Offentliggjort 12. juni 2006
Arbejdsløse og kontanthjælpemodtagere skal i praktik eller aktiveringstilbud, uanset hvad. Det pynter på statistikken. Men hvor er etikken og moralen, når man bliver sendt ud til virksomheder, der gang på gang bryder lovgivningen.
”Det skriger til himlen og er konkurrenceforvridende” siger formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer til Københavns Radio.
Det er dagbladet BT, der kan fortælle, at kiosker og grønthandlere som flere gange har overtrådt lovgivningen får praktikanter og kontanthjælpsmodtagere med løntilskud. Der er udbredt svindel med moms, afgifter og pant i de butikker, der får løntilskud.
Desuden blæser man mange steder på fødevaresikkerheden. Socialt bedrageri er også udbredt.
Med andre ord Københavns Kommune støtter butikker, der begår lovbrud.
Til BT siger Københavns Kommune, at de ikke bruger meget energi for, at holde øje med om de overholder loven. Et lovbrud kan ikke begrunde, at man ikke sender praktikanter til det pågældende firma. Skat fortæller samtidig, at cirka halvdelen af grønthandlere og kiosker på Nørrebro ikke har orden i sagerne.
I forbindelse med ”de rullende købmænd” bebuder Bendt Bendtsen stramninger og skærpelser. Det holder ikke, mener man I Nørrebro Handelsforening, når kommunen fortsætter med at give løntilskud til butikker, der bevidst snyder. Det må der sættes en stopper for, mener man.
Man taler meget om, at praktikanter skal have en positiv indfaldsvinkel til erhvervslivet. Man må formode, at det er et jobsigte med, at man bliver udsendt. Det får man ikke, når man snyder med kasseapparatet, eller sælger ulovlig importerede sodavand fra Polen. Hvorfor taler myndighederne ikke sammen? Spørger Johnny Beyer fra Nørrebro Handelsforening. Og hvor er fagforeningerne. Skal ansætte finde sig i, at bryde loven?
Den nye pengemaskine har bredt sig blandt nydanske forretningsindehavere. På landsplan bliver der brugt næsten en halv milliard kroner i løntilskudsordninger. Hertil kommer værdien af den gratis arbejdskraft, praktikanterne leverer.
Ufattelig, at Københavns Kommune støtter disse lukkede miljøer uden respekt for dansk lovgivning. At man fra kommunens side siger, at man ikke kan stille krav om oplysninger om skatteunddragelse, momssvindelsiger, socialt bedrageri eller overtrædelse af fødevarelovgivningen undrer man sig over i Nørrebro Handelsforening, hvor man overvejer at rejse sagen politisk.
Det er fin nok med planer om erhvervspolitik og integration i Københavns Kommune, men hvad hjælper det, når denne ordning er mulig. Det hjælper hverken på erhvervslivet, beskæftigelsen eller integrationen. Det skaber større splid. Den øvrige detailhandel vil ikke finde sig i det, udtaler Johnny Beyer, formand for Nørrebro Handelsforening.
I foreningen hilser man skærpelser i lovgivningen velkommen, men det hjælper ikke noget, når dette er muligt. Man mener, at ordningen bliver bevidst misbrugt, og at dem, der bevidst svindler, får konkurrencemæssige fordele. |
