Offentliggjort 8. februar 2007
De Konservative vil skære i dagpengene. Tænketanken vil have dagpengeperioden ned på et år. Konsekvensen vil blive flere fattige. Ingen tænker på det grå og det hvide guld. Her daler erhvervsfrekvensen meget hurtig efter de 60 år. Hvad med et nyt beskæftigelsesfradrag til disse, så de bliver længere på arbejdsmarkedet?
Her på redaktionen er vi blevet kritiseret for, at vi beskriver de kontanthjælpsmodtagere og de arbejdsløse, der gerne vil i arbejde for - jagtet vildt.
Det har vi da sandelig tænkt på, at fortsætte med. Som det vil ses i denne artikel, er ordvalget ikke ubegrundet.
Konservative vil skære i dagpengene
Ifølge De Konservative skal de ledige have mindre og mindre udbetalt for at øge tilskyndelsen til at tage upopulære jobs.
De skal simpelthen presses, mener den konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfoed. Beregningerne skal ske efter en såkaldt årsindkomstmodel, så dagpengenes størrelse afhænger af, hvor stor en indkomst, man har haft det foregående år. De penge, som staten sparer, kan bruges til at hæve det nuværende dagpengeloft.
-
1. ledighedsår 177.580 kr.
-
2. ledighedsår 159.822 kr.
-
3.ledighedsår 143.840 kr.
-
4. ledighedsår 129.456 kr.
(disse beløb forudsætter, at man har tjent så meget, at man kan få max. dagpenge)
Hos LO synes man, at det er en ualmindelig dum ide. Langt de fleste har under 90 % i dagpenge, og langtidsledigheden falder. De foreslår i stedet en skattereform, hvor dem, der er i arbejde belønnes.
Ideen er også skudt ned af Venstre. Her siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen:
-
Det er ikke regeringens politik og bliver det heller ikke. Den danske flexicurity – succes skyldes blandt andet, at folk ikke skal gå fra hus og hjem, hvis de blev arbejdsløse. Hvis dagpengene forringes, så vil det automatisk medføre overenskomstkrav om længere opsigelsesvarsler. Det kan vi ikke være tjent med.
Dansk Folkeparti mener, at det er dårlig timing at skære i dagpenge. Udtalelserne kan være med til at opbygge en konflikt.
De Radikale vil gerne diskutere situationen.
Og Pia Christmas Møller ligeledes fra De Konservative, siger, at det er et gammelt forslag, der bliver taget op.
Dansk Industri mener, at det er en god ide.
Hvad med efterlønsmodtagere og førtidspensionister?
Hvorfor kigger politikerne og DI ikke i stedet på efterlønsmodtagere og førtidspensionister? Det er folk uden for arbejdsmarkedet, der skal fokuseres på, hvis det virkelig skal have en effekt, kære politikere. Det gælder om, at få udvidet arbejdsstyrken. Udspillet fra De Konservative virker uhensigtsmæssig, det løser ikke arbejdsgivernes problemer. Tværtimod kan stramninger fører til det modsatte, nemlig at man får sociale problemer.
Der skal 125.000 flere i arbejde
Der skal 125.000 flere i arbejde, hvis vi skal undgå at få den laveste vækst i OECD, siger tænketanken Cepos. Og her kommer blandt andet efterlønner også ind. Man foreslår fra tænketanken, at dem der er i beskæftigelse skal arbejde mere. Jamen så må man igen kigge på skattelovgivningen. Det skal kunne betale sig.
Katastrofale følger
Cepos foreslår at dagpengeperioden skal helt ned på et år. 80.000 ledige vil så blive ramt, man skønner dog at 30.000 vil finde arbejde, grundet økonomisk pres. Men hvad med de andre?
Så afhænger eventuelt ægtefællens løn, om man overhovedet kan få kontanthjælp. Det nye loft over kontanthjælpen har ikke vist sig at give flere i arbejde.
Stor erhvervsfrekvens bland 55 – 59 årige
Erhvervsfrekvensen i Danmark blandt de 55 – 59 årige er ekstrem højt. Flere vil sikkert kæmpe sig frem til som 60 – årig, at gå på efterløn. Erhvervsfrekvensen både blandt det grå guld over 60 år samt det hvide guld, dem over 65 år er stærkt nedadgående. Både i Norge og Sverige stiger disse tal.
Er veldfærdsreformen god nok?
Svagheden ved velfærdsreformen er, at den mest satser på stramninger for de ressourcesvage, og næsten fjerne efterlønnen for dem, den oprindelig var beregnet for. Derfor giver den ikke tilskyndelser til dem, der gerne ville blive på arbejdsmarkedet.
Personer med en stor pension eller formue, kan opsætte deres arbejdsmarkedspension og kræve fuld efterløn fra de bliver 62 år.
Hvad med et specielt beskæftigelsesfradrag?
Løsningen kunne måske være at indføre specielle beskæftigelsesfradrag for både det grå og for det hvide guld. Måske var det en ide for De Konservative og DI, at regne den ud.
Men de gamle kan måske ikke bruges i deres terminologi?
|
