Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Toget er forsinket

Der bestemt ikke let at være pendler, og have arbejde i København. Politikerne fører en politik, der skal afskrække dem for at tage egen bil. Men hvad nu, når den kollektive trafik ikke fungerer. Vi kigger på S-toget og Kystbanen. Hver dag kommer 80.000 pendlere for sent. Ofte må de stå som sild i en tønde, fordi der ikke sættes ekstra vogne ind. Toiletter fungerer ikke. Der ikke plads i det tog, der kommer, så må man tage det næste. Og så har DSB indført nultolerance politik. De har udstedt for 250 millioner kr. bøder. Man betragter nærmest passagererne for forbrydere. Noget kunne tyde på, at der skal mere information til billetkøb. Gammelt opslidt materiel gør også sit til forsinkelser. Nu reducerer regeringen også tilskuddet til DSB. Det betyder forhøjede priser. Og mon ikke flere vil søge over i fjernbusser. Omkring hovedstaden vil flere vælge egen bil. Allerede nu har S-toget mistet tre millioner passagerer. Men er man fuldstændig ligeglad med den kollektive trafik?

Skandalerne fortsætter
På den 9 milliarder kroner dyre strækning mellem København og Ringsted var der meningen, at der skulle køre højhastighedstog med meget korte intervaller. Men nu viser det sig, at dette slet ikke kan lade sig gøre.

Den ny bane er bygget for at komme flaskehalse til livs. Men nu har det vist sig, at signalproblemer bevirker, at der kun kan køre et tog i timen.
Politikerne er dybt fortørnet.

Tre millioner passagerer har droppet DSB
Det er ikke let at være pendler og så at have arbejde i København. Parkeringsregler gør det dyrt at parkere. Ja politikere har endda sagt, at pendlere skal blive væk, hvis ikke lige, at de tager den kollektive trafik. Men hvis denne ikke fungerer, hvad gør man så?

Tre millioner passagerer har i løbet af de sidste otte måneder valgt at droppe DSB. Det er især S-togene, der er i problemer. Og det skyldes problemer med det omfattende sporarbejde. Og tænk engang, de næste otte år vil man være ramt af sporarbejde.

80.000 kommer hver dag for sent
Og pendlerne kan ikke nå på arbejde til tiden og de kan ikke nå hjem og hente børn fra vuggestue og børnehave. Jo det er signaler og sporarbejde, der er problemet. DSB og Banedanmark har forsøgt at gøre det så skånsomt som muligt. Man har indsat masser af togbusser. Men det har dog ført til masser af aflysninger og forsinkelser.

Hver eneste dag i 2016 var knap 80.000 togpassagerer hos DSB og Arriva forsinket. Det viser nye beregninger som Passagerpulsen under Forbrugerrådet Tænk har foretaget på baggrund af tal fra Banedanmark.

Irritation og frustration
Mange pendlere udtrykker irritation og frustration. Ofte er togene så overfyldte, at man må vælge næste tog. Når det så lykkes, at komme ind står man som sild i en tønde. Ofte holder man så stille på strækningen på grund af manglende plads på skinnerne. Mange oplever også aflysninger grundet manglende personale.

Ofte undlader DSB at tilkoble ekstra togsæt. Det gælder for en pendler at være ekstraordinært tålmodige. Men hvor længe skal de være det? Når politikerne vil have flere til tage toget, så det nytter det ikke, at de bliver efterladt på perronen.

Statsrevisorerne kritiserer DSB og Banedanmark
Kundepunktligheden har ligget på 74 pct. Målet er 81,8 pct. Statsrevisorerne har i en 55 siders rapport kritiseret DSB og Banedanmark for deres mangelfulde indsats. Man kritiserer også, at den udarbejdede kørerplan ikke var tilstrækkelig robust til at sikre en stabil togdrift med høj punktlighed.

Desuden har DSB’s leverance af tog fra værksted til drift været mangelfuld. Værkstedkapaciteten har været utilstrækkelig.

Banedanmark har haft mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter. Forsinkelser af Signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke er blevet gennemført.

Fremtiden ser dyster ud
Åbenbart er man heller ikke så positiv, når fremtiden skal beskrives. Statsrevisorerne konstaterer, at gamle sikrings-og signalanlæg samt gamle og problemfyldte tog i de kommende år vil udfordre en stabil togdrift med høj punktlighed.

De samfundsøkonomiske omkostninger ved passagerforsinkelser viser, at forsinkelser og aflysninger på fjern- og regionalbanen i 2015 og 2016 kostede ca. 1,1 mia. kr. årligt.

