Forbruget forbliver lavt. Kun hver tiende vil bruge mere penge. Der spares mindst på børnene. Vi får mindre at leve for. Råvarerne stiger. En stigende inflation breder sig, og vi mister købekraft. Der er mørke skyer for detailhandelen.
Vores beskedne størrelse
Det bliver dyrere at være dansker. Og om fem år bliver det markant dyrere. Vi kan ikke mere gøre det hele på samme måde. Det har vi ikke råd til. Vi kan ikke gøre så meget ved det. Det skyldes vores beskedne størrelse i den globale økonomi.
Vi mister købekraft
Højere energipriser, dyrere fødevarer og højere renteniveau. Det kan godt gøre livet lidt surt for os. For lønnen følger ikke med. Vi mister efterhånden købekraft, mens huspriser, friværdier og beskæftigelsessituationen ligger stille.
Situationen i Libyen har betydet en pris på 119 dollars for en tønde olie.
Madforbruget rasler ned
Madforbruget rasler også ned på danskernes budget. Siden 1970 til i dag er andelen raslet ned fra 20 pct. til 10 pct. Men trods dette er det discountbutikkerne, der klarer sig bedst i krisen.
Men danskerne er tilbudsjægere. Man pløjer tilbudsaviserne igennem. Ingen steder i verden er der så mange reklame – aviser.
Detailsalget har skuffet
Stigende priser ligger dog en naturlig dæmper på forbruget. Generelt har detailsalget skuffet i 2010. Og en stigende inflation breder sig i Danmark. I december steg priserne med 2,8 pct. Som følge af skatteforhøjelser, der blev indført i 2010 har dette medført en stigning på 0,6 pct.
Prisstigninger på råvarer
Også råvarepriserne sætter dagligt nye rekorder. Danske supermarkeder har bebudet yderligere stigning på en række varer. Det er ikke smart, når priserne stiger midt i en krise.
Men efterspørgslen i Kina, oversvømmelserne i Australien, katastrofen i Japan, samt sommerens tørke i Rusland er med til hæve priserne på råvarerne.
Snart vil familien Danmark kunne se prisstigninger på oksekød, korn, sukker og landbrugsvarer. Men også prisen på mælk, brød og øl vil stige markant.
Finanspolitiske stramninger
Kombinationen af en aldrene befolkning og høje omkostninger til offentlige velfærdsydelser placerer Danmark i en gruppe lande, der må imødese store finanspolitiske udfordringer i årene, der kommer.
Mindre at leve for
Og sådan som det ser ud i dag, vil en typisk familie have 500 kr. mindre at leve for pr. måned. I Danske Bank regner man også med at inflationen vil komme helt op på 3,5 pct. i løbet af sommeren. Forbrugerpriserne vil herhjemme stige mere, end hos vore nabolande.
Forbruget forbliver lavt
Økonomer mener, at forbruget vil forblive lavt. Forbrugertilliden har gennem flere måneder ligget meget lavt. Danskerne vil fortsat holde på pengene. Det er selvfølgelig godt for den enkeltes økonomi, men særdeles skadelig for samfundsøkonomien.
De seneste måneders debat om offentlige besparelser, afskedigelser og løntilbageholdenhed er afløst af dystre dagsordener som krig og naturkatastrofer.
Der skal spares
Hver fjerde dansker vil bruge færre penge på sig selv i 2011. Der har været færre ture i byen, og der er ikke blevet købt nye sko. Ifølge en undersøgelse foretaget af Arbejdernes Landsbank er mange forbrugere begyndt at skelne skarpere mellem nødvendige og unødvendige varer. Der skæres i alt det, man vil kalde for luksusvarer.
Der spares mindst på børnene
I de danske butikker ligger salget i gennemsnit 10 pct. under niveauet før krisen. Nu spares det også på fritidsinteresser, bolig, bil og hobby. På børnene spares der ikke så meget.
Hen mod slutningen af året 2011 forventer Dansk Erhverv en stigning på 1,7 pct.
Mere end halvdelen af den undersøgelse Arbejdernes Landsbank foretog regner med at bruge det samme som sidste år. Kun hver tiende vil bruge mere. Ifølge undersøgelsen som Epinion lavede for Arbejdernes Landsbank så sparer Familien Danmark på følgende måde:
- Ting til mig selv 36 pct.
- Kulturelle oplevelser 23 pct.
- Fritidsinteresser 15 pct.
- Bolig 14 pct.
- Bil 10 pct.
- Mad 10 pct.
- Ting til børnene 6 pct.
Alt dette er ikke godt nyt for detailhandelen, og det kan føre til butiksdød .
|
