomheden betaler så renter til ejervirksomheden.

Fordelen er så, at den danske virksomhed får et skattefradrag for renterne og derfor skal betale mindre i skat. Her er det så en fordel at betale meget i rente. Samtidig overfører den danske virksomhed penge til f.eks. Luxembourg uden at overførslen bliver beskattet, fordi det er renter.

Af den danske betalingsbalance fremgår det, at danske virksomheder betaler interne renter til virksomheder i Luxemburg for en halv milliard kroner om året. En del af disse penge kommer fra Lagkagehuset og Euro Cater, som bl.a. Inco – butikkerne. De har begge betalt renter til deres ejervirksomheder i Luxembourg og Jersey. Det er der heller ikke noget galt i, når bare renterne er på markedsniveau. Lagkagehuset har betalt 8 pct. Euro Cater har betalt ca. 10 pct.

Det burde være muligt at finde bedre tilbud.

En midlertidig løsning
Lagkagehuset siger til TV 2, at det var tænkt som en midlertidig løsning. Nu har man fundet en løsning, hvor renten nedsættes til 1,2 pct. med tilbagevirkende kraft. Euro Cater siger, at de ikke har haft noget skattemæssig fordel ud af dette.

Virksomheden påpeger, at de har betalt cirka en halv milliard i dansk selskabsskat, siden virksomheden i Luxembourg kun ejer 35 pct.

Nu er de viste eksempler slet ikke enestående. Dette er meget normalt især, når kapitalkæder er indblandet. De har gode velbetalte revisorer.

Sådan ser EU’ s sorte liste ud
Det store problem i det hele er vel EU’ s definition af begrebet ”skattely” For egentlig burde Bermuda og De Britiske Jomfruøer være på EU’ s liste. Ja også Holland og Luxembourg samt de britiske kanaløer. Men her er EU’ sorte liste: 

  • Amerikansk Samoa 
  • Caymanøerne 
  • Fiji 
  • Guam 
  • Oman 
  • Palau 
  • Panama 
  • Samoa 
  • Seychellerne 
  • Trinidad og Tobago 
  • De amerikanske Jomfruøer 
  • Vanuatu

Sådan burde EU’ s sorte liste måske se ud!
EU’ s egne skattely har aldrig været i fare for at komme på listen. Organisationen ”Tax Justice Networks” udgav sidste år en liste over de værste skattely – lande. Den ser sådan ud: 

  • Britiske Jomfruøer 
  • Bermuda 
  • Caymanøerne 
  • Holland 
  • Schweiz 
  • Luxembourg 
  • Jersey 
  • Singapore 
  • Bahamas 
  • Hong Kong

Mange forbrugere er enige i disse synspunkter
På Facebook opfordres, at man køber sine briller et andet sted end Synoptik og sit bagerbrød et andet sted end Lagkagehuset. 

  • Trist men jeg vil ikke give en eneste krone, at de skattebetalte penge jeg har tjent. Vil støtte dem, der vil fællesskabet i Danmark 
  • Betal jeres skat. Ligesom alle andre i Danmark. Kan umulig være en nyhed. Kom ind i kampen eller skrid. Hvad er det for en holdning. Skam jer. 
  • I må lige give en melding, hvis I for lyst til at bidrage til det samfund, I ikke er for fine til at udnytte. Så kunne det være, man fil lyst til at besøge jeres butikker igen. 
  • Så har jeg handlet ved lagkagehuset for sidste gang. Har ellers altid købt brød og alt muligt andet hos jer. Men det hører hermed op. Hvad i alverden bilder I jer ind? Først betaler i ikke skat, og så brokker I jer over en hjælpepakke, som I ikke har fortjent. I skulle skamme jer. 
  • Jeg kommer ikke til at handle der igen. De vil godt have vores goder, med de vil ikke deltage i fællesskabet. Det generer mig.