Cowi har på vegne af Passagerpulsen beregnet, at det koster 3,7 milliarder kroner årligt med disse forsinkelser. Forbrugerrådet undrer sig over, at man ikke gøre mere for at komme alle disse forsinkelser til livs.

Det drejer sig om tabt arbejdstid, fordi folk kommer for sent på arbejde og ikke leverer det arbejde, de ellers ville have gjort. Forsinkelser er ikke bare et stort problem for den enkelte. Det er et samfundstab, som man ikke bare kan sidde overhørig.

Københavns Lufthavn er afhængig af den kollektive trafik
Togturen mellem Københavns Lufthavn og Hovedbanegården er en af de strækninger, der er hårdest ramt af forsinkelser. Det er vigtigt, at man både som personale og passager kommer frem til tiden. 60 pct. af Lufthavnens passagerer bruger den kollektive transport. Og Københavns Lufthavn er i øjeblikket ved udvide kapaciteten, så man hvert år kan sende 40 millioner rejsende ud i verden. Men det kan give problemer, såfremt den kollektive transport ikke fungerer.

Stadig problemer på Kystbanen
Problemerne på Kystbanen er der stadig. De er langt fra passagernes ønsker. Kun 41 pct. af de rejsende er tilfredse. Kun 35 pct. er tilfreds med hensyn til overholdelse af kørerplanen.

Materialet er fuldstændig nedslidt, lyder kritikken. Dørene virker ikke, toiletterne virker ikke. Der er heller ikke internetdækning, selv om man i 2010 lovede dette. Man er forpligtet til at overholde en punktlighed på 82,4 pct. Det tal var sidste år nede på 67 pct. Man har et lidt pænere tal i år, men det er fordi, at man har forlænget rejsetiden.
Samtidig er priserne steget gevaldigt på strækningen. Pendlerne bliver hele tiden stillet nye planer i udsigt. Men det er de rejsende, der bliver taberne. Også her mangler man togsæt.

Indsats over for IC-4 tog er mangelfuld
Rigsrevisionen fastslår, at DSB’s indsats for at bygge de fejlramte IC-tog færdige har været utilfredsstillende. Statsrevisorerne giver den mangelfulde indsats skylden for, at DSB nu hænger på gamle tog og har svært ved at skaffe siddeplads til passagerne.
DSB har ikke fulgt de råd, som rådgivningsfirmaet Prose gav i 2014 sammen med en vurdering af, at IC-4 togene kunne blive køreklar i 2019. Det er grunden til, at DSB’s plan om selv at bygge togene færdige efter at have overtaget de halvfærdige tog i et forlig med leverandøren Ansaldobreda i 2009 har fejlet.

Bemanding er hyret alt for sent
Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at DSB i perioden 2014-2016 ikke har gennemført en række af de aktiviteter, som Prose vurderede som afgørende for at bygge IC-4 togene færdige og for at nå målene for bl.a. driftsstabilitet. DSB har således ikke ydet den indsats, som var forudsat i den politiske aftale om passagertogtrafik i Danmark i 2015-2014. Ja så kraftig og direkte er kritikken fra statsrevisorerne.

Først i 2016 fik man hyret den bemanding, der skulle til. Og man har kun brugt halvdelen af det afsatte beløb til at indbygge tekniske løsninger i IC-4-togene.

DSB aner ikke, hvad de skal gøre
DSB aner grundlæggende ikke, hvordan problemerne skal løses. Og de aner heller ikke om dette kan gøres økonomisk forsvarligt. Konsekvenserne af den mangelfulde indsats er, at DSB nu har opgivet en række funktionaliteter. Dette betyder, at DSB er nødsaget til at anvende andre og ældre togtyper. Dette øger risikoen for, at DSB ikke kan køre med det antal tog, som er nødvendigt for at levere siddepladser til de danske pendlere, siger statsrevisorerne.

Signalsystem yderligere forsinket og dyrere
Banedanmark bliver yderligere forsinket med udskiftningen af signalsystemer på S-banen og fjernbanen. Det bliver samtidig dyrere end forventet. Men hvor meget dyrere det bliver, er stadig uklart, og hvor lang tid det bliver forsinket er ligeledes uklart. En rapport udarbejdet af Deloitte skal klarlægge dette.

Det er ikke første gang, projektet med et budget på 20 milliarder kroner bliver både forsinket og dyrere. I oktober 2016 meldte Banedanmark ud, at udskiftningen ville blive forsinket i to år.

