Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det glæder mig, at der er lokummer til alle

Ja sådan sagde kongen, da han så Alderstrøst første gang. I samarbejde med www.dengang.dk kigger vi på dette store byggeri og Haandværkerforeningen. Man var ikke vant til dette kvalitetsbyggeri på Nørrebro dengang. Dengang var der masser af stiftelsesejendomme på Nørrebro. De fleste er solgt til andelslejligheder og ejerlejligheder. Nørrebro Handelsforening har endnu deres. Vi kigger i denne artikel også på de fester, der var i forbindelse med indvielsen af disse byggerier. Og hvordan var det lige at Haandværkerforeningen startede? Ja egentlig var det urmager Øberg, der fandt ud af, at lotteri kunne betale størstedelen af byggerierne. Endnu i dag har Haandværkerforeningen 700 lejligheder, som de lejer ud. I nogle af deres afdelinger er der 4-5 års ventetid.

Vi har været her før
Vi har allerede været forbi Alderstrøst, da stiftelsen blev indviet, men nu besøger vi igen stiftelsen 25 år efter. Vi skal også besøge dem, der står bag ved, Håndværkerforeningen.

Masser af stiftelsesejendomme
Men hvordan var det med disse stiftelsesejendomme? Der var et hav af dem på et tidspunkt især på Nørrebro. De fleste er blevet solgt til andelsboliger eller ejeboliger. Nørrebro Handelsforening har endnu deres egen i Prinsesse Charlottesgade.

I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet var der mange af disse velgørende stiftelser for gamle erhvervsvirksomheder og erhvervsforeninger.

Gammel betød fattig dengang
Boligerne var friboliger eller meget billige boliger for tidligere medlemmer. Ofte var der også økonomisk støtte til de ældre. Det drejede sig om at skaffe selvstændige boliger. At være gammel dengang, betød ofte, at man også var fattig. Det offentlige havde ikke selvstændige boliger specielt til de ældre.

Nogle gamle måtte bo på fattiggårdene sammen med andre fattige. Det medførte tab af stemmeret. Almindeligt Hospital i København var et stort fattighus. Først i 1891 blev de fattige gamle skilt ud som en særlig slags fattige.

Byggespekulanter havde frie tøjler
Byggespekulanter på Nørrebro havde næsten haft fri tøjler. Der var ingen byggevedtægter, da man startede spekulationsbyggeriet. Det var fugtige og mørke slumejendomme med forhus, mellemhus og indtil flere baghuse og et minimum af faciliteter skød op på ingen steder. Næsten alt blev bygget efter samme skabelon med korridorlejligheder på et og to små værelser og med direkte adgang til stuen. Det startede i Tømrergade, Smedegade og Murergade. Få år senere var det alle gader i det egentlige Blågårds – kvarter.

Alderstrøst var af en helt anden kvalitet, og så var der ”lokummer for alle”.

Respekt for alderdommen
Da Alderstrøst blev stiftet i 1862 rummede stedet 195 lejligheder. Men efterhånden blev stedet for lille til at rumme alle de gamle. Den 16. juni 1893 blev et kompleks, der bestod af 270 lejligheder indviet.

Stiftelsen var sikret af legater, værdipapirer og kontanter. Ja og så fik man tilsagn om betydelige donationer. Jo dengang kunne man læse disse flotte ord: 

  • Alderstrøst staar da som et smukt Eksempel paa den danske Haandværkerstands Omsorg for sine gamle veltjente Medlemmer og deres Familier. Stiftelsen er baaret af den Respekt for Alderdommen og den fuldførte Gerning som kendetegner et smukt Samfund.

At virke for Tarv og Bedste
Kjøbenhavns Haandværkerforening har til formål at virke til Håndværkerstandens Tarv og Bedste. Den blev stiftet i 1840 i en bevæget tid, da frihedsbølgen brød ind over landet og sporedes i alle forhold. Kampen om næringsfriheden satte sindene i bevægelse. Foreningen satsede også uddannelse af de unge. Og omsorgen for de gamle. Særlig på dette punkt ofrede man et energisk stykke arbejde.

Resultatet blev den store stiftelse, der strækker sig mellem Nørrebrogade, Baggesensgade og Blågårdsgade. I starten var det som skrevet 195 lejligheder, der betød friboliger for 240 gamle håndværksmestre, deres enker eller ugifte døtre. Således fik stiftelsen navnet Alderstrøst.

Der blev udvidet
Trangen til friboliger var dog langt større, end stiftelsen kunne hjælpe med. Hvert halve år lå der flere hundrede ansøgninger til de 5 – 10 boliger, som var ledige.

Man købte derfor en grund på 15.000 alen med 1,34 facade mod Møllegade. Den strakte sig herfra på begge sider over til Nørre Alle til den der beliggende Bræstrups Stiftelse.