Masser af udokumenterede påstande
Vi kunne have bragt flere eksempler. Også i de berørte virksomheder har medarbejderne fået ”kærligheden” at føle. De har næppe forstået, hvorfor de er endt i gabestokken. Men der er blevet ofre for folkestemningen.

Nogle af de rygter, der er spredt på de sociale medier er, at Lagkagehuset bevidst søger at undgå at betale skat i Danmark ved at flytte kapital ud af landet. Det er aldrig sket siger man hos selskabet og vil heller ikke ske i fremtiden.

Der har også været en masse udokumenterede påstande og skatteunddragelse og nasseri. Selvfølgelig skal virksomheder opføre sig ordentlig, men det skal vi vel også over for virksomheder.

Virksomhederne svarer igen 

  •  Nu er det nok

Ja sådan skrev Sportsmaster i et Facebook – opslag. 

  • TV2’ s journalistik er tendentiøs og rammer os og vores medarbejdere hårdt. Vi har dansk CVR – nummer og beskæftiger mere end 1.000 dygtige medarbejdere. Vi har dansk ovenskomst og danske kontakter. Vores ejere har tilført et trecifret millionbeløb til Danmark for at redde Sportsmaster.

Sportsmaster siger også, de er ejet af et selskab i Singapore som ikke er på EU’ s sorte liste.

Babysam kommer med samme pointe. De skriver på Facebook, at 65 pct. af aktierne er ejet af danske investorer. Mens resten primært er ejet af internationale pensionskasser gennem et selskab på den britiske ø, Guernsey, som ikke er med på EU’ s sorte liste. 

  • Vi er en dansk kæde, der betaler skat og afgifter i Danmark og sikrer jobs til vores 450 dygtige medarbejdere, som har gode udviklingsmuligheder og arbejder under overenskomst hos os.

Også Synoptik tager til genmæle. På Facebook skriver de, at de mistænkeliggøres uden grund og ikke er baseret i skattely. Den påpeger yderligere, at den i 2018 betalte 22,3 pct. i selskabsskat af overskuddet fra aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. De understreger også at penge fra Hjælpepakken udelukkende har handlet om at bevare jobs.

Lagkagehuset har skabt værdi
Lagkagehuset understreget, bagerkæden hvert år bidrager med et trecifret millionbeløb til den danske statskasse via direkte og indirekte skatter og afgifter. I 2018 har firmaet ikke betalt selskabsskat, fordi de investerede massivt i vækst. I dag har de 3.000 arbejdspladser og mere end 100 Lagkagehuse i Danmark, fortæller de. 

  •  For at vokse i dette tempo, har vi foretaget betydelige investeringer med tilsvarende skattefradrag, som det gælder for alle, der driver virksomhed i Danmark. Derfor fremgår det af vores årsrapport for 2018, at vi ikke betalte selskabsskat, fordi vi ikke havde overskud.

Lagkagehuset har fået 4.684.001 kr. i lønkompensation. Til Ekstra Bladet siger Lagkagehuset: 

  • De største auktionerer i Ole & Steen, selskabet bag Lagkagehuset, er Nordic Capital Fund 8. Denne Fond er hjemmehørende på Jersey og har også kontorer i Luxembourg. Både Jersey og Luxembourg er omfattet af skatteregler med EU, og er således ikke på listen over skattely i den hjælpepakke, Folketinget har vedtaget.

I 2017 havde Lagkagehuset et underskud på 42 mio. kr. I 2018 var underskuddet på 181 mio. kr. I 2017 – 2018 investerede man 250 mio. kr. i vækst hovedsagelig i Danmark.

Der er plads til nuancer i debatten
Der er plads til nuancer i debatten. Mange virksomheder opererer på en hårfin balance mellem at være slyngel eller helt. TV2 har tidligere behandlet Lagkagehusets udenlandske væksteventyr og salget af Sportsmaster til en ny ejer som en positiv historie. Nu har de samme historier fået en 180 graders tvist for at passe ind i et skattelykoncept. Hvad er rigtig og hvad er forkert i debatten?

