314 milliarder kroner bruger vi hvert år på socialhjælp. 2 millioner danskere lever af overførselsindkomst. De social udsatte er i den grad blevet hånet af politikere og medier efter, at en kuglestøder og en SF'er mødtes. Nu skal der strammes gevaldigt op. Krævementaliteten skal ophøre. Og sagsbehandlere må ikke mere være blødsødne. Men hvor er socialt udsattes retssikkerhed. Nogle bliver tabt i systemet, for der er ingen sikkerhedsnet. Vi har fået en henvendelse efter et tidligere indlæg. Man glemmer også de selvstændige og et sigende antal konkurser.
Fattigdom har vi ikke i Danmark
- Velfærdstaten er en fiasko, men fattigdom har vi ikke i Danmark
(citat, Joachim B. Olsen)
Forskel på Charlottenlund og Nørrebro
Kigger man på den gennemsnitlige ekspedition i en butik i Charlottenlund og på Nørrebro, ja så er der stor forskel på beløbet. Det er ikke lige meget, hvor ens butik ligger.
Overskuddet hos alle er ikke lige stor. Og fattige har med at gruppere sig. Bevares der findes skam også fattige både på Østerbro og Frederiksberg.
Har vi verdens bedste sociallov?
Vi bryster os med, at vi har Verdens bedste sociallov? Men er det nu rigtig? Fungerer vores sikkerhedsnet?
Meget tyder på, at det ikke er tilfældet. Baggrunden for dette argument er den nyeste debat om begrebet fattigdom.
Vindersag forvandlet til tabersag
Her havde SF'eren Özlem Cekic en klar vindersag. Hun ville sammen med den tidligere kuglestøder Joachim B. Olsen drage landet rundt for at finde fattige. Men ak, SF'eren skød sig selv i foden. Og vores tidligere kuglestøder kunne atter engang fremstå som helt.
Mere til rådighed end en butiksansat
Man havde fundet frem til en pige, der havde større rådighedsbeløb end mange butiksansatte. Det fik så mange politikere til at komme med udsædvanlige udtalelser. Især socialdemokratiske politikere udstillede deres uvidenhed.
Vindersag smidt på jorden
Fattigdom og de arbejdsløses vilkår havde indtil det famøse møde mellem Cekic og Olsen været en klar vindersag for regeringen. Det er den ikke mere. Vindersagen blev smidt på jorden med et brag. Det går lang tid, inden den sociale stemme atter vinder indpas i regeringen.
Gør din pligt, kræv din ret
- Gør din pligt, kræv din ret
Ja sådan er udmeldigen fra vores socialminister, Karen Hækkerup. Men det er jo netop det, vores læser har gjort. En læser vi skal høre om i det efterfølgende.
Det virker dobbeltmoralsk, at stille krav, som det offentlige ikke engang selv kan leve op til. Det minder om George Orwell's berømte sætning:
- Alle er lige, men nogle er mere lige end andre.
Henvendelse fra læser
I forbindelse med vores artikel Kom til Nørrebro Joachim har vi fået en henvendelse fra en kvinde, der er enlig forsørger. Hun havde googlet sig frem til vores artikel.
Hun fortæller, at hun pludselig uden varsel har fået frataget sine dagpenge. Når hun ringer til sin fagforening, får hun at vide, at det sikkert er fordi hun ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det til trods for at hun har søgt flere hundrede stilinger, tre gange har gennemgået det samme kursus i jobsøgning, og mødt op hver gang, når jobservice har kaldt.
Udelukket for dagpenge
Hun mener selv, at det er to årsager til, at hun ikke får dagpenge. Hun har ikke mødt op til to møder, som hendes fagforening har indkaldt til. Den ene gang blev hun kørt ned af en taxa ved Vibenhus Runddel. Politiet havde ikke tid til at komme. Hun opsøgte selv skadestuen på Bispebjerg Hospital. Dagen efter kontaktede hun sin fagforening.
En anden gang var en indkaldelse til et møde landet hos underboen, der uheldigvis var på ferie. Denne åbnede brevet længe efter, at mødet hos fagforeningen var foregået.
Fagforening nægter indsigt
Talrige gange har hun sendt dokumenter til hendes fagforening. Og selv om hun er mødt op på fagforeningens kontor, for at aflevere dokumenter for tredje gang, nægter de at have modtaget dem. Der er her tale om en veluddannet person, der samtidig med sit arbejde dengang tog ekstra kurser.
Fra fagforeningens side nægter man hende indsigt i sin egen sag. Man har glemt, at fortælle hende, hvor hun kan anke afgørelsen. Denne afgørelse har hun ikke engang fået. Det eneste er, som hun kan forholde sig til er en telefoniske besked fra hendes fagforening:
- Du får sikkert ingen dagpenge, for du er sikkert ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Vedkommende søger stadig på livet løs, men er måske i hendes fagforenings øjne ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor skal hun straffes.
