Dårlig cykelkultur i København

Offentliggjort 3. august 2009

Politikerne skamroser Københavns cykelkultur. Det sker nok fordi vi snart har klimatopmøde. Men ser det så godt ud på cykelstien og nabolaget. Vi har taget pulsen på Østerbro og Nørrebro. Det ser ikke godt ude. Der hersker hierarki på cykelstien, hvilket kan give alvorlig sikkerhedsrisiko. Lav dog en oplysningskampagne om adfærd på cykelstien, på fortovet, ved busstoppestedet og når bilisterne svinger ud foran cyklisterne

Det går ikke godt med cykelkulturen
Læser man politikernes omtale af cykelkulturen i hovedstaden får man indtryk af, at der går fantastisk godt med cykelkulturen. Men fakta er en helt anden.

Man har givet den stigende trafik skylden for øgede ulykker, det gælder både last – varebiler og privatbiler. Med vold og magt indfører man masser af restriktioner, for at fremme cykelkulturen. Man er lige glade med konsekvenserne.

Cykelturen frygtes
Det er selvfølgelig skønt, hvis politikkerne gør noget for motionen og klimaet. Men for gennemføres så ikke det ikke ordentligt. Mange frygter med rette, at bevæge sig op på en cykel i hovedstaden. Og her burde politikerne være meget mere opmærksom på, hvad der sker.

Lav en adfærds – information
Efterhånden er der opstået en kamp mellem cyklister, fodgængere og bilister. Grunden er egoisme og ukendskab til færdselsloven.

For et par år siden foreslog undertegnede, at man lavede en adfærds – information. Denne skulle have en humoristisk tone og skulle forbedre cykelkulturen i hovedstaden. Men vi fik at vide, at der ikke var penge til sådan en kampagne.

Politikerne havde i første omgang valgt at prioritere anderledes. Gennem Team Rynkeby har Københavns Kommune brugt 30.000 kr. til en tur til Paris. Man havde valgt at markedsføre København på denne måde, Bevares pengene går til et godt formål, men helt ærligt så kunne disse penge have været brugt til at at skabe større tryghed blandt trafikanterne i København.

København skal markedsføres som Københavns bedste cykelby. Og det er måske smart nu hvor man bliver klimaby, men der er meget langt igen

Forholdene på Nørrebro og Østerbro
Nu kunne vi selvfølgelig have valgt at bruge statistiske materiale for at dokumentere at også den kollektive trafik er skyld i en del ulykker. Men i stedet vil vi bringe egne erfaringer omkring den manglende cykelkultur. Og for at gøre det lettere koncentrere vi os om forholdene på Østerbro og Nørrebro.

Undertegnede cykler ca. 100 kilometer om ugen, efter at knæet har sagt nej til løb. En god ting er altid, at have hånden på håndbremsen.

Flyt dig – jeg kommer cyklende
Allerede i krydset Strandboulevarden – Østerbrogade er bilisterne ikke meget for at holde tilbage, når der for cyklisterne er grønt lys. På de fire fodgængerovergange boltrer cyklisterne sig over fodgængerovergangen. Her må fodgængere flytte sig for cyklisterne. Det er der nogen, der ikke finder sig i. Jeg har observeret, at man har brugt en skulder.

På Øster Fælled Torv cykles der ret så livligt selv om politistationen ligger lige i nærheden. Hvorfor får man ikke sat skilte op.

På fortovene på Østerbro bliver der cyklet livligt. Mange skældsord bliver brugt.

Truet ved busstoppestedet