Jubilæer og flagalleer
Jo i tidens løb har man forstået at markere udvidelser og jubilæer med store flagalleer og festklædte dammer og herrer. Der var skam særlige indbudte, og man var dog ikke blege for at vise, at man var stolte af projektet. Sangforeningen Odeon underholdte, da den næste udvidelse fandt sted. Sølvplade, grundsten og gangbare mønter blev lagt ned.

Lavsbannere var med til at markere den store begivenhed. Festudvalget var blevet hjulpet af bygningens arkitekt, hr. bygningsinspektør Thorvald Sørensen og hr. tømmermester Oscar Kohler. Selve grundstenen blev nedlagt af Stadens overpræsident hr. Kammerherre Klein.

Talrige indbudte herunder den samlende kommunalbestyrelse og forskellige andre autoriteter overværede det højtidelige øjeblik. Hr. Charles Ganderup havde skrevet en kantate, der blev sunget af Odeon under ledelse af Hr. kgl. Kapelmusikus Guldbrandsen.

Haandværkerforeningens formand, Hr. bagermester Lichtenberg, holdt festtalen og bragte de tilstedeværende foreningers tak, samt udbragte et leve for konge og fædreland. Overpræsidenten betonede i sin tale sammenholdet og ”broderlighedens ånd” som man havde givet i omsorg for de gamle og tidligere kollegaer. Alderstrøst var blevet foreningens ”kæreste barn”: 

  • Mange have som en af Inskriptionerne lød ”baaret Sten til Alderstrøst” skulde et enkelt Navn nævnes maatte det vel være Hr. Murermester Ettes. Han har i en Aarrække med aldrig svigtende Kærlighed og Interesse for denne Sag og med megen Opofrelse varetaget den daglige Ledelse af Stiftelsen.

Bygningerne fik store åbne beplantede mellemrum. I dag vil man kalde det for grønne områder. På daværende tidspunkt blev det nævnt at stiftelsen rådede over 1.500.000 kr.

Fri lægehjælp og medicin
Man kunne også i den nye Alderstrøst yde fri lægehjælp og medicin. Man regnede med, at man yderligere skulle indsamle et beløb af 1 ½ million kroner. Idet hver bolig, der blev givet fri repræsenterede en værdi af 6.000 kr.

Her var forsamlingssal, bibliotek, læseværelse og 20 værksteder til beboernes benyttelse. En ringe del kunne bortgives. Resten måtte lejes ud. Men man begyndte også kun med 15 friboliger og efterhånden fik man flere og flere.

Indtægterne kom til dels ved overskud af varelotteri, dels ved bortleje af boliger, dels ved bidrag fra Haandværkerforeningen og legater.

De gamle udtrykte tilfredshed og glæde ved at have fået et godt og hyggeligt hjem.

Man krævede nyordning af ”Næringsvæsnet”
Men hvordan var det med Haandværkerforeningen dengang? Fra Europa kom nye ideer frem. På kaffebarer og i klubberne diskuterede man de store omvæltninger. Man var dog skuffet, da kongen meddelte, at tiden ikke var inde til de store regeringsreformer.

Men erhvervslivet krævede i hvert fald en nyordning af ”Næringsvæsnet” De frisindede så laugs-væsnet (lavsvæsnet) som en del af enevælden. I 1839 blev der nedsat en komite, der skulle kigge på dette. Et par enkelte håndværkere havde også taget til genmæle.

På allerhøjeste sted tog man ikke hensyn til håndværkerstandens egne ønsker. Man erkendte ikke situationens alvor.

På initiativ af den unge snedkermester Lasenius Kramp kom der nogle møder i stand mellem laugenes oldermænd og enkelte ledende mænd i de københavnske håndværkerkredse. Disse møder blev afholdt i Bangs Vinstue på hjørnet af Boldhusgade og Admiralgade (hvor den tidligere Studenterforening) havde til huse.

20. november 1840
Diskussionerne førte til, at man hen på sommeren 1840 udsendte en indbydelse til dannelse af en håndværkerforening.

Den 20. november samme år kunne man afholde sit konstituerende møde. Frygten for indgreb i det nedarvede rettigheder havde virkelig formået at samle standen af byens 43 lav

Kramp – en energisk person
Men den første stykke tid må nok betragtes som et nederlag. Måske manglede der en stærk leder eller manglende opbakning fra medlemmerne.

Stifteren, Kramp var en udpræget genial natur, men han var ikke den fødte leder, dertil var hans interesser for vidtgrenet.

Allerede i 1830 havde han begyndt en slags højskoleundervisning af unge snedkere. Hertil kom i 1843 det af ham stiftede Teknisk Selskab, hvis store skoler måske store som de mest stolte monumenter over hans fremsyn.

