Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nulvækst for detailhandelen

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT:
og beregninger baseret på værdiindeks for brancher i detailhandelen fra Danmarks statistik for september og for årets første 9 måneder v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv.

Nulvækst for detailhandelen i september og en beskeden fremgang i årets første 9 måneder på +1,4%

De nyeste og endelige tal fra Danmarks Statistik for årets første 9 måneder viser, at den samlede detailhandel kun opnåede nulvækst i september i år mod en fremgang på +1% i september sidste år. Og en beskeden fremgang i årets første 9 måneder i år på +1,4% mod en fremgang de første 9 måneder sidste år på +2,3% - set i forhold til september og de første 9 måneder sidste år.

Højdespringeren i årets første 9 måneder blev fotohandlere med +22,2%. Største taber blev skoforretninger med -12,8%

Bedst gik det i årets første 9 måneder for:
1. Fotohandlere med +22,2%.
2. Urmagere +19,0%.
3. Dyrehandlere + 17,1%
4. Discount (føde-/dagligvarer) +14,1%
5. Andre specialforretninger med fødevarer +12,4%
6. Handel med PCèr software/kontormaskiner +12,2%

Dårligst gik det for
1. Skoforretninger med -12,8%
2. Frugt- og grøntforretninger -10,7%
3. Slagter- og viktualiehandlere -10,2%
4. Cykelhandlere -9,8%
5. Ostehandlere -9,0%
6. Fiskehandlere -8,5%

Nulvækst i september for den samlede detailhandel

Supermarkeder, kolonialhandel og varehuse/stormagasiner i september
Discount som vinder med +14%. Supermarkeder som tabere med 0%. Døgnkiosker opnåede +3% og kolonial (købmænd/brugser) +3%. Varehuse/stormagasiner gik 1% tilbage.

9 specialbrancher med fødevarer i september
Kun 3 af 9 opnåede fremgang: Gruppen: "Andre specialforretninger med fødevarer" opnåede +29%, vinforretninger +6% og chokolade/konfekture +4%. De største tabere blev: Ostehandlere og frugt-/grøntforretninger med -15% og fiskehandlere -12%. Som gennemsnit for de 9 brancher var der en tilbagegang på 1%. De store dagligvarekæder især discountkæderne har for alvor taget markedsandele fra specialbrancherne med fødevarer.

3 brancher: Apotekere, parfumerier og materialister i september
Parfumerier gik tilbage med -4% og materialister tilbage med -3%. Apotekere gik frem med +7%

7 specialbrancher med beklædning, sko m.v. i september
Kun 1 af 7 opnåede fremgang: Butikker med kjolestoffer, garn, broderier m.v. var vinder med +5%. Skoforretninger var taber med en tilbagegang på -16% og herretøj tilbage med -13%. Som gennemsnit for de 7 brancher var der i september en tilbagegang på 7%.

De 25 øvrige specialbrancher med udvalgsvarer i september
Kun 6 opnåede fremgang: Vindere var her: butikker med pc`er, software og kontormaskiner med +18%, guldsmede-/juvelerbutikker med +12% og fotohandlere med +10%. Tabere var her: Plade/musikforretninger med -22%, Radio/Tv-forhandlere med -16% og butikker med gaveartikler og brugskunst med -15%. Som gennemsnit for disse 25 specialbrancher med udvalgsvarer var der i september en tilbagegang på 3%.

Beskeden fremgang i årets første 9 måneder på 1,4% for den samlede detailhandel mod sidste års første 9 måneder på +2,3%

Supermarkeder, kolonialhandel og varehuse/stormagasiner i årets første 9 måneder
Discount som vinder med +14,1%
. Supermarkeder kun +1,4%, døgnkiosker +6,8%, kolonial (købmænd, brugser) +5,8%. Varehuse/stormagasiner som tabere med en tilbagegang på 0,3%.
9 specialbrancher med fødevarer i årets første 9 måneder
Størst fremgang for: "Andre specialforretninger med fødevarer med +12,4%, Chokolade/konfekture +11,9% og bagere +3,1%. Størst tilbagegang for: Frugt/grønt -10,7%, slagtere -10,2%, osteforretninger -9,0% og fiskehandlere -8,5%. Som gennemsnit for de 9 brancher var der en tilbagegang på 1,1%. I årets første 9 måneder har de store dagligvarekæder især discountkæderne i stigende og høj grad taget markedsandele fra specialbrancherne med fødevarer.

3 brancher: apoteker, parfumerier, materialister i årets første 9 måneder
Parfumerier gik frem med 10,4%
, materialister tilbage med -1,1% og apotekere tilbage med -1,0%.

7 specialbrancher med beklædning, sko mv. i årets første 9 måneder
Kun 1 opnåede fremgang: Butikker med kjolestoffer, garn, broderier m.v. gik frem med +2,7%. Størst tilbagegang for skohandlere med -12,8% og herretøj med en tilbagegang på -5,8%. Som gennemsnit for de 7 brancher var der en tilbagegang på 4,1%.

De øvrige 25 specialbrancher med udvalgsvarer i årets første 9 måneder
10 brancher med fremgang. 15 brancher med tilbagegang. Bedst gik det som højdespringere for: Fotohandlere som med +22,2%, urmagere med +19,0% og dyrehandlere med +17,1%. Dårligst for: Butikker med gaveartikler og brugskunst, der gik tilbage med -10,4%, Cykelhandlere med -9,8% og boghandlere tilbage med -5,3%. Som gennemsnit for disse 25 specialbrancher en beskeden fremgang på 1,4%.

Udsigt til en fornuftig julehandel - en god december ??

Med en forbrugsmæssig tilbageholdenhed hos forbrugerne i de seneste måneder, men nu her i november med lidt mindre forbrugerpessimisme og dermed i bedste fald nulvækst i oktober og november for den samlede detailhandel, så kan det måske også forventes, at denne tilbageholdenhed resulterer i en fornuftig julehandel og dermed en god december. En fornuftig julehandel med et pænt behov for gavekøb i form af opsamlet behov for køb af "udskudte behovs- og fornuftkøb" som julegaver. Bl.a. nødvendigt fodtøj og beklædning.

Detailhandelen sætter i alt fald alle sejl til med gode tilbud til jul og Nytår i en benhård kamp om kundernes bevågenhed i december. Der ligger givet pænt mange varer på hylderne, og de skal "tømmes" op til Jul.

En Jul. hvor fornuftgaver, gaver købt med større omtanke og dermed lidt færre sidste øjebliksgaver vil komme i højsædet - med behov for færre byttegaver efter Jul og måske også færre gavekort som julegave, fordi, der har været, er, og nok også kommer flere rigtig gode gavetilbud at vælge imellem, og som det ikke er klogt at vente og tro på som udsalgstilbud efter Jul - eventuelt som byttemulighed eller gavekortkøb.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16