Virksomheder er uønskede på Nørrebro. Gentagende gange bliver de udsat for hærværk. Nørrebro Handelsforening har som tidligere skrevet til justitsministeren i den forbindelse. Velkommen til detailhandel i marts 2019. Vi skal besøge discount-branchen. Der er bebudet, at 2019 skal være erhvervslivets år i Københavns Kommune. Der er kommet et tåbeligt madspildsforslag. Amazon får skattepenge retur. Tigeren er på nedtrapning. Vi kigger på kapitalfonde og detailhandel. Just Eat leverede ikke varen. Hver 10. butik på landet er lukket. Er Københavns Kommune modspiller eller medspiller? Tusinder bliver fyret i detailhandlen i USA. Hver fjerde dansker oplever prisfejl. Dankortet er reddet. Lagkagehuset udvider i New York. De dårligste betalere bor i region Sjælland.
Virksomheder er uønskede på Nørrebro
Der er nogle virksomheder, der åbenbart er uønskede på Nørrebro. De bliver gang på gang udsat for hærværk. Nørrebro Handelsforening har i den forbindelse skrevet til justitsministeren og har også fået svar. Foreningen har endvidere talt med politiet om dette problem på Nørrebro. Der er åbenbart en gruppe mennesker, der ikke kan lide en bestemt type butikker/virksomheder. De prøver ved hjælp af gentagende hærværk at presse disse virksomheder ud af bydelen. Nu er det igen Andersen & Maillard på Nørrebrogade det er gået ud over. Vi har bragt en speciel artikel i den forbindelse.
Hvad sker der lige i discount – sektoren?
Lidl har bebudet, at de vil udvide med hele 103 butikker. I forvejen har de 117 butikker. Endvidere har de udvidet deres sortiment. Det tyder på stor selvtillid og i sidste ende er det godt for forbrugerne. Lidt har 10.000 butikker fordelt på 30 lande.
Udmeldingen varsler en ny krig inden for discount. Det giver øget konkurrence på prisen. Lidl vil inde og være en af de førende butikker. Mængden af danske og økologiske varer er steget markant hos Lidl. Man nærmer sig de etablerede supermarkeder som Meny og SuperBrugsen.
Tre ud af de fem discountkæder i Danmark har varslet, at de vil ekspandere, men sfire af kæderne vil modernisere deres butikker.
Vi har flest kvadratmeter dagligvarer pr. indbygger i verden. Ja vi har nok til at forsyne 18 millioner mennesker. Man kigger ikke på om konkurrenterne er der. Hvis de er der, jamen så vil man også være der.
I 2019 vil Lidl åbne 10 – 15 butikker. I dag sidder de kun på tre pct. af markedet. Alene i hovedstaden ser Lidl chancen for at åbne 60 – 80 butikker de kommende år.
Netto har lige rundet butik nr. 500. I år åbner man 18 nye butikker og investerer milliarder i at modernisere eksisterende butikker. Ambitionerne er, at 100 butikker årligt skal have en kærlig behandling.
Rema 1000 har planer om, at oprette 15 – 20 butikker årligt. Det er den discountkæde, der har flest kvadratmeter pr. butik, og måske er det den discountkæde i dag, der minder mest om et supermarked.
Værst ser det ud for Dagrofa, der i 2017 måtte lukke 117 Kiwi – butikker. Men også tyske Aldi med 190 butikker er hårdt ramt. I 2017 måtte man lukke 32 af de dårligste butikker. Kæden har haft et underskud på halvanden milliard kroner de seneste otte år. Man har planer om, at 150 butikker enten skal fornys eller flyttes. Til dette har kæden fået et tilskud på 400 millioner kroner.
Også Coops discountkæde Fakta har det svært og måtte sidste år lukke 47 butikker.
Priskrig har vi også set. Først bebudede Meny, at de ville nedsætte prisen på 500 varer. Så var det Føtex, der bebudede, at nu skulle over 2.000 varer nedsættes. Så var det Coop, der nedsatte 1.000 varenumre.
Rema 1000, Lidl og Netto er de store vindere. De tager markedsandele fra Aldi og Dagrofas kæder, Spar og Min Købmand samt Coops kæder, Kvickly, Lokalbrugsen, Daglig’Brugsen og Fakta.
Erhvervslivets år 2019 i København?
Ja sådan lyder budskabet fra Cecilia Lonning-Skovgaard fra Venstre. Hun er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København. Med 100 mio. kr. til en erhvervspakke samt en afskaffelse for 180 mio. kroner som de mest markante resultater. Samtidig melder borgmesteren ud, at københavnerne skal vide, at velfærd og virksomheder ikke er modsætninger. Og så er meldingen at samspillet mellem virksomhederne og kommunen skal forbedres. Der skal være bedre servicekultur og Københavns skal have bedre infrastruktur.