Han varetog sekretærstillingen i Haandværkerforeningen, redigerede deres beretninger, skrev viser til dens fester, og var i det hele taget sjælen i den. Det skyldtes sikkert, at han overlevede nederlaget og blomstrede op til det store virke for håndværkerstanden.

I Bagernes Lavsbygninger
De første trange år boede foreningen billigt til leje i Bagernes Lavsbygning i Læderstræde. 1850 flyttede man til Skræddermestrenes Lavsbygning i Gammelmønt. Man begyndte forsøgsvis at holde sommer-sammenkomster på Den Kongelige Skydebane.

Man vendte dog tilbage til Læderstræde og lejede forholdsvis store og gode lokaler hos Bagerhusets nye ejer. Og det var såmænd Kramps Tekniske Selskab.

I 1915 var man ”Stor og Stærk”
Først femten år senere flyttede man atter. Man boede to år i leje på førstesal i Vimmelskaftet. Omsider kunne man i 1869 sætte foden på eget hus i den tidligere Frimureloge i Kronprinsessegade. Da foreningen fulgte 75 år rejste man en ”Håndværkerborg” i byens hjerte.

Haandværkerforeningen havde her i 1915 vokset sig stor og stærk. Grunden til dette var at man ikke alene havde ført en dygtig politik, man havde også gjort sin indflydelse gældende.

Urmager Øberg fandt på Lotteriet
Man havde draget omsorg for standens ikke-formuende medlemmer. Allerede dengang havde man rejst alderdomshjem. De store formuer til dette blev blandt andet fremskaffet ved hjælp af Varelotteriet. Det var urmager Øberg, der var kommet med denne tanke i 1852. Og i 1862 kunne man så erhverve sig den store grund mellem Nørrebrogade og Baggesensgade.

I 1887 gik håndværkerlotteriet op i en højere enhed med syv – otte andre lotterier.

Hovedsæde i Moltkes Palæ
I dag har foreningen hovedsæde i Moltkes Palæ på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade. Foreningen har over 2.000 medlemmer som er ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder inden for en bred vifte af erhverv. Herudover er der tilsluttet 35 københavnske lav og foreninger.

Den årlige medaljefest afholdes på Københavns Rådhus. Her uddeles sølv – og bronzemedaljer til de dygtigste af hovedstadens ny udlærte håndværkere.

Haandværkerforeningen og den tilknyttede fond, Alderstrøst ejer og administrerer omkring 700 lejemål, der fortrinsvis er til medlemmerne og deres pårørende.

I dag på Nørrebro
Kigger vi så i dag på Alderstrøst på Nørrebro. Der er facader mod Nørrebrogade 17, (1863) Mellembygning (1870) Baggesensgade 10 (1871) og Blågårdsgade 9. (1879). De blev opført af arkitekt Theodor Sørensen. Alle fløje er med kælder. De er på 4 eller 5 etager.

Anden etape blev opført 1892 med facader mod Møllegade 28 og 30, Nørre Alle 15 og 19, Alderstrøst Passage 2, 4 og 6. De blev fuldent i 1895 af den forrige arkitekts søn, Thorvald Sørensen.

I 1937 – 38 blev Bræstrups Stiftelse i Nørre Alle 17 nedrevet og erstattet af en udvidelse af Alderstrøst. Bygningen er på 6 etager.

De ældste bygninger på Nørrebrogade ejes ikke længere af Haandværkerforeningen, men er nu en afdeling under fsb.

Fra 2003 til 2008 blev Alderstrøst – bygningerne i Møllegade byfornyet for 220 mio. kr. I dag er der også afdelinger i andre bydele, og i nogle afdelinger er ventetiden 4 – 5 år.

Kilde: 

  • C.R. Ette: Om stiftelsen Alderstrøst og dens udvikling 1862-86 
  • Adolf Bauer: Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90. En historisk fremstilling 
  • C.A. Clemmensen: Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1890 – 1915 
  • Knud Meister: En haand bog om Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 
  • Grethe Larsen: Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840 – 1990 
  • Claus M. Smidt & Mette Winge: Moltkes Palæ. Fra Gyldenløves lille palæ til Haandværkerforeningen, København

(Det er ikke lykkedes for os, at fremskaffe alle disse titler!)

Hvis du vil vide mere: Se her på www.dengang.dk

  • Alderstrøst på Nørrebro 
  • At bo på Nørrebro 
  • Byggespekulation på Nørrebro 
  • En stiftelse i Ægirsgade 
  • En stiftelse i Elmegade 
  • Livet på Ladegården 
  • Det Gamle Nørrebro og de fattige 
  • Fattiglemmer på Ladegården 
  • Fattiglemmer, bisser og bøller på Nørrebro og mange flere

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16