Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Væksthalvering

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 mobil  23 23 00 28 fax 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk

28.8.07
Udviklingen i detailhandelen baseret på de nyeste tal (værdiindeks - udviklingen i kroner) fra Danmarks Statistik for juni og for 1. halvår fordelt på brancher bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Væksthalvering i detailhandelens kasseapparater i 1. halvår i år til +2,4% mod +4,8% i 1. halvår sidste år.

Med mulig fortsat væksthalvering til +1,5% i 2. halvår i år mod +3,0% i 2. halvår sidste år vil hele året lande på hen ved +2% mod sidste år på +3,9% og dermed skærpe konkurrencen yderligere mellem dagligvaresektoren og specialbrancherne med fødevarer og udvalgsvarer og mellem udenbys storcentre og bymidter om forbrugernes nu strammere forbrugsmuligheder.

Supermarkeder med en fremgang på +3,8% overgik discountforretninger med +2,5% og varehuse/stormagasiner, der måtte nøjes med +2,0% i 1. halvår. Døgnkiosker steg til +5,7% i 1. halvår baseret på en flot vækst i april på +10%, i maj og juni på +8%.

Den samlede føde- og dagligvaresektor steg med +2,8% i 1. halvår lidt over den samlede detailhandel med +2,4%. Sidste år i 1. halvår var stigningen kun på +1,6% mod den samlede detailhandel på +4,8%. Der er således sket en markant ændring fra at være bagud til at være foran.

Bedst ud af 1. halvår kom
1. Urmagere +20,2%
2. Dyrehandlere +14,7%
3. Forhandlere af musikinstrumenter +11,0%
4. Babyudstyr og børnetøjsforretninger +10,3%
5. Fiskehandlere +10,2%
6. Ostehandlere +9,4%

Dårligst ud af 1. halvår kom
1. Tobaksforretninger -12,0%
2. Chokolade- og konfektureforretninger -17,7%
3. Bog- og papirhandlere -7,6%
4. Cykel- og knallertforretninger -6,6%
5. Farve- og tapetforretninger -6,5%
6. Butikker med kjolestoffer, garn og broderier m.v. -5,8%

De 9 specialbrancher med fødevarer
opnåede i 1. halvår en gennemsnitlig branchefremgang på kun 0,7% (mod 1. halvår sidste år på +6,6%). Bedst for fiskehandlere med +10,2%, osteforretninger +9,4%, bagere +9,1%. Tilbagegang for både frugt/grøntforretninger -0,1%, chokolade-/konfektureforretninger -17,7%, vinforretninger -1,6%, tobaksforretninger -12,0%.

En tilbagegang, der givet i høj grad skyldes, at discount-, supermarkeds- og varehuskæderne har oprustet deres markedsføring og dermed skærpet konkurrencen overfor disse kædesvage specialbrancher.

De 7 specialbrancher med "beklædning, sko m.v."
opnåede en gennemsnitlig branchefremgang på 5,1% i 1. halvår (mod 1. halvår sidste år på +9,7%). Bedst gik det for babyudstyr/børnetøj med +10,3%, herretøj +9,1% ogf lædervarer +8,5%. Tilbagegang for butikker med kjolestorrer,garn,broderier m.v. på -5,8% og dametøj med kun +0,7%. Det er tankevækkende at se herretøjsbutikker på en 2. plads med +9,1%.

For de øvrige 25 specialbrancher med udvalgsvarer
blev det i 1. halvår "kun" til en gennemsnitlig branchefremgang på 2,6% (mod 1. halvår sidste år på +7,8%). Lidt over den samlede detailhandel på +2,4%. Bedst gik det for urmagere med +20,2%, dyrehandlere +14,7% og forhandlere af musikinstrumenter +11,0%. Dårligst gik det for bog- og papirhandlere med -7,6%, cykel- og knallertforretninger -6,6% og farve-/tapetbutikker -6,5%.

Den våde juni i år gav kun den samlede detailhandel en fremgang på +3% mod sidste år i juni +5%

Supermarkeder måtte i juni nøjes med +1% mod discountbutikker +3%, med døgnkiosker +8% sammen med varehuse/stormagasiner +6% som regnvejrsvindere indenfor dagligvarer

De 9 specialbrancher med fødevarer
opnåede i juni en gennemsnitlig branchefremgang på beskedne +0,1%. Bedst gik det for ostehandlere med +19% og bagere med +16%. Dårligst for chokolade-/konfektureforretninger med -22%, frugt-/grøntforretninger med -5%.

De 7 specialbrancher med "beklædning, sko m.v."
opnåede i juni en gennemsnitlig branchefremgang på 6,6%. Der var travlt i mange butikker i det våde vejr. Bedst gik det for babyudstyr/børnetøj med +11%, dametøj med +10% og herretøj med +8%.. Alle brancher havde pæn fremgang

For de øvrige 25 specialbrancher med udvalgsvarer
blev det til en gennemsnitlig branchefremgang på 3,0%. Bedst gik det for urmagere med +20%, dyrehandlere +13% og for butikker med musikinstrumenter +12%. Det blev til 11% regnvejrsfremgang for: Plade/musikforretninger, sportsforretninger og legetøjsforretninger. Allerdårligst gik det i juni for: cykel/knallertforretninger med -13%, blomsterforretninger, plantehandlere og havecentre med -12%, bog-/papirhandlere med -10% og farve-/tapetforretninger med -7%.

Det bliver spændende at se, om de foreløbige tal for juli, der offentliggøres fra Danmarks Statistik på mandag den 3. september for den samlede detailhandel og for hovedbrancheområderne, lever op til de store stigninger i butikkernes omsætning og den kundetrængsel i butikkerne, som der har været megen medieomtale om både i juli og august.

Offentliggørelsen sker i Nyt fra Danmarks Statistik, hvad angår omsætningen i mængder i butikkerne og kan hvad angår den virkelige omsætning i butikkernes kasseapparater udregnes ved at se hos Danmarks Statistik under : Tabeller i Statistikbanken.

Jeg laver som sædvanlig en beregning over udviklingen i kroner i butikkernes kasseapparater. Tal som detailhandelen og andre egentlig bedst kan forholde sig til og forstå. En beregning, som Danmarks Statistik tidligere har haft med men desværre har fravalgt at medtage i Nyt fra Danmarks Statistik.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16