Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Fungerer Sundhedsportalen?

Atter engang, er der sket fejl. Denne gang er 2.310 danskere ramt. Heldigvis er fejlen blevet opdaget. Men hvad med de fejl, der ikke er opdaget? Et jysk system, der virker. Man havde 10 dages betænkningstid. Store positive forhåbninger. Hvorfor gik det den anden vej? Man har haft muligheder for at se, hvordan det gik. Mange fejl er blevet rettet. Hvad sker der efter 2022? Er det Jyske system stadig for småt? Overlæger vil have Sundhedsportalen afviklet. ”Den største katastrofe i mit professionelle liv”. Patienter bliver behandlet dobbelt og tredobbelt. Sundhedsministeren har givet regionerne sidste advarsel. De samme problemer dukker op igen og igen. Uenighed om patientsikkerhed. 67 pct. af lægerne er utilfredse/meget utilfredse. Det virker ikke særlig betryggende.

Corona-krisen satte en stopper for debatten
Der har været en heftig debat om Sundhedsportalen. Men den stoppede, da krisen startede. Men det betyder jo ikke at alt er i orden.

2.310 danskere ramt af ny fejl
Det Fælles Medicinkort hos 2.310 patienter er ramt af fejl. Og det er ikke første gang. Medicinkortet bliver brugt af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til at se, hvilken og hvor meget medicin en borger skal have.

Fejlen har ført til, at ordinationerne har slået dobbelt op. Det gælder bl.a. kræftmedicin. Det er dybt problematisk, at der er fejl i oplysningerne. Både som patient og ansat må man være rystet.

Man skulle tro, at de ansatte arbejdede med redskaber, der understøtter partiernes sikkerhed. Man skal kunne stole på de ordinationer, man får i sundhedsvæsnet.

I de tilfælde, hvor der er andre end patienten selv, der hælder medicinen op, kan man ikke udelukke, at det foretages efter det, der står på Det Fælles medicinkort. Og det er en potentiel risiko for, at der administreres, så der indtages dobbelt dosis af medicinen.

Et jysk system, der virker
For et stykke tid siden omtalte vi Sundhedsportalen. Og vi lovede at vende tilbage til den. Denne portal bliver brugt i Region Sjælland og Hovedstaden.

For ti år siden stod både Region Midtjylland og region Hovedstaden i en situation, hvor de skulle have nye systemer til deres hospitaler. De gamle var teknisk forældede. Region Midtjylland udviklede sammen med et lokalt it – firma Systematic et IT – system, som de kaldte Midt – EPJ. Det blev afprøvet i småbidder.

Dette system er nok ikke det mest digitaliseret IT – system i verden, men det fungerer udmærket i Region Syddanmark, Region Nord og Region Midt. Dengang mente man i Region Hovedstaden og Sjælland, at det system ikke egnede sig her.

Man havde 10 dages betænkningstid
Men man fik tilbuddet, men havde kun ti dages betænkningstid og dengang i 2017 var man i gang med Sundhedsplatformen. Man kunne først komme til at benytte systemet i 2020. En accept ville betyde, at medarbejderne skulle have sat sig ind i to systemer. Det handlede ikke om at afskære muligheden for at have et fælles system i hele Danmark.

Store positive forhåbninger
Region Hovedstaden valgte det nok mest digitaliserede og integrerede system i verden. Leverandøren hed Epic og kommer fra USA. Koncerndirektionen udarbejder en plan, der viste øget patientsikkerhed, øget produktivitet og en besparelse på 0,5 – 1 milliard kroner frem til 2030. Det skulle også give meget bedre medarbejdertilfredshed.

Det kunne man jo ikke sige nej til. Så det blev indført i foråret 2016 uden lokal afprøvning dog først på Herlev og Gentofte Hospitaler. Til sidst var det hospitalerne på Sjælland, der fik det nye system.