Disse har fået mest
Bestseller får i alt 66 mio. kr. De er ikke alle med på denne liste, fordi det er forskellige små firmaer under koncernen, der år pengene: 

  • Københavns Lufthavne: 114.152.286 kr. 
  • Bestseller A/S 44.563.457 kr. 
  • Gate Gourmet Denmark ApS. 42.068.706 kr. 
  • DFDS A/S: 39.428.084 kr. 
  • Danfoss A/S: 35.418.084 kr. 
  • Tvilum A/S 2018: 32.921.964 kr. 
  • Billund Lufthavn A/S 31.099.273 kr. 
  • Aviator Airport Services Denmark A/S 30.107.278 kr. 
  • Berendsen Tekstil Services A/S 26.500.551 kr. 
  • Synoptik A/S 24.819.141 kr.

Samlet har 29.773 søgt.

Offentlig ansatte har ikke bidraget
Pengene gives for at hjælpe virksomhederne men for at redde arbejdspladser. Staten stiller nogle krav til dette. Der et loft over, hvor meget en medarbejder kan få. Resten må man selv betale.

Offentlig ansatte har heller ikke bidraget økonomisk til håndtering af denne krise, uanset om de er blevet sendt hjem eller ej. De har fået fuld løn og pension. Ingen er blevet afskediget.

En beregning viser, at hvis offentligt ansatte havde bidraget i samme omfang som privatansatte og virksomheder tvinges til, taler vi om noget i størrelsesorden 5 – 10 milliarder kroner.

Kritikken af Lagkassehusets 4,2 mio. kr. fylder enormt i medierne, men der findes ikke et ord om hvorfor de offentlig ansatte ikke bare skal løfte bare en smule.

Mange privatansatte er havnet i arbejdsløshed. Men dette tager offentligheden ikke så meget stilling til. For det er ikke noget medierne rigtig beskæftiger sig med

De syv ramte selskaber har betalt en halv milliard i selskabsskat siden 2014
De syv selskaber har siden 2014 betalt 455,8 mio. kr. i selskabsskat. 

  • Euro Cater 370,4 mio. kr. 
  • Synoptik 73 mio. kr. 
  • BC hospitality Group 6,8 mio. kr. 
  • Lagkagehuset 5,6 mio kr.

Politikere kommer kun med hensigtserklæringer
De politikere, der har været med til at støtte alle de utilfredse på de sociale medier, må selv gå foran og få rette lovgivningen. Og så skal de ikke fortælle skatteborgerne forkerte ting. For hvis et selskab i Danmark på papiret er ejet af et selskab i eksempelvis Luxembourg, som igen er ejet af et selskab på de sortlistede Caymanøer, kan de nu engang ikke udelukkes fra hjælpepakkerne. Heller ikke selv om det reelt er selskabet på Caymanøerne, der er den endelige ejer af det danske selskab.

Det som politikere kommer frem med, er mest hensigtserklæringer, og så sker der ikke mere. Godt nok vedtog Folketinget den 18. april, at virksomheder baseret i skattely ikke skulle have adgang til hjælpepakkerne. Men her er det så EU – lovgivningen, der blokerer.

Gate Gourmet Denmark ApS
Lade os tage det selskab, der har fået bevilliget 42 millioner kroner i lønkompensation. Gate Gourmet Denmark ApS. Det legale selskab er dansk. Men det er ejet af et selskab i Luxembourg, og følger man kæden videre skal man omkring selskaber i Schweiz, Hongkong og Singapore før man finder frem til en af ejerne på Caymanøerne.

Gate Gourmet har ifølge selskabets seneste årsrapport omkring 800 fuldtidsmedarbejdere i Danmark, men de har ikke betalt en krone i selskabsskat i de år, Skattestyrelsen har offentliggjort oplysninger om – hverken i 2014, 2015, 2016, 2017, eller 2018.

Selv om dette selskab i sidste ende er ejet af en fond i et sortlistet skattelyland, kan de nye regler ikke udelukke dem fra hjælpepakken, fordi den legale ejer er et selskab i Danmark.

