Offentliggjort 4. marts 2007
Politikere har et stort ansvar. De skal kunne arbejde sammen på tværs af partiskæl. De skal kunne lade sig inspirere af andre, der har den praktiske erfaring. Men i København kniber det. Beskyldninger om et dårligt klima på Rådhuset fyger gennem luften. Skal København blive en Metropol må kammertonen findes frem. Nørrebro Handelsforening har både haft gode og dårlige erfaringer.
Man kan sige meget om dansk lokalpolitik, men kedeligt er det ikke. Medierne kaster sig over sensationer og får politikerne til at ligne landsbytosser. Smuds og mudderkastning hører til hverdagen.
Hvad er det galt på Københavns Rådhus? Ja undskyld, vi spørger. Vi taler om folk, der leder Danmarks hovedstad. Det handler om håndtering af sager, også af sager, der omhandler erhvervslivet. Men det spænder også over sager lige fra Ungdomshuset, skolebudgetter, Operabroen og beskyldninger om korruptlignende forhold i forbindelse med en byggesag.
Mudderkastning
Beskyldninger om topstyring, lukkethed og fordrejninger af sandheder hører også til den almene dagsorden.
En trivselsundersøgelse i Økonomiforvaltningen viser, at kun 10 % er tilfredse med deres arbejde. Kun 65 % regner med at være ansat i forvaltningen ved udgangen af året.
Er det nogen, der støber kugler i en beskidt politisk sag? I årtier har politikerne kastet smuds på hinanden. Der er noget galt i de politisk – administrative strukturer på rådhuset.
Hvis Københavns skal gøre sig gældende som international metropol, ja så må politikere og embedsmænd finde kammertonen.
Uanset udfaldet af korruptionssagen, så skader den seneste sag det politiske liv i København.
Afledning fra andre sager?
Og hos den enkelte københavner falder politikernes anseelse. Folk bryder sig ikke om tonen. Udfaldet kan lamme troværdigheden.
Beskyldningerne går blandt andet på nogle markante Venstre – politikere.
Gruppeformand Pia Allerslev skyder med skarpt mod Socialdemokraterne:
-
Det er et politisk spin af værste karat fra overborgmester Ritt Bjerregaards side, og det handler bare om, at aflede opmærksomheden fra de uheldige sager, som hun har på sit bord i øjeblikket. Det er Ungdomshuset og det er også hele projektet om de billige boliger.
Anklagen om politisk spin er en meget grov anklage at komme med. Det er useriøst at fokusere på sagen, som et politisk problem, uanset udfaldet. Det må være indholdet, der er det afgørende. Det må også være afgørende, at de mistænkte bliver frikendte, når de står under mediernes anklage.
-
Det er en smudskampagne under lavmålet, fortsætter Venstre. Samtidig bebuder partiet, at sagen skal have konsekvenser, når de mistænkte går fri. Men hvilke konsekvenser, og for hvem?, spørger vi her på redaktionen.
Masser af beskyldninger
Dansk Folkeparti kalder sagen for et Socialdemokratisk medie – stunt.
Samtidig fortæller partiet, at stemningen i Teknik – og Miljøudvalget har været det dårligste i 20 år. Karin Storgaard mener, at borgmesteren ikke kan styre møderne, han bliver decideret arrig og snerrer af folk. Og det smitter, siger Karin Storgaard til Politiken.dk.
Og De Konservative på Københavns Rådhus er bekymrede for, at båndene mellem Socialdemokraterne og Københavns Kommune er blevet for tætte. Det Konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Peter Schlüter udtaler:
-
Kombinationen af 100 års socialdemokratisk styre og en egenrådig overborgmester har tilsyneladende udvisket grænsen mellem parti og kommune. Jeg mener, at det er betænkeligt, at kommunen og kommunens direktør ikke fremstår politisk uafhængig.
Baggrunden for den barske udtalelse er, at kommunens hjemmeside er brugt til et arrangement omkring Ungdomshuset, indkaldt af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Ordstyrer på mødet var kommunens administrerende direktør.
Mener Peter Schlüter.