Hvorfor gik det den anden vej?
Men ak i stedet for besparelser er der kommet merudgifter på det beløb, som man forventede at spare. Stadigvæk savner man patientoverblik og patientsikkerhed. Det er et tidskrævende og ulogisk IT - system, som man har fået. To tredjedel af lægerne er utilfredse med systemet.

Men hvorfor gik det modsat alt det, som man havde forventet? Ja eksperterne siger, at det fordi den udarbejdede plan var rent skrivebordsarbejde. Måske var det ønsketænkning.

Man har haft muligheder for at se, hvad man gik ind til
Man har faktisk haft muligheder for at se forskningsresultater. Koncerndirektionen har måske ignoreret dette. De sidste 20 år har der været publiceret flere hundrede forskningsprojekter om disse nye og meget digitaliserede IT – systemer, oplyser professor i sundhedsøkonomi på SDU, Jes Søgaard. Disse forskningsresultater er tilgængelig for hospitalsledelser rundt i verden.

Hvis man havde set i disse, havde man kunne have forventet problemer med Sundhedsportalen. Også her kunne man have set, at Sundhedsportalen er nærmest trættende med oceaner af menuer. Systemet er også langt det dyreste på markedet. 41 af 48 af forskningsresultaterne er fra før 2015.

Har man overset alle disse ting, da man tog beslutningen? Sundhedsplatformen er ikke det eneste offentlige system, som er slået fejl inden for de seneste år.

Mange fejl er blevet rettet
Mange fejl er blevet afhjulpet siden systemet blev rullet ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men der stadig masser af problemer. For nogle år siden var blå blok klar til at nedlægge systemet. Det drejer sig ikke kun om selve systemet. Det totale system blev udrullet på en nat i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det var særdeles uhensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne har det også kritiseret dette forhold som særdeles uprofessionelt.

Hvad sker der efter 2022?
Forventningerne er vel at skabe den bedste behandling og pleje af syge borgere, er at læger, sygeplejersker og terapeuter arbejder sammen med forskerne om at udvikle den bedst mulige behandling. Og det gør man ikke ifølge sundhedspersonalet med dette system.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge forpligtet sig på Sundhedsplatformen frem til år 2022. Gad vide om man har tænkt over, hvad der skal ske, når kontrakten udløber.

Er det jyske system stadig for småt?
Mon man stadig mener, at det jyske system er for småt. Dette system tager både hensyn til indhold, design, brugervenlighed og høje datakvalitet som grundlag for høj patientsikkerhed. Det kan også være, at man mener, at man nu har skudt så mange penge i Sundhedsportalen, at man bliver nødt til at fortsætte.

Overlægerne ønsker Sundhedsportalen afviklet
Overlægeforeningen har tidligere fremhævet at en række ting, det var hurtigere at foretage sig inden Sundhedsplatformen nu går væsentlig langsommere.

Det Regionale Overlægeråd i Region Sjælland har tidligere meldt ud, at de ønsker IT – systemet afviklet. Årsagen er, at systemet ifølge lægerne fortsat skaber fejl i medicineringen og skaber risikofyldte og potentielt livsfarlige situationer for patienterne.

Den største katastrofe i mit professionelle liv
Lægerne, der til daglig arbejder med systemet, har oplevet så mange problemer og udfordringer, at de nu har fået nok. Formanden for Det Regionale Overlægeråd siger: 

  • Det er den største katastrofe i mit professionelle liv og jeg har været læge i 28 år.

Patienter bliver behandlet dobbelt eller tredobbelt
Utilfredsheden har nået nye højder. Det er svært at overskue patienter med komplekse forløb i systemet. Det betyder nogle gange at patienter bliver dobbelt og tredobbelt behandlet for de samme ting. Man ved ikke, hvad der er sket med patienten gennem platformen.

Sundhedsministeren har givet sidste advarsel
Formanden for overlægerådet er glad for, at sundhedsministeren interesse for sagen. Han har givet sidste advarsel til Region Sjælland og Hovedstaden: 

  • Det går ikke, at Rigsrevisionen i efteråret 2018 kommer med så hård en kritik, og senest at ekspert-rådet kan konstatere, at det egentlig ikke er sket noget.

