Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel gik tilbage i kroner med 1,4% i oktober

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT 01.10.11 baseret på værdiindeks i kroner i kasseapparaterne offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. december 2011
Indeks for kroner renset for prisudvikling offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1. december 2011 bearbejdet af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv.

Detailhandel gik tilbage i kroner med 1,4% i oktober og frem med 0,6% i årets første 10 måneder set i forhold til de samme måneder sidste år.

I kroner i kasseapparaterne gik den samlede detailhandel tilbage med 1,4% i oktober i forhold til oktober sidste år. – renset for prisudvikling tilbage med 3,6% i okt.

I oktober gik den samlede detailhandel beklageligvis tilbage med 1,4% i kroner i kasseapparaterne og renset for prisstigninger tilbage med 3,6%. I årets første 10 måneder frem med 0,6% i kroner og renset for prisudvikling tilbage med 1,4%. Det viser de nye tal for oktober og for årets første 10 måneder fra Danmarks Statistik i Nyt fra Danmarks Statistik og i Danmarks StatistikBank`s tal for udviklingen i kroner i kasseapparaterne ved sammenligning med de samme 10 måneder sidste år.

Beregninger/opstillingen nedenfor opdelt på hovedbranchegrupper er udarbejdet af Bent Aarrbo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og formand for Hvidovre Erhverv.

Danskerne brugte således 0,6% flere penge/kroner i årets første 10 måneder i forhold til de samme 10 måneder sidste år i detailhandlen, men fik samtidig i mængder mindre for pengene grundet prisstigninger med en tilbagegang på 1,4%, når der renses for prisstigninger.
. Kroner *) Kroner renset ****)
i kasseapparaterne ***) for prisudvikling
2011 2011 2011 2011
oktober 10 mdr. **) oktober 10 mdr.

Føde- og dagligvarer + 0,6% + 2,2% - 3,4% - 1,4%
Beklædning, sko m.v. - 6,5% - 2,1% - 8,9% - 3,3%
Andre forbrugsvarer - 2,2% - 0,3% - 2,1% - 0,9%
Detailhandel i alt - 1,4% + 0,6% - 3,6% - 1,4%
*) set i forhold til samme måned/periode året før **) Månedsgennemsnit for januar-oktober
***) Kroner i kasseapparaterne er hentet og bearbejdet fra Danmarks StatistikBank 012.11
****) Kroner renset for prisudvikling er en opgørelse fra Danmarks Statistik i Nyt fra Danmarks Statistik 01.12.11

Føde- og dagligvarer blev også i oktober reddet af prisstigninger
med +0,6% målt i kroner i kasseapparaterne i oktober - men renset for prisudvikling et dyk på –3,4%. En forskel på 4,0%-point, der også tyder på en udvikling med satsning på salg i et noget højere prisniveau og bedre priser i det hele taget i økologi m.v..

Kampen om kunderne i føde- og dagligvaresektoren er benhård sammen med øgede omkostninger grundet stadig flere søndage med søndagsåbent hos de store kæder. Derfor satser alle kæder også meget hårdt på at hente markedsandele fra specialbrancherne med fødevarer, samt hente markedsandele fra specialbrancherne med udvalgsvarer især på søndage med særlige søndagstilbud.

I de første 10 måneder i kroner frem med 2,2% og renset for prisudvikling tilbage med 1,4%. En forskel på hele 3,6%-point. Føde- og dagligvarer lever “højt” på øgede priser

Beklædning, sko m.v.
målt i kroner i kasseapparaterne faldt med 6,5% og gik renset for prisudvikling tilbage med 8,9% i oktober. I årets første 10 måneder målt i kroner tilbage med 2,1% og renset for prisudvikling tilbage med 3,3%. En forskel på 2,2%-point.

Andre forbrugsvarer
målt i kroner i kasseapparaterne gik tilbage med 2,2% i oktober og gik renset for prisudvikling tilbage med 2,1% i oktober. I årets første 10 måneder målt i kroner tilbage med 0,3% og renset for prisudvikling tilbage med 0,9%. en forskel på 0,6%-point.


Den nye regering har i alt fald ikke øget forbrugslysten.
Tværtimod. Øget forbrugsomlægning på vej?
Ny medie- og forbruger-TREND: ANTI ALKOHOL

Detailhandlen alvorligti dødvande i oktober med en tilbagegang på 1,4% mod +0,6% i september og mod +1,9% i august i kroner i kasseapparaterne og med et forfængeligt håb om at få forbrugerne tilbage til butikkerne igen, så ikke mindst julehandlen kan reddes. Den nye regering har i alt fald ikke øget forbrugslysten. Tværtimod. Det håb, hvis nogle havde det, er ikke mindst gået fløjten med resultatet for oktober.-

1/4 af dræbte ved bilulykker skyldes alkohol. En undersøgelse offentliggjort af DR viser, at 4 ud af 10 vil vælge en spændende alkoholfri glügg, hvis det er muligt her op til Jul. Vi er midt i en ANTI-TOBAK og en ANTI-FORBRUG trendperiode med megen forbrugsomlægning. Vil vi danskere fortsat omlægge forbruget, spare på forbruget og spare op, som de seneste par år??

Hvis JA vil den næste forbrugsomlægnings-TREND blive ANTI-ALKOHOL???. For det kan jo give pæne besparelser i mange familiger og dermed bedre mulighed for at øge forbruget til bl.a. julegaver til børn, uden at forbruget kommer til at kamme over igen som under forbrugsfesten. Forbruget af vin/spiritus er jo steget pænt i mange familier de senete 20 år. Er vi på på vej til til endnu en forbrugsomlægning med en ANTI-ALKOHOL TREND. Er medierne, radio/TV på det seneste med til at varme op herunder?. En sådan trend vil selvfølgelig være samfundsøkonomisk en større gevinst.

Årets julehandel bliver den sværeste at forudberegne. Lidt bedre end 0-vækst i kroner vil være lykken for udvalgsvarebrancherne samlet set. Føde- og dagligvarer skal nok komme over 0-vækst med de højere og stigende priser, men det dræner jo tegnebogen for andre indkøb i f.eks. udvalgsvarer til julegaver, hvis opsparingslysten fortsætter i samme omfang som indtil nu i år uden at der sker en forbrugsomlægning over mod børnenes behov.

Det er en tornet vej, der ligger foran detailhandlen. Med markant stigende overkapacitet grundet den nye lukkelov med flere søndage, stigende priser, som måske nok vil blive holdt i ave under en benhård priskonkurrene især i de kommende år.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16