Men alt dette har vi hørt før. Og noget af det første, som politikerne gør, er at smide bilerne ud af Indre By. Det får man bestemt ikke bedre infrastruktur af. Det kan godt være at politikerne stræber efter international anerkendelse. Men alt dette hjælper ikke den lille butik eller virksomhed. Vi har tidligere omtalt problemerne for denne gruppe. Og trafiksituationen kommer vi ind på i en anden artikel.
Tåbelig madspildsforslag
Selv om det meste stadig ser spiseligt ud, havner de kasserede produkter i en stor kværn. Et grufuldt spild. Vi taler om grøntsager og frugter. De appelsiner, salater og æbler kunne være solgt med profit men til en meget lavere pris, end da de var friske.
Politikere vil forbyde supermarkeder at smide mad ud. Jo enhver butik kan sagtens undgå dette. Men det vil kunderne nok ikke finde sig. De vil ikke have frugt og grønt med pletter på, selv om det sælges billigere.
Supermarkederne kan bare sætte få produkter på hylderne, så det hele er udsolgt inden fyraften. Men så er det bare surt for de kunder, der kommer et kvarter før lukketid. De vil sandsynligvis gå forgæves.
Af hensyn til uforudsigelige kunder er butikkerne derfor nødt til at have friske produkter i hele åbningstiden. Og så vil der være kedelige varer, som er svære at komme af med næste dag. Tørt brød, triste tulipaner og bløde bananer.
I butikkerne er de blevet meget bedre til at nedsætte priserne på varer, der nræmer sig sidste udløbsdato. Frugt og grønt plejer man også at sætte ned efter en større helligdag. Markedet fungerer.
Hvis politikerne får deres vilje, vil det betyde højere priser på alle varer. Og politikere vil heller ikke have at butikker giver mængde rabatter. Netop i dette tilfælde med ikke helt friske varer ville det jo være en fordel.
Måske er politikerne ikke klar over, at der findes en app, der hedder TooGoodToGo samt butikker som WeeFood. Sådanne mellemforhandlere får markedet til at fungere. Og det er langt mere kreativt end det visse politikere drømmer om.
Amazon får skattepenge retur
Amazon betaler ifølge Washington Post en negativ skattesats. Sidste år havde man en indtjening på 11,2 milliarder dollar. Men virksomheden har ansat dygtige økonomer, som har opdaget alle huller i den amerikanske skattelov. Således fik virksomheden 129 millioner dollar retur. Det svarer til en negativ skatteprocent på minus 1,0
Virksomheden henviser til, at man siden 2011 har investeret for mere end 160 milliarder dollars. På den anden side blev indtjeningen sidste år fordoblet.
Tigeren på nedtrapning
Nu sætter Flying Tiger en stopper i deres vækstplaner. Kæden startede med at sælge alverdens ting til en tier. På 10 år er kæden gået fra 100 til 1.000 på tre kontinenter. Siden 2015 er salget været faldende i de eksisterende butikker. Nu skal fokus rettes på øget indtjening frem for øget vækst.
Kapitalfonde og detailhandel
Noget tyder på at disse to begreber ikke kan sammen. Vi så det sidst med BR – legetøj. Men vi har så set det modsatte med Pandora, hvor Axcel kom ind og sparkede gang i væksten.
Altovergørende er timing og ledelse mellem stiftelsesfamilierne og regnedrengene i kapitalfondene. Meget tyder på, at her er det ofte problemer. Vi har set det sidst, hvor Kasper Basse fra Joe & The Juice har overladet ledelsen til sin efterfølger. I 17 år stod Kasper basse som direktør. Kæden har 285 butikker og beskæftiger 2.200 mennesker. Den danske afdeling leverer stadig udmærkede resultater.
Men med Tiger kniber det også lidt. Ja Biva og ilva gik det heller ikke så godt. Men Lagkagehuset, Lakrids my Bülow gik over til Kapitalselskaber. Men Matas var også over et sådant selskab inden man gik på Børsen.
Det er først ved salg, at resultatet viser sig. Og så skal det være basis for frisk kapital.
Just Eat leverer ikke varen
Just Eat’ s aktionær Cat Rock Capital er ikke tilfreds med den britiske madleveringsportal med danske rødder. De vil have at man skal fusionere med konkurrenten takeaway.com. Blandt de danske folk, der har været inde over, er Jesper Buch.
Just Eat er faldet over 26 pct. på London – børsen i 2018. Dette skyldes øget konkurrence fra bl.a. britiske Deliveroo og især amerikanske Uber Eats.
Hver 10. butik på landet er lukket.
De små butikker kæmper med økonomien og svigtende kundeunderlag. På bare syv år er 10 pct. af butikkerne på landet lukket. Og det er liberalisering af lukkeloven, der bl.a. får skyld for dette. Og på landet er det især de ældre, det gå ud over. Det er også vigtig for selvforståelsen og sammenholdet i det lille bysamfund.
Regeringen overvejede en fuldstændig afskaffelse af lukkeloven. Dette ville sikkert have sat endnu mere gang i udviklingen på landet. Man talte også om Hypermarkeder. Men denne tanke var baseret på helt forkerte tal.
