Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Udviklingen sker 10 år hurtigere

Corona-krisen får udviklingen i detailbranchen til at gå 10 år hurtigere forudser ny rapport. Det er ikke alle enige i. Antallet af tomme butikslokaler har aldrig været større i København. Den er på 6 pct. Men overraskende er det så hurtigt at forbruget er steget, dog ikke inden for hotel, restauration og rejsebranchen. Politikerne i København må gøre op med sig selv, om de i fremtiden vil fastholde det rige butiksudbud i København eller om de vil satse på shoppingcentre i byens udkant. Det er ingen hemmelighed, at et flertal af politikere i København er bilfjendske. Tomme butikslokaler er selvforstærkende for en trist udvikling.

Nu ansættes der flere i restaurationsbranchen
Inden for restaurationsbranchen steg antallet af jobopslag fra maj til juni overraskende kraftigt. I juni var antallet steget til 13 pct. under normalen. Man har skåret ind til benet for at overleve. Men de store byer bl.a. København er ramt af mangel på turister. Man er endnu milevidt fra fuld kapacitet. I en lang periode har man kørt med en omsætning på 60 – 70 pct. men der stadig krav til afstand og kvadratmeter.

Forbruget er kommet hurtig tilbage
Også inden for detailhandlen er der stigende antal jobopslag. Folk er begyndt at nyde kolde øl på restauranterne og slæber indkøbsposer ud af butikkerne. I en ny rapport fra Boston Consulting Group er man overrasket over, hvor hurtigt forbruget er kommet i omdrejninger.

Under krisen faldt forbruget med 50 – 60 pct. Danskerne har været villige til at bruge penge på nyt tøj og sko. Allerede den 13. maj ramte tøjsalget samme niveau som før krisen. Skobutikkerne er oppe på 80 pct. af det normale salg.

Elektronik – og byggebranchen er oppe på 150 pct. Måske er det fordi, at man ikke har brugt penge i så lang tid, at de nu bare skal fyres af. Men mange danskere har også modtaget fuld løn i perioden takket være krisepakkerne.

Hjælpepakkerne ophører på et tidspunkt
Men hjælpepakkerne ophører på et tidspunkt. Og måske kommer der en bølge af konkurser. Dette kan få forbruget til at falde. Arbejdsløsheden må helst ikke stige yderligere.

Der nogle butiksejere der er hårdere ramt end andre. Men det er ikke den dystre stemning som efter finanskrisen. Måske bliver fremtidens butikker mindre, mens baglokalerne bliver større, fordi den skal håndtere nethandel.

Måske skal en masse butikker også til at ændre koncept, der er målrettet kundernes ændrede købevaner.

Masser af tomme butikslokaler
Men vi kan se det også på Nørrebro. Der er mange tomme butikslokaler. Mange steder mødes man af skilte. I 17 år har erhvervsportalen Ejendomskontoret registreret, hvor mange erhvervslokaler, der er udbudt. Det giver et overblik over, hvor mange butiks – og kontorlokaler, der står tomme. Og det er det højeste antal i de år, som Ejendomskontoret har eksisteret.

I alt seks procent af det samlede butiksareal i København står tomme. Samtidig er lejeprisen pr. kvadratmeter raslet ned. Normalt har København altid haft flere tomme butikker end gennemsnittet. Men den udvikling var ved at vende i maj 2016. Men nu er det for Københavns vedkommende ved at gå den modsatte vej igen. Men tallene er fra 1. april, så måske kan man først forvente at se resultatet af Coronakrisen i tredje kvartal.

Udviklingen vil gå 10 år hurtigere
En rapport om detailhandlen de næste ti år forudser øget butikslukninger, tomme indkøbscentre og tomme gågader. Det er denne udvikling, der kommer til at gå 10 år hurtigere end forudset.

I juni åbnede dørene til RetailTechLab som en ny teknologiplatform i Lyngby Storcenter. Det er et forsøg på at skabe fremtidens butik. De kommende to år skal detailbranchen i samarbejde med iværksættere, studerende og kunder være med til at finde løsninger på de udfordringer branchen står over for. Det sker fra den teknologiske butik i Lyngby.

Mere salgsglæde ved uddelegering
Mon ikke, der skal lidt mere salgsglæde ind i butikkerne. Det fås ved at uddelegere ansvarsområder. Kunderne bliver også mere motiveret, hvis de ser kompetente og glade medarbejdere. Digitalisering og centralisering er desværre nøgleordene i mange fysiske butikker i dag. Flere lokale butikschefer har ikke mulighed for at vise et selvstændigt initiativ og medarbejderne glemmer man fuldstændig i de nye koncepter.
Folk går i stigende grad på Nettet
Konklusionen i den nye detailhandelsrapport, der er udviklet af Institut for Fremtidsforskning er ikke overraskende. Folk køber i stigende grad på nettet. De traditionelle butikker skal tilpasse sig en ny virkelighed. Vores bykerner kommer til at se helt anderledes ud. Den krise, som vi lige har været igennem, vil accelerere digitaliseringen og en række forbrugertendenser.

Nethandelen vil fastholde mange af de nye kunder, de fik under krisen. Der har været en stor adfærdsændring. Men de fysiske butikker kan fastholde deres kunder ved at give dem en købsoplevelse. Der er også en tryghed ved at komme i en fysisk butik.

Lange køer og mangel på P – pladser ikke befordrende
Det skal være værdiskabende og interessant at besøge en fysisk butik. Mange vil også opsøge en sådan af sociale årsager. Der er behov for at finde løsninger på nogle udfordringer. Lange køer og mangel på parkeringspladser er nogle af disse. Og her er det især udfordringer for de københavnske butikker. Politikerne her er meget bilfjendske. Det kan godt blive et problem for fremtidens butikker.

Tomme butikker er selvforstærkende
Og her skal de københavnske politikere nok være opmærksomme, for lukkede butikker giver reduceret trafik som igen giver flere lukkede butikker.

Mange butikker har også i krisen set digitaliseringen som en øjenåbner. Pludselig har de set nye muligheder. I øjeblikket holder nethandlen sig på ca. 15 pct. I nogle brancher dog lidt større.

Danske shoppingcentre mangler kapital fra de underdrejede butikker, som har fået henstand med huslejen under krisen.

Selv om der snart vil blive lukket yderligere op for turismen, så vil det langt fra hjælpe alle detailhandlere, restauranter og hoteller.

Hvad vil politikkerne?
I fremtiden kan man nok ikke bare give nettet skylden for tilbagegang. Detailhandlen er blevet en del af oplevelsesøkonomien. Det er også op til butiksejerne at ændre deres koncepter. Men lige så vigtigt er det, at de københavnske politikere stiller sig selv spørgsmålet om de vil fastholde det brede butiksudbud, der er i København eller om de hellere vil satse på butikscentre i byens udkant. Men her skal det nok en ændret opfattelse til.

Og vi skal da nok lige antyde, at den rapport som vi henviser til, ikke er en prognose men en mulig udvikling.

Kilde: 

  • Berlingske Tidende 
  • Boston Consulting Group 
  • Fremtidens Retail 2020/ Advokatfirmaet Gangsted 
  • www.ejendomstorvet.dk

Husk at vores Facebook opdateres flere gange dagligt


Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16