De samme problemer kommer igen og igen
Overlægerne siger, at det er de samme problemer, der kommer igen og igen. Det skaber fejl i medicineringen, blodprøvebestillinger og i svar på vigtige undersøgelser til patienterne – blandt andet røntgenoptagelser, skanninger og recepter. Lægerne har gjort opmærksom på alle fejlene, men de føler, at de ”hele tiden bliver holdt hen”

Uenighed om patientsikkerhed
Fra Region Sjælland lyder det, at Sundhedsportalen ikke bliver droppet, selv om lægerne ønsker det. Styrelsen for Patientsikkerhed som er dem, der vurderer patientsikkerheden i Danmark har konkluderet, at Sundhedsplatformen er patientsikkert, men at det selvfølgelig kræver uddannelse, erfaring og oplæring i brugen.

Med andre ord, så har de en anden opfattelse end brugerne af systemet.

67 pct. af lægerne er utilfredse/meget utilfredse
Fire ud af ti medarbejdere på sygehuse på hele Sjælland har svaret på en brugerundersøgelse af Sundhedsplatformen. 67 pct. af lægerne svarer, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse med Sundhedsplatformen. Lægerne er markant mere utilfredse end andre faggrupper.

Kun 37 pct. af sygeplejerskerne svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med Sundhedsplatformen. For social – og Sundhedspersonalet er tallet 20 pct.

8 ud af 10 læger har ikke fået ordentlig uddannelse
Næsten 8 af 10 læger på sygehusene i Region Sjælland får ingen eller for ringe uddannelse og oplæring i regionens komplicerede og udskældte IT – system. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Overlægeforeningen har gennemført. Kun 13 pct. af lægerne mener, at de har fået en tilfredsstillende oplæring og supervision.

Patientsikkerheden er bragt i fare
Dermed er patientsikkerheden bragt i fare, mener Overlægeforeningen. Sundhedsplatformen er egentlig designet til et andet sundhedsvæsen end det danske. Styrelsen for patientsikkerhed lægger til grund, at man skal have en grundig og vedvarende oplæring i Sundhedsplatformen, men de har ikke undersøgt, om personalet får denne oplæring.

Intensivlægerne er kommet med 42 konkrete punkter, der skabte fare for patientsikkerheden i deres daglige arbejde.

Styrelsen har erkendt, at Sundhedsplatformen er omstændigt og ulogisk at arbejde med ligesom mange ansatte har måttet omlægge deres arbejdsgange. Overlægeforeningen mener, at styrelsens konklusioner med, at patienters sikkerhed ikke er i fare, er forkert.

Hvorfor gør ledelsen ikke mere?
Utroligt er det at ledelsen i regionerne ikke sørger for en optimal uddannelse af brugerne af Sundhedsportalen. Det er også utroligt at ledelserne hele tiden vender det blinde øje til problemerne.

Det virker ikke særlig betryggende
Som neutral beskuer virker det også utryg, når et system, som 88 pct. af det lægefaglige personale bruger, ikke fungerer. Det virker ikke betryggende, når så mange mener, at de har et dårligt redskab at arbejde med. Det er det vigtigste redskab i deres daglige arbejde.

Læger har givet udtryk for, at man lapper alle steder, men kommer ingen vegne. Gentagende gange har sundhedspersonalet fået at vide, at der kommer forbedringer uden at det sker noget. Mange læger føler sig til grin.

Ja Rigsrevisionen har udtalt, at man ikke kan forstå, at professionelle kan lave noget så amatøragtigt.

Hvor længe skal danske skatteydere poste penge i et udsultet sundhedsvæsen for at holde Sundhedsplatformen kørende og ikke for at forbedre hverken kvaliteten eller mængden af den udførte behandling? 

Husk, at du har adgang til alle vores artikler på hjemmesiden (over 3.000). Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale arkiv. 

