Offentliggjort 20. maj 2009
Aktivisternes hovedfjende er ikke mere politiet, men erhvervslivet og profitten. Er det dem, der fremover skal sætte dagsordenen? Det er grund til at frygte topmødet. Det er ikke første gang, politiet svigtede. Mindst to gang tidligere er det sket på Nørrebro. Debatten omkring ødelæggelserne i Indre By har ikke været særlig konstruktiv. Politiet, der er ramt af stress, overarbejde, underskud og bandekrig må sikres ordentlige arbejdsforhold. Politikkerne, der er valgt af befolkningen bør sætte sig ordentlig ind i problematikken. Sker der ikke noget, ender detailhandelen, som ifølge de unge er kapitalismens forlængede arm, atter i rudeknuseri og udplyndring.
To episoder fra Nørrebro
Vi så det i 1999. Politiet holdt uden for Nørrebro, mens bydelen blev vandaliseret. Først da det hele var overstået, rykkede de ind.
Vi så det i Jægersborggade. Beboere, der var i Nørrebroparken ringede til politiet og fortalte om mistænkelige og maskerede personer med køller 40 minutter inden overfaldet i Jægersborggade fandt sted.
Igen en gang er beboere og erhvervsfolk blevet ofre for gadens parlament. Ingen planlægning. Ingen organisering fra politiets side.
Det handler om retssikkerhed
Hver gang, Nørrebro Handelsforening har protesteret, har man fået igen. Generelt er foreningen udmærket tilfreds med politiets indsats, men der er nogen ting, der kan undre.
Vi så det i fornyelig i Indre By, hvor politiet så på mens butikker blev vandaliseret og plyndret.
I forvejen har vi her på siden angrebet politiet, fordi de ikke rykker ud til butikstyveri. Det handler om retssikkerhed og tillid til ordensmagten.
Det er da bestemt ikke blevet lettere at være betjent med bandekrigen, og nu skal opleve, at stå model til at blive overvåget af ca. 50 beboere på Nørrebro. Disse beboere har bebudet, at de vil filme politiets arbejde på Nørrebro.
Og det må også have været frustrerende for den enkelte betjent at følge med i ødelæggelser i Indre by.
Flere er skyldige
Men er det kun politiet vi skal angribe, Hvad med politikerne? Hvad med uromagerne? Hvad med medierne? Hvad med retssikkerheden? Hvad med det kommende topmøde og klimakonferencen? Er politiet gearet til det?
Tegn i sol og måne
På Modkraft.dk kunne man den 6. maj læse følgende under overskriften Aktivister vil gøre byen til en kampzone.
Kigger man på Undoings hjemmeside, så fremgår det at
-
vi KBH'R står sammen – og lader os ikke reducere til den lydige købelystne gråmasse
-
Derfor kradser vi tilbage og vi KBH'R, vi kæmper sgu sammen, og det vil vi blive ved med, fordi vi ikke ser nogen anden udvej, fordi de ikke har andre løsninger end bankpakker, lønnedgang, visitationszoner og handel med varm luft.
Havde politiet kigget med, kunne de også have læst følgende:
Et andet sted kunne vi læse om Reclaim the Streets – fest, Dette udtryk dækker ofte over, at der er uroligheder i vente.
Detailhandlere er kapitalisternes forlængede arm
Meget tyder på det atter en gang er de erhvervsdrivende, der er en tårn i øjet på aktivisterne. Det er åbenbart i deres øjne ikke legalt med forbrug og det at tjene penge.
De handlende på Nørrebro har jo oplevet det talrige gange. Man skelner ikke mere om butikker er en del af en kapitalkæde, om de bare er en del af en indkøbsforening eller om det er en lille selvstændig erhvervsdrivende. Det vigtige for aktivisterne er, at butikkerne repræsenter kapitalen. Butikker er et symbol på ekstrem overforbrug i de unges øjne.
Det er meget tydelig, at aktivisterne vil generobre byens rum, så det ikke længere er profitten, der råder. Graffitimalere var specielt inviteret. Graffiti er de unges øjne konstruktiv smadder. Byrummet er ifølge arrangørerne blevet kommercialiseret, og erhvervslivet repræsenter kapitalismen.
Den festival, som de unge afholdt, handlede om at ændre byen og skabe rum. Man er imod en ensretning af samfundet, hvor det hele skal normaliseres ifølge de unge.
Hvorfor gav man tilskud?
Ungeudvalget bevilligede 20.000 kr. til en festival, der sluttede med det omfattende hærværk. Og det var tydeligt, at det var forbruget og erhvervslivet man var ude efter.