Københavns Kommune – Medspiller eller modspiller?
i Østerbro Avis spekulerer formanden for Østerbro Handelsforening over om Københavns Kommune er mod – eller medspiller. På Trianglen ville en vinbar have udeservering. Men lige der vil Kommunen etablerer cykelparkering.
Og nu skal der indledes gravearbejde på Østerbrogade. Og også på Nordre Frihavnsgade skal der ske ændringer. Men butikkerne er bekymrede. Det bliver en stor udfordring, og formanden for Østerbro handelsforening, Per Koldby mener ikke, at alle butikker overlever de store ændringer, der kommer til at ske.
Det endelige resultat bliver godt siger formanden, men butikkerne skal så meget igennem. Og så er han fortaler for, at Østerbrogade får to timers gratis parkering.
Tusinder bliver fyret
Tesco, den kæmpe store kæde i Storbritannien vil fjerne salget af friske kødvarer og delikatesser i 90 butikker. Samtidig vil lagerstyringen blive effektiviseret. De sidste medarbejderkantiner vil blive lukket. 9.000 medarbejdere vil desuden miste deres arbejde. Der sker store forandringer i detailhandlen i Storbritannien i øjeblikket.
En smart måde at tjene penge på
Hvis du klager over en dårlig pizza, så kan du tjene penge på, at trække din anmeldelse retur. Det oplevede en kunde, som havde handlet hos hungry.dk. Man havde talt med restauranten. Og hvis man så ændrede lit på ens anmeldelse, så kunne man finde ud af noget.
Og så er det man spørger sig selv. Hvor troværdige er de anmeldelser, man ser egentlig?
Hver fjerde dansker oplever prisfejl
En ud af fire danskere oplever prisfejl. Alligevel er det kun hver 13. supermarked, der registrerer fejl. Kun Rema 1000 svarer, at de registrerer fejlene.
Man kan så undre sig over, at man ikke gøre en indsats for, at disse fejl ikke opstår igen. Kun hos Coop er personalet instrueret i at undskylde over for kunden. Ofte oplever kunden, at det er noget irriterende, der bare skal overstås for supermarkedet.
Man skulle så tro, at kunden på en eller anden måde blev kompenseret.
Dankortet er reddet
For nylig meddelte Jyske Bank, at man ville splitte Dankortet op. Men kunder i danske Bank og Nordea vil også i fremtiden kunne bruge deres Dankort. Der er en klar efterspørgsel og følelser bag ved anvendelse af et Dankort.
Dansk Erhverv har tidligere meldt ud, at Dankortet er det bedte og billigste betalingsmiddel for detailhandlen. For samfundet er det også billigst. Brugen af dankort koster 2,40 kr. pr. betaling, mens et international kort koster 4,10 kr.
Magasin-ejer får lussing
Investorer i stormagasinet Debenhams, der ejer Magasin risikerer at miste penge på grund af store gældsproblemer. Sådan lyder advarslen fra det amerikanske kreditbureau Moody’s, der har sænket sin rating fra stabil til negativ.
Stormagasinet har en gæld på 2,4 mia. danske kroner. Debenhams er i gang med at forhandle med en række banker efter en dårlig julehandel. Men i går blev det meddelt, at kreditorerne havde overtaget.
Lagkagehuset vil udvide i New York
Ole & Steen, ja sådan kommer Lagkagehuset til at hedde i New York, selv om de to ejere for længst har smit tøjlerne. I sommeren 2017 blev kæden solgt til Nordic Capital for angivelig 1 milliard kr. Senere købte en amerikansk kapitalkæde 20 pct. af aktierne.
Lagkagehuset har 89 butikker i Danmark, ti butikker i London og snart tre i New York. I 2008 var der kun tre butikker og 2011 var der 17. Sidste regnskab viste et overskudsdyk på hele 74 pct. Men det skyldtes ekstraordinære investeringer og udgifter.
Sortimentet i London er næsten lige som i Danmark.
Det er meget dyrt at etablere sig i New York. Det har kokken Claus Meyer erfaret. I 2016 tabte han ni millioner kroner og i 2017 havde han et underskud på 81,4 mio. kr. Men der bliver hver uge bagt 1.000 wienerbrød hos Claus Meyer.
De dårligste betalere bor i Region Sjælland
Der er færre dårlige betalere i Danmark. 4,34 pct. af den danske befolkning står i RKI – registret. Og det er 202.727. De skylder 13,1 milliarder kr. i misligholdt gæld. Og det er de 31-40 årige, som er de værste. En gennemsnit skyldner er oppe på 64.861 kr.
Bekymrende er det dog, at de 21 – 30 årige udgør 44.316. De har svært ved at gennemskue, at skal man optage et lån, kan renterne være på over 1.000 pct. på nogle forbrugslån.
- Det var var, hvad vi havde til jer i denne måned fra detailhandlen. Vi er tilbage i næste måned. Gå ind i vores elektroniske database og find de andre artikler om besøg i detailhandlen.
|