Hvad bliver det næste?
Er det en alvorlig kriminalitet?
Det var ikke Socialdemokraterne, der anmeldte sagen men direktør for Økonomiforvaltningen, Claus Juhl, der anmeldte sagen, efter et tip fra Socialdemokraten, Anne Vang.
Hun bliver beskyldt for meget – vores overborgmester, men indrømmet hendes plan med 5.000 billige boliger var jo genial, hvis det ellers rent lovgivningsmæssigt kunne gennemføres. Og i sagen om Ungdomshuset varede det godt nok længe inden hun blev aktiv, men hun tog dog nogle initiativer, og det kan man ikke just påstå, at andre politikere gjorde.
Mon ikke det hele ender med gammelt nag og personstrid. Det er mange penge, der drejer sig om. NCC har mistet 60 – 70 millioner kroner. De skulle have bygget en række boliger, men Naturklagenævnet kom på tværs. Midt i området ligger MAN, og det er ikke smart i et boligområde.
Vi vil her i artiklen ikke komme ind på den konkrete sag, men kun beskæftige os med politikerne. Det er dem, der skal styre byen frem til en metropol,.
En forening Københavns Fremtid skulle være indblandet i sagen. Foreningens formål er at søge at varetage en liberal erhvervsudvikling i hovedstadsområdet. Medlemmerne er en række fremtrædende erhvervsfolk, der mødes med ministre i løbet af året. Medlemskontingentet er 8.000 kr. årligt. Og hvad siger overborgmesteren?
Ikke styr på budgettet
Det er absolut ikke sjov, at være politiker på Københavns Rådhus. Der skal afleveres 60 millioner kroner tilbage til Staten, fordi kommunen ikke har levet op til forpligtigelserne i forhold til antallet af samtaler i forbindelse med dagpengesamtaler.
Og på skoleområdet var der også proklameret besparelser, fordi der ikke var styr på budgettet. Nu skal blandt andet øgede p – afgifter være med til at lukke hullet
Allerede i 2003 blev ledende politikere advaret mod overforbrug og rod i Børne – ungdomsforvaltningen, men ingen greb ind.
Men denne selvransagelse gælder vel også revisorerne og embedsmændene?
Det kan være lidt svært for os udestående, at vurdere.
Barske udfald mod Nørrebro Handelsforening
Også Nørrebro Handelsforening har fået tonen, at mærke. I forbindelse med Ungdomshuset har tonen over for foreningen været meget skarp fra politikernes side.
Offentlig er foreningen blevet belært af politikere om ejendomsretten, og politikerne har bildt befolkningen ind, at skader forvoldt af aktionerende fra Ungdomshuset blev dækket af forsikringsselskaberne.
Ikke mange politikere har benyttet sig af, at foreningen stiller sin viden og erfaring til rådighed over for alle politikere. For nogle år siden havde foreningen eksempelvis 6 – 8 møder årligt med den daværende overborgmester, Kramer – Mikkelsen.
Handelsforeningen er også kommet til skade med at opfordre politikerne til at komme ud og besøge de forskellige bydele, eksempelvis Nørrebro.
Også gode oplevelser
Men foreningen skal selvfølgelig ikke generalisere. Som en aktiv medspiller i byens udvikling er man mere eller mindre tvunget til at samarbejde med alle partier, uanset kulør. Og her har der da også været mange positive oplevelser.
Senest et møde med borgmester Jakob Hougaard omkring en integrations – ide på Nørrebro. Sjælden har man oplevet en politiker, der var så velforberedt til et møde, som i dette tilfælde.
Da foreningen følte, at kiosker og lignende kom i klemme på Nørrebro, var der straks tid hos Bo Asmus Kjeldgaard.
I forbindelse med foreningens store tab i forbindelse med afviklingen af Handelsstandens Indkøbsordning, er der ført positive forhandlinger med Mogens Lønborg.
Mange mails og telefonopkald fra politikere er også positive oplevelser.
Det er Nørrebro Handelsforenings håb, at samarbejdet mellem partierne bliver bedre. Det giver en stærkere ledelse og et bedre København.
|