Derfor kan det undre, at man gav dette tilskud.
Asocialt at smadre byen
Mange beboere havde ringet til politiet og klaget over larm under den autonome fest, der endte i hærværk, plyndringer, bål og brand. Meget høj techno – musik holdt beboerne vågne til tre – fire tiden om natten.
Da musikken stoppede var der signal til at alt skulle smadres.
Det er total asocial at smadre en af byens gamle gader. Skader for flere millioner kroner, og møbler der blev fjernet fra en butik blev antændt. Det er meningsløst hærværk under dække af en politisk aktion.
Betal selv
De næste par dage kunne butiksfolk og beboere så rydde op efter finalen på den kommunalstøttede festival. Og de butiksfolk, der ikke var tilknyttet den kommunale graffitiordning måtte selv fjerne den helt op i tredje sals højde. Denne ordning gælder kun fjernelse af graffiti op til 2,5 meters højde. Resten må butiksejerne selv sørge for.
For den enkelte butiksejer blev vandalismen dyr. For selv om man var forsikret, var der stadig alt det der stod med småt. Det kender butiksfolk fra Nørrebro i hvert fald selv meget til.
Modkraft.dk fralægger sig et ansvar
Modkraft.dk fralægger sig også et ansvar. Her siger man, at Modkraft.dk ikke er et talerør for nogle bestemte strømninger på venstrefløjen. Man har som ambition, at behandle hele den progressive venstrefløj båse kærligt og kritisk. Selv om man har en god kontakt til venstrefløjs miljøet gør det dem ikke til aktører på linje med aktivisterne. Man vil heller ikke tage afstand fra vandalismen. Det giver ingen mening, siger man på hjemmesiden.
Hos Modkraft.dk undrer man sig over, at ”mediestormen” kun fokuserer på ødelæggelserne og ikke beskæftiger sig med de unges budskab.
Arrangører fralægger sig ansvar
Arrangørerne bag festivalen Undoing the City fralægger sig ansvaret for ødelæggelserne. Der var medbragt et hav af stiger og spraydåser, så noget tyder på at vandalismen var nøje planlagt.
Men arrangørerne vidste godt, at der ville forekomme graffiti – hærværk. Det er en af udtryksformerne. Det er et udtryk for den kamp, der foregår i det offentlige rum.
Man mener at det er forkert af medierne, at bruge udtrykket ”autonom festival”.
Ungdomshuset beskyldes for balladen
Nogle af partierne har været inde på, at det var Ungdomshuset, der stod bag aktionen. Men det benægtes på det kraftigste. Der er ikke anholdt en eneste, så bevisførelsen bliver svært at føre.
De deltagende var en snarere en blanding af flere grupperinger, Hiphoppere, ravere, autonome og almindelige unge mennesker. Medier og politikere er gode til at oppiske en stemning. Og denne gang går det igen ud over Ungdomshuset, der trues med at få frataget deres støtte.
Politikere slås indbyrdes
Politikerne og politiet skulle nok hellere fokusere på, at så mange unge mennesker kan samles om et fælles mål. Og så må du selvsamme aldrig undervurderer aktivisterne. Dem der vil ødelægge, er godt organiseret, og er klar over, at politiet er stresset og på overarbejde.
Atter en gang var Karen Jespersen ude efter Københavns Kommune. Hun kaldte sin partifælde, Pia Allerslev og hendes forvaltning for utrolig naive. Pia Kjærsgaard udtalte, at Ritt Bjerregaard har lært de unge, at hvis man laver ballade, får man sin vilje.
Debatten omkring balladen viser meget om politikernes evne til at sætte sig ind i de faktiske forhold.
Indsatsen var utilfredsstillende
I en redegørelse som justitsministeren forlangte, udtaler politidirektør Hanne Bech Hansen, at indsatsen var utilfredsstillende. Det var en fejltagelse at politiets indsatsleder. Der var åbenbart nok politi til rådighed.
Indsatslederen får ansvaret. Han gjorde det rigtige i begyndelsen nemlig at føre dialog med organisatorerne af festivalen. Men han greb ikke ind, da vandalismen bredte sig. Han var bange for, at uroen ville sprede sig over hele byen.
Man kan spørge sig, Hvor var Beredskabet? Hvor var Ledelsen? Hvorfor mandsopdækkede man ikke den autonome festival? Man gav vandalerne lov til at boltre sig. Hvorfor vil man lave dialog, når vandalismen var i gang?
