Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Støtteerklæring til Fædregruppen

Offentliggjort 28. maj 2006

Der sker mange positive ting på Nørrebro vedr. aktiviteter, der kan forhindre kriminalitet og styrke den gode integration. Mange aktive og frivillige gør en enorm indsats. Det ville være dejligt, hvis alle disse ting kunne koordineres.

Fædregruppens indsats er en af disse positive ting. Her opnår de unge, at blive respekteret. De får et formål i tilværelsen, og kan være sammen med andre unge.

De behøver ikke at hænge rundt på gadehjørner, og i kedsomhed lave butikstyveri eller det, der er værre.

Det er Fædregruppens arbejde, der skal støttes. De er positive og de er frem for alt synlige på Nørrebro. De fortjener stor anerkendelse. Her tænker vi også på alle de forgreninger, der følger med.

- væresteder

- lektiehjælp

- sociale aktiviteter

- vejledning / rådgivning

- uddannelse

- forældresamarbejde

- rådgivning.

-

Det er vigtigt at samarbejde med forældrene. De unges rollemodeller er måske ikke mere deres forældre. De er måske arbejdsløse. Så er det vigtigt at få nogle andre rollemodeller, der virker positive for ens tilværelse.

Initiativer som kick boxing, betyder velvære og have noget at se frem til. Det at få en succesoplevelse, kan måske betyde, at man kommer ud af en kedelig ligegyldig tilværelse.

At have et værested kun for piger, er også vigtig. Aktiviteterne her, har en anden karakter.

For mange er det vigtigt at komme ud af den sociale spiral og nedtur, og få en uddannelse. Her er Fædregruppen også et vigtigt led.

Forholdet til Politiet skal også gøres bedre. Her er Fædregruppen også et vigtigt element.

I Nørrebro Handelsforening har vi den dybeste respekt for Fædregruppens arbejde. Og ikke mindst Khalid Alsubeihi fortjener stor anerkendelse for sit store sociale engagement. Havde vi haft økonomiske midler til rådighed var de gået til Fædregruppen. De gør forskellen.

I Nørrebro Handelsforening ser vi befolkningssammensætningen på Nørrebro som en positiv ting. Detailhandelen er det mest farverige, man kan forstille sig. Det strømlinede er slet ikke Nørrebro. Med Fædregruppens indsats bliver Nørrebro endnu mere farverig.

Indsatsen har været uvurderlig for den positive udvikling på Nørrebro. En udvikling, som medierne og politikerne burde interesserer sig mere for. Vi ønsker Fædregruppen held og lykke i fremtiden. Nørrebro Handelsforening håber på et fortsat godt samarbejde

Med venlig hilsen

Johnny Beyer
Formand for Nørrebro Handelsforening


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16