  • Husk også at vores Facebook opdateres flere gange dagligt

Kilde: 

Atter engang, er der sket fejl. Denne gang er 2.310 danskere ramt. Heldigvis er fejlen blevet opdaget. Men hvad med de fejl, der ikke er opdaget? Et jysk system, der virker. Man havde 10 dages betænkningstid. Store positive forhåbninger. Hvorfor gik det den anden vej? Man har haft muligheder for at se, hvordan det gik. Mange fejl er blevet rettet. Hvad sker der efter 2022? Er det Jyske system stadig for småt? Overlæger vil have Sundhedsportalen afviklet. ”Den største katastrofe i mit professionelle liv”. Patienter bliver behandlet dobbelt og tredobbelt. Sundhedsministeren har givet regionerne sidste advarsel. De samme problemer dukker op igen og igen. Uenighed om patientsikkerhed. 67 pct. af lægerne er utilfredse/meget utilfredse. Det virker ikke særlig betryggende.

Corona-krisen satte en stopper for debatten
Der har været en heftig debat om Sundhedsportalen. Men den stoppede, da krisen startede. Men det betyder jo ikke at alt er i orden.

2.310 danskere ramt af ny fejl
Det Fælles Medicinkort hos 2.310 patienter er ramt af fejl. Og det er ikke første gang. Medicinkortet bliver brugt af læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale til at se, hvilken og hvor meget medicin en borger skal have.

Fejlen har ført til, at ordinationerne har slået dobbelt op. Det gælder bl.a. kræftmedicin. Det er dybt problematisk, at der er fejl i oplysningerne. Både som patient og ansat må man være rystet.

Man skulle tro, at de ansatte arbejdede med redskaber, der understøtter partiernes sikkerhed. Man skal kunne stole på de ordinationer, man får i sundhedsvæsnet.

I de tilfælde, hvor der er andre end patienten selv, der hælder medicinen op, kan man ikke udelukke, at det foretages efter det, der står på Det Fælles medicinkort. Og det er en potentiel risiko for, at der administreres, så der indtages dobbelt dosis af medicinen.

Et jysk system, der virker
For et stykke tid siden omtalte vi Sundhedsportalen. Og vi lovede at vende tilbage til den. Denne portal bliver brugt i Region Sjælland og Hovedstaden.

For ti år siden stod både Region Midtjylland og region Hovedstaden i en situation, hvor de skulle have nye systemer til deres hospitaler. De gamle var teknisk forældede. Region Midtjylland udviklede sammen med et lokalt it – firma Systematic et IT – system, som de kaldte Midt – EPJ. Det blev afprøvet i småbidder.

Dette system er nok ikke det mest digitaliseret IT – system i verden, men det fungerer udmærket i Region Syddanmark, Region Nord og Region Midt. Dengang mente man i Region Hovedstaden og Sjælland, at det system ikke egnede sig her.

Man havde 10 dages betænkningstid
Men man fik tilbuddet, men havde kun ti dages betænkningstid og dengang i 2017 var man i gang med Sundhedsplatformen. Man kunne først komme til at benytte systemet i 2020. En accept ville betyde, at medarbejderne skulle have sat sig ind i to systemer. Det handlede ikke om at afskære muligheden for at have et fælles system i hele Danmark.

Store positive forhåbninger
Region Hovedstaden valgte det nok mest digitaliserede og integrerede system i verden. Leverandøren hed Epic og kommer fra USA. Koncerndirektionen udarbejder en plan, der viste øget patientsikkerhed, øget produktivitet og en besparelse på 0,5 – 1 milliard kroner frem til 2030. Det skulle også give meget bedre medarbejdertilfredshed.

Det kunne man jo ikke sige nej til. Så det blev indført i foråret 2016 uden lokal afprøvning dog først på Herlev og Gentofte Hospitaler. Til sidst var det hospitalerne på Sjælland, der fik det nye system.

Hvorfor gik det den anden vej?
Men ak i stedet for besparelser er der kommet merudgifter på det beløb, som man forventede at spare. Stadigvæk savner man patientoverblik og patientsikkerhed. Det er et tidskrævende og ulogisk IT - system, som man har fået. To tredjedel af lægerne er utilfredse med systemet.