Det hjælper med skattely i et europæisk land
Der er ikke nogen særlige skattefordele, hvis man har et direkte ejerskab af et dansk selskab fra et af de sortlistede skattelande, da Danmark pålægger en skat på 22 pct. på de fleste typer direkte overførsler til selskaber i de sortlistede lande.

Fordelen opnås typisk først, hvis konstruktionen går via et eller flere EU – lande – som Luxembourg eller Holland – hvorfra selskabet skattefrit kan lave overførsler videre til sortlistede skattely som Cayman Island.

Forbrugerne får travlt
Hvis Familien Danmark ved hjælp boykot tror, at de kan ændre noget, så må de nok tro om igen. Eller sagt på en anden måde. De får travlt, hvis elle skal rammes. Vi ved ikke, hvilke firmaer, der snyder. Vi har ikke indsigt i regnskabet i de lande, hvor selskaberne har ejere eller opererer. Vi kan ikke se, hvor meget overskud de flytter fra Danmark. Vi ved bare, at specielle selskabskonstruktioner kan bruges til at blive misbrugt til skatteundvigelse.

Mange multinationale selskaber flytter deres patenter til skattely og opkræver store beløb for at anvende patentet, hvorved koncernens overskud primært lander i skattely.
Kapitalfonde og andre investeringsstrukturer kan investere gennem selskaber i andre skattely og kommer dermed aldrig til at hjemtage overskuddet til beskatning.

Forbrugernes mistillid fjernes ikke lige med det samme
De berørte firmaer er i en umulig situation. De har ikke gjort noget forkert og følger dansk lovgivning. Men firmaerne er endt i gabestokken. Det vil sikkert i fremtiden kunne mærkes på omsætningen. Forbrugernes mistillid fjernes ikke.

Det er noget af det værste, der kan ske for de omtalte virksomheder. At blive beskyldt for ikke at betale skat og så i forbindelse med en hjælpepakke under Corona-krisen. Det er en giftig cocktail. Det er svært at få ændret den fortælling. Ingen har tid til at sætte sig alvorlig ind i de faktiske forhold.

En hård tid venter forude
Det har så på de sociale medier udviklet sig til fortællingen om, at virksomhederne har udnyttet deres specielle konstruktion for at undgå at betale skat. Der venter en hård periode for de omtalte virksomheder. En pressemeddelelse og offentliggørelse af regnskab er langt fra nok.

Folk hidser sig op selv om de ikke har sat sig ind i situationen. Lagkagehuset skal kæmpe mod et blakket ry oven på de beskyldninger, der muligvis ikke har noget på sig. Tilliden er svækket, uanset hvad de siger. Folk vil tænke, at de ikke er ærlige.

Nu skal man lige huske, at Lagkagehuset ikke mere er helt så dansk. Så kan det vel heller ikke forventes at alle ejere bor i Danmark. Regeringen har forsøgt med hjælpepakken at forhindre fyringer. Det er så lykkes indtil nu. Men forbrugernes boykot betyder nu sikkert, at der skal fyres medarbejdere.

Medierne vender 180 grader
Men måske bærer medierne også en del af skylden. Se blot på begivenhederne med boghandlerkæden Arnold Busck. Man fortalte læserne, at grunden til at kæden var gået konkurs var fordi, at man endnu ikke havde modtaget de 6 mio. kr. som man havde ansøgt om.

Nu er fokus pludselig igen vendt 180 grader. Man bebrejder nu politikerne, at der ikke er indskrevet i betingelserne, at virksomheden skulle være et selskab i normal drift. Nu er det så en bebrejdelse, at konkurstruede virksomheder kan få andel i hjælpepakker.

Nu er det frastødende at søge staten om midler til et selskab, som er ved at gå direkte i en konkurs. Hvorfor skal man så malke staten for et tilskud?

Kilde: 

Husk vores Facebook – den opdateres flere gange dagligt


Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16