Og det sociale system vil ikke hjælpe hende. Nu står hun snart på gaden med hendes datter. Hun har ikke været i stand til at betale husleje. Et papir, der fortæller, hvorfor hun ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, har hun aldrig modtaget. Så derfor kan og vil ingen hjælpe. Akuthjælp fra Socialforvaltningen er også blevet afvist.
Hvorfor reagerer jobcenter ikke?
Vedkommendes fagforening afmelder hende. På Jobformidlingen kan man se, at vedkommende er ledig uden ydelse. Hvorfor laver man ikke en jobplan eller guider vedkommende videre til kontanthjælp?
Vedkommende har valgt at være anonym for at undgå yderligere repressalier.
Hver femte dansker snyder
Historien er rystende i betragtning af, at hver femte dansker snyder med sociale ydelser. Men der er nogen, der havner i et hul.
Hvornår er man fattig?
Reglen er, at hvis man har forsørgerpligt, får man 13.345 kr. i kontanthjælp. Har man modtaget kontanthjælp i seks måneder i træk, omfattes man af det såkaldte kontanthjælpsloft. Det betyder, at boligstøtten og særlig støtte bliver sat ned. Vores læser har ikke modtaget nogen form for hjælp, bortset fra børneydelse.
I København er kronegrænsen for fattigdom for en enlig arbejdsløs med et barn 9.454 kr. om måneden efter skat. Typisk med et rådighedsbeløb på cirka 4.000 kr., når de faste udgifter er betalt.
En plads på arbejdsmarkedet
Joachim B. Olsen og andres forfejlede ide om at lavere ydelser alene motiverer til arbejde er forfejlet. Man burde tage sig sammen og kigge på de glemte grupper, som dumper gennem sikkerhedsnettes masker. Som overstående eksempel viser, så er der grupper, der glider helt ud af systemet med katastrofale sociale følger. Nogle bliver bare skubbet hen i et hjørne og glemt.
Den afgørende kamp mod udstødelse er ikke højere sociale ydelser men sikre at alle har en plads på arbejdsmarkedet.
Ydmygelse
Fattigdom er når man har mistet magten over sit liv, når man har mistet troen på retfærdigheden. Når man i kamp for retfærdighed, skal ydmyges hver gang. Nogle sagsbehandlere er stolte af at kunne fornedre.
Man kan spørge sig selv, om det altid er de rigtige, der får andel i de sociale ydelser. Der er nogle fattige i dette land, der ikke optræder i statistikker.
Spørg først venner og bekendte om hjælp
Selvfølgelig skal det kunne betale sig at arbejde, rent beløbsmæssigt, hvis det var noget arbejde. Men det er som om politikerne nu angriber alle, der er på sociale ydelser.
Således mener vores tidligere kuglestøder, at man først skal spørge familie og venner om hjælp, inden man beder staten om hjælp. Han udtaler desuden, at man kan spre penge ved at bage selv.
Statsminister: Normskred
Vores statsminister talte om et normskred., hvor man bare tror, man kan få af samfundet. Ja hun mener endda at dovne ledige er en hån mod de arbejdende.
Socialminister. Krævermentalitet
Og socialministeren mente, at der var for meget krævementalitet.
Hvorfor begynder politikere på den måde, at sparke nedad? . Hvorfor skal der pludselig ske en dæmonisering af en i forvejen udsat gruppe, hvor størstedelen bare ønsker sig et arbejde. Socialministeren siger:
- Hvis folk kun kræver deres ret, men ikke deres pligt, er det ikke noget velfærdssamfund
- I alt for lang tid har vi været fokuseret på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på, hvad vi kan få, og for lidt fokuserede på vores eget ansvar for at bidrage til fællesskabet.
Sådan er et velfærdssystem
Nej kære socialminister, et velfærdssamfund er kendetegnet ved, at det tager hånd om sine svageste medborgere, og dette grundlæggende hensyn må ikke sættes over styr på grund af en debat, der er kørt helt af sporet.
Et velfærdssamfund burde også sikre alle velfærd, lighed og tryghed.
Kigger vi i Gyldendals Store Danske Leksikon, så ser man, at velfærdsstaten er defineret som
- det institutionelle resultat af idéen om, at staten er ansvarlig for borgernes velfærd, der forstås som både materielle og ikke – materielle goder, fx tryghed og trivsel.
Debatten har skabt mistillid
Debatten om fattigdom er blevet forplumret af politikerne. Det har skabt en stor mistillid til arbejdsløse og modtagere af kontanthjælp.
Forfølgelse
Politikere har forsøgt at profilere sig på den ene og den anden måde. Debatten om fattigdom har været et politisk medie stunt.