Men hvorfor gik det modsat alt det, som man havde forventet? Ja eksperterne siger, at det fordi den udarbejdede plan var rent skrivebordsarbejde. Måske var det ønsketænkning.

Man har haft muligheder for at se, hvad man gik ind til
Man har faktisk haft muligheder for at se forskningsresultater. Koncerndirektionen har måske ignoreret dette. De sidste 20 år har der været publiceret flere hundrede forskningsprojekter om disse nye og meget digitaliserede IT – systemer, oplyser professor i sundhedsøkonomi på SDU, Jes Søgaard. Disse forskningsresultater er tilgængelig for hospitalsledelser rundt i verden.

Hvis man havde set i disse, havde man kunne have forventet problemer med Sundhedsportalen. Også her kunne man have set, at Sundhedsportalen er nærmest trættende med oceaner af menuer. Systemet er også langt det dyreste på markedet. 41 af 48 af forskningsresultaterne er fra før 2015.

Har man overset alle disse ting, da man tog beslutningen? Sundhedsplatformen er ikke det eneste offentlige system, som er slået fejl inden for de seneste år.

Mange fejl er blevet rettet
Mange fejl er blevet afhjulpet siden systemet blev rullet ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men der stadig masser af problemer. For nogle år siden var blå blok klar til at nedlægge systemet. Det drejer sig ikke kun om selve systemet. Det totale system blev udrullet på en nat i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det var særdeles uhensigtsmæssigt.

Statsrevisorerne har det også kritiseret dette forhold som særdeles uprofessionelt.

Hvad sker der efter 2022?
Forventningerne er vel at skabe den bedste behandling og pleje af syge borgere, er at læger, sygeplejersker og terapeuter arbejder sammen med forskerne om at udvikle den bedst mulige behandling. Og det gør man ikke ifølge sundhedspersonalet med dette system.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge forpligtet sig på Sundhedsplatformen frem til år 2022. Gad vide om man har tænkt over, hvad der skal ske, når kontrakten udløber.

Er det jyske system stadig for småt?
Mon man stadig mener, at det jyske system er for småt. Dette system tager både hensyn til indhold, design, brugervenlighed og høje datakvalitet som grundlag for høj patientsikkerhed. Det kan også være, at man mener, at man nu har skudt så mange penge i Sundhedsportalen, at man bliver nødt til at fortsætte.

Overlægerne ønsker Sundhedsportalen afviklet
Overlægeforeningen har tidligere fremhævet at en række ting, det var hurtigere at foretage sig inden Sundhedsplatformen nu går væsentlig langsommere.

Det Regionale Overlægeråd i Region Sjælland har tidligere meldt ud, at de ønsker IT – systemet afviklet. Årsagen er, at systemet ifølge lægerne fortsat skaber fejl i medicineringen og skaber risikofyldte og potentielt livsfarlige situationer for patienterne.

Den største katastrofe i mit professionelle liv
Lægerne, der til daglig arbejder med systemet, har oplevet så mange problemer og udfordringer, at de nu har fået nok. Formanden for Det Regionale Overlægeråd siger: 

  • Det er den største katastrofe i mit professionelle liv og jeg har været læge i 28 år.

Patienter bliver behandlet dobbelt eller tredobbelt
Utilfredsheden har nået nye højder. Det er svært at overskue patienter med komplekse forløb i systemet. Det betyder nogle gange at patienter bliver dobbelt og tredobbelt behandlet for de samme ting. Man ved ikke, hvad der er sket med patienten gennem platformen.

Sundhedsministeren har givet sidste advarsel
Formanden for overlægerådet er glad for, at sundhedsministeren interesse for sagen. Han har givet sidste advarsel til Region Sjælland og Hovedstaden: 

  • Det går ikke, at Rigsrevisionen i efteråret 2018 kommer med så hård en kritik, og senest at ekspert-rådet kan konstatere, at det egentlig ikke er sket noget.