Var politiet i virkeligheden bange for dårlig omtale i medierne, hvis de rykkede for hårdt frem?
Havde man et beredskab?
Efter sigende var der kun 30 betjente til rådighed. Er det besparelser? Eller er det politireformen? Flemming Steen Munch udtalte til BT:
Flemming Steen Munch udtalte til Berlingske, at politiet var ”tyndt besat”, og at man ikke var forberedt på det, som de unge mennesker ville lave. Men modsat udtalte Per Larsen, at det normale beredskab var tilstrækkelig, og der havde ikke været nogen grund til et forstærket beredskab, selv om arrangørerne havde bebudet, at København skulle gøres til en kampzone. Hvem har ret?
Midt under aktionen var politiet så venlige at ringe til bilejere, at de skulle hente deres bil med det samme, såfremt de ville se den igen i hel tilstand. En del af festival – deltagerne havde moret sig med at ødelægge tilfældige biler.
Alarmklokkerne var tændt
Man kunne vel via hjemmesider se, at noget var i gærde. I programmet stod der også, at der ville blive afholdt gadefest.
Men situationen var åbenbart kommet bag på politiet. Ikke en eneste blev anholdt. Det var også tilfældet på Nørrebro i 1999. Det er fint nok, man tænker på den enkelte betjents sikkerhed. Men er man klar over, at de unge betragter begivenhederne som en stor sejr. De er totalt ligeglade med, at det gik ud over uskyldige.
Alarmklokkerne havde blinket flere dage forinden.
Der er masser af kommende gade – og piratfester på vej. Og som det kunne ses, så kan arrangørerne ikke styre en flok tosser til en gadefest
Tilliden til politiet er faldet
Det er uheldigt for politiet at fejle i sådan en situation. Danskerne mener, at politiet er blevet markant dårligere til at servicerer borgerne. Det fremgik af en rapport som justitsministeriet fornyelig har udgivet. Siden politireformen er blevet indført er det gået tilbage. Kun hver 10. er tilfreds med reformens betydning for politiet.
Konsekvensen har været, at politiet har mindre kontakt til borgerne.
I 2006 sagde 81 pct. at de havde tillid til politiet. Dette tal er faldet til 72. Til juni får politiet nye servicecentre, som skal forbedre kontakten over for borgerne.
Det er som om at politiet ikke interesserer sig så meget for indbrud i kiosker og private hjem samt butikstyverier. Sidstnævnte forbrydelser kunne ellers føre til noget præventivt, hvis politiet mødte op. Det handler om en kompetent ledelse i politiet.
Positivt er det dog at der er sket en stigning på 28 pct. i antallet af straffelovs sager. Men denne positive tendens fortsætter ikke. Bandekrigen og de kommende topmøder ligger beslag på ret mange betjente. Bandekrigen tager også sin del. Det vil så gå ud over over almindeligt politiarbejde.
Ja og så må vi lige huske, at der sidste år blev brugt 340 millioner kroner for meget i politiet.
Hvad med fremtiden?
Både erhvervsliv og beboere kan med rette frygte for fremtidige protest – demonstrationer i København. Skal vi lige minde om, at der afholdes to store politiske møder. IOC – Topmødet og Klimakonferencen. Vandalismen i Indre By var en dårlig generalprøve.
Her kan autonome og andre få opmærksomhed og komme i medierne.
Unges frustrationer
Var det i virkeligheden frustrationer over, at der ikke er plads til mennesker, der ønsker at leve anderledes? Er det fordi man ikke har noget som helt tilhørsforhold?
Med aktionen og andre lignende skader de autonome deres egen sag. Der er nok ikke noget anger, selv om det atter en gang er butikker, der er gået ud over.
Vi skal nok indstille os på, at der kommer lignede situationer, så må vi håbe at politiet og politikerne er klar til at håndtere situationen.
Detailhandlere betaler
Det er selvfølgelig positivt, at Søren Pind proklamere, at Staten skal betale for skaderne fordi statsmagten står og glor på det, uden at foretage sig noget. Men det tilfælde er jo forekommet flere gange på Nørrebro, uden at nogen har villet betale de erhvervsdrivende for deres skader. Ikke nogen almindelig mennesker skal lide, pointerer Søren Pind. Jamen det er jo netop sket flere gange på Nørrebro, og de erhvervsdrivende her har ikke modtaget en rød øre.
På www.norrebro.dk har vi gentagende gange beskrevet overgrebene mod detailhandelen på Nørrebro. |