Således kunne Jyllands Posten berette, at 15.000 ledige havde deltaget i en undersøgelse, der viste at over en tredjedel af kvinderne ikke gad at arbejde. Det viste sig, at 250 havde deltaget i undersøgelsen, og at 33 kvinder inden for den sidste måned ikke havde søgt job.
Et andet menneskesyn
Debatten viser også noget om menneskesyn. Politikere slører det sande problem, mangel på arbejde .
Man synes, at det er fint at arbejdsløse får sanktioner, uden at kunne forsvare sig.
Kontante stramninger er bebudet
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil indføre skrappere krav ledige på bistand. Gruppen af svage ledige er steget med 66 pct. på halvanden år. Kontante stramninger er bebudet. Ministeren mener endog, at sagsbehandlere rundt om i kommunerne er for blødsødne
- Jamen, hvor er de jobs, beskæftigelsesminister
Ja sådan spørger de arbejdsløse.
Og det er jo ikke kun de lavest uddannede, der ikke kan finde jobs?
Hvor er det sociale sikkerhedsnet?
Ellen Thrane Nørby fra Venstre siger til Information, at man skal kunne dokumentere, at man får en ydelse retsmæssigt .
Men hvad nu, hvis det modsatte er tilfældet? Hvis en, der har krav på hjælp ikke får det, og bare bliver ladt i stikken. Der burde være et socialt sikkerhedsnet.
Komplicerede regler
Når så endelig en kontanthjælpsmodtager eller en ledig finder et par timers arbejde, ja så mødes man med et hav af krav og restriktioner, som kan sætte fremtidige muligheder for kontanthjælp over styr. Og det gælder åbenbart også i mulighederne for at få dagpenge. Som vores eksempel viser, så tilsidesætter man åbenbart også gældende regler, og slipper godt fra det.
Glemt i systemet
Det er rigtigt, at mange, der modtager sociale ydelser, ikke burde klage. Men andre er blevet glemt i systemet. Det må politikere erkende.
Fattigdom er et reelt problem
Fattigdom er blevet et reelt problem i Danmark. Ifølge OECD lever der 234.000 fattige mennesker i Danmark. Ud af disse er 65.000 fattige børn.
Mange lever så isoleret en tilværelse, at de er vært at få fat i. de overlever ved at spise på Kirkens Korshær.
Selvstændige bliver glemt
En glemt gruppe i hele debatten er de selvstændige. I november oplevede man således 507 konkurser. Små – og mellemstore virksomheder er ramt af dårligere lånebetingelser. Og det er detailsektoren, der er hårdest ramt.
2 millioner på overførselsindkomst
Et eller andet er det dog galt med vores velfærdssamfund. Andelen af overførselsindkomster er vokset fra 6 pct. i 1960erne til 25 pct. Det viser vel bare, at der må sættes massivt ind, for at skaffe alle disse mennesker et job.
I alt lever 2 millioner danskere på overførselsindkomster.
314 milliarder til sociale ydelser
Samfundet bruger 314 milliarder kroner og 37,4 pct. af alle skatteindtægter på social hjælp hvert år.
Vi har det højeste skattetryk i verden
Hvorfor hjælper man ikke bedre?
Det er ikke rart at høre, politikere udtale, at folk ikke gider at arbejde.
Hvorfor truer man de udsatte borgere? Hvorfor hjælper man ikke? Vejled dem og informer virksomheder om mulighederne for at ansætte flere medarbejdere .
Hvorfor er de kurser, man holder for de ledige ikke mere kreativ? De sættes foran en skærm. Søg et job. Ja det har de gjort et par hundrede gange før. Vær dog lidt mere kreativ.
Hvordan er det med retssikkerheden?
Hvad med de lediges retssikkerhed. Du skal i hvert fald ikke råbe op. Det bedste er at indordne sig, så sker der ikke sanktioner. Er den bare tilsidesat? Ret og pligt skal selvfølgelig følges ad. Men dem, der står uden for arbejdsmarkedet, er det kun folk med en særlig krævementalitet?
Det går ud over julehjælpen
Socialreformen blev indført af K.K. Steincke i 1933. Samfundet kunne fratage en grundlæggende borgerrettigheder, når man var sunket tilstrækkelig dybt i fattigdommen.
Sociale ydelser var noget, man kunne sikres ret til. Ikke noget med at man skulle tigge om og risikere at miste myndighed for at få. Det var ganske enkelt en lov, som lod værdighed afløse ydmygelse, når det handlede om fattigdomsbekæmpelse.
Hele debatten har fået færre til at give penge til juleindsamlinger, samtidig med at rekordmange har søgt at få julehjælp i år.
Siden indeholder flere artikler om fattigdom. Læs også artiklen:
|