De samme problemer kommer igen og igen
Overlægerne siger, at det er de samme problemer, der kommer igen og igen. Det skaber fejl i medicineringen, blodprøvebestillinger og i svar på vigtige undersøgelser til patienterne – blandt andet røntgenoptagelser, skanninger og recepter. Lægerne har gjort opmærksom på alle fejlene, men de føler, at de ”hele tiden bliver holdt hen”

Uenighed om patientsikkerhed
Fra Region Sjælland lyder det, at Sundhedsportalen ikke bliver droppet, selv om lægerne ønsker det. Styrelsen for Patientsikkerhed som er dem, der vurderer patientsikkerheden i Danmark har konkluderet, at Sundhedsplatformen er patientsikkert, men at det selvfølgelig kræver uddannelse, erfaring og oplæring i brugen.

Med andre ord, så har de en anden opfattelse end brugerne af systemet.

67 pct. af lægerne er utilfredse/meget utilfredse
Fire ud af ti medarbejdere på sygehuse på hele Sjælland har svaret på en brugerundersøgelse af Sundhedsplatformen. 67 pct. af lægerne svarer, at de er enten utilfredse eller meget utilfredse med Sundhedsplatformen. Lægerne er markant mere utilfredse end andre faggrupper.

Kun 37 pct. af sygeplejerskerne svarer, at de er utilfredse eller meget utilfredse med Sundhedsplatformen. For social – og Sundhedspersonalet er tallet 20 pct.

8 ud af 10 læger har ikke fået ordentlig uddannelse
Næsten 8 af 10 læger på sygehusene i Region Sjælland får ingen eller for ringe uddannelse og oplæring i regionens komplicerede og udskældte IT – system. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Overlægeforeningen har gennemført. Kun 13 pct. af lægerne mener, at de har fået en tilfredsstillende oplæring og supervision.

Patientsikkerheden er bragt i fare
Dermed er patientsikkerheden bragt i fare, mener Overlægeforeningen. Sundhedsplatformen er egentlig designet til et andet sundhedsvæsen end det danske. Styrelsen for patientsikkerhed lægger til grund, at man skal have en grundig og vedvarende oplæring i Sundhedsplatformen, men de har ikke undersøgt, om personalet får denne oplæring.

Intensivlægerne er kommet med 42 konkrete punkter, der skabte fare for patientsikkerheden i deres daglige arbejde.

Styrelsen har erkendt, at Sundhedsplatformen er omstændigt og ulogisk at arbejde med ligesom mange ansatte har måttet omlægge deres arbejdsgange. Overlægeforeningen mener, at styrelsens konklusioner med, at patienters sikkerhed ikke er i fare, er forkert.

Hvorfor gør ledelsen ikke mere?
Utroligt er det at ledelsen i regionerne ikke sørger for en optimal uddannelse af brugerne af Sundhedsportalen. Det er også utroligt at ledelserne hele tiden vender det blinde øje til problemerne.

Det virker ikke særlig betryggende
Som neutral beskuer virker det også utryg, når et system, som 88 pct. af det lægefaglige personale bruger, ikke fungerer. Det virker ikke betryggende, når så mange mener, at de har et dårligt redskab at arbejde med. Det er det vigtigste redskab i deres daglige arbejde.

Læger har givet udtryk for, at man lapper alle steder, men kommer ingen vegne. Gentagende gange har sundhedspersonalet fået at vide, at der kommer forbedringer uden at det sker noget. Mange læger føler sig til grin.

Ja Rigsrevisionen har udtalt, at man ikke kan forstå, at professionelle kan lave noget så amatøragtigt.

Hvor længe skal danske skatteydere poste penge i et udsultet sundhedsvæsen for at holde Sundhedsplatformen kørende og ikke for at forbedre hverken kvaliteten eller mængden af den udførte behandling? 

Husk, at du har adgang til alle vores artikler på hjemmesiden (over 3.000). Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale arkiv. 

  • Husk også at vores Facebook opdateres flere gange dagligt

Kilde: 


Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16