4 år mere med diesel
I fire år endnu må man leve med dieselos for dobbeltdækkerne endnu. Først i maj 2020 leveres et nyt lokomotiv. Ved indgangen til 2021 leveres yderligere 7 lokomotiver. Og så må vi håbe på, at elektrificeringen ikke bliver forsinket.

Bøder for 250 millioner kroner
Og oven i alt dette vælter bøderegnen ud over brugere af den kollektive trafik. Således er der i Movias område sket en stigning på 153 pct. DSB-kunder har oplevet en stigning på 61 pct. Dette skyldes et øget kontroltryk.

DSB har indført en nultolerancepolitik og elektronisk kontrol, hvor kontrollørerne deler bøder ud for samtlige forseelser uanset årsag. Tænk engang DSB har udskrevet bøder for i alt 250 millioner kroner.

370.000 passagerer står til en bøde i år
Her troede man, at DSB ville hjælpe med at vi tog de rigtige beslutninger i stedet for at straffe. Det skaber jo bare endnu mere mistillid end det er i forvejen over for DSB. Bedre indretning af togperroner kunne måske også bevirke, at man tog den rigtige beslutning.

Men det værste er, at politikerne forventer, at bødeindtægterne skal være i en hvis størrelse. Men dette skaber yderligere mistillid. Tænk engang 370.000 DSB-kunder står til en bøde i år. Dette er da udtryk for fejlprioritering. Det viser, at man nærmest betragter sine kunder som forbrydere.

Man skulle da hellere hjælpe folk med, hvilken billet som de skal købe. Skiltning og information er ikke altid god nok. Den hårdere kurs som DSB har lagt, giver en meget dårligere rejseoplevelse.

Togrejsen skal gøres attraktiv
Det er en stor udfordring at få folk til stadig at vælge toget. Man har ikke formået at gøre togrejsen mere attraktiv for passagerne end alternativerne. Årsagerne er mange, konkurrence fra billige biler, der endda for de flestes vedkommende nu er blevet billigere, nyopståede delebilsløsninger og billige busbilletter til rejser på tværs og langs af landet. Ja og så alle de problemer, som vi har skitseret her i artiklen.
Og hvis man ikke snarest tager problemerne mere alvorlig forsvinder endnu flere passagerer. Det nytter ikke, at man bare læner sig tilbage og tro, at passagerne kommer helt af sig selv.

Regeringens politik kan undre
Men regeringens politik kan undre. Alt imens statens institutioner udflyttes så skærer man i DSB’s budget. Det sætter DSB under pres. Gennem mange år er det sket en åreladning af overskuddet. Det har ført til prisstigninger. Og dette er også med til at flytte passagerer over til busser.

DSB kan næppe finde besparelser på driften. I stedet kan det komme på tale at udlicitere forskellige serviceydelser. Det kan være rengøring og værkstedsdrift. I sidste halvårsregnskab kunne DSB præsentere et overskud på 290 millioner kroner. Sidste år endte man med et minus på 447 millioner kroner. Men det har noget at gøre med afskrivninger.

Togfonden afslører dyb uenighed
Og så har et flertal uden om regeringen fundet 2 milliarder kroner til Togfonden. Men dette viser også splittelsen i vores folkestyre. Regeringen satser på bedre veje og færre penge til DSB, mens aftalepartierne i Togfonden vælger en anden vej. Men transportministeren fastslår at Togfonden er underfinansieret med 15 milliarder kroner.

Men aftalepartierne konstaterer, at nu er Togfondens første fase blevet finansieret. Anden fase vil koste 14 milliarder kroner.

385 millioner kr. til renovering af IC3-tog
De gamle IC3-tog skal køre videre på de danske skinner, selv om de for længst er moden til udskiftning. Men togene kommer til at køre til 2028. Og det vil koste 385 millioner kroner at renovere disse tog. Ikke mindst skal gulvene renoveres. Og i førerrummene er der råd. Tagene skal renoveres, der flyder vand ned.

Bremserne skal fornyes. Egentlig er der knyttet en stor usikkerhed til beløbets størrelse. Det kan vise sig, at standen på nogle af togsættene er væsentlig ringere. Tilsvarende kan skader i vognkasserne være i et omfang, der skaber behov for større reparationer.

Se mere kollektiv transport på vores Facebook, der opdateres flere gange dagligt. I vores elektroniske arkiv har vi masser af artikler om offentlig transport. Brug søgefunktionen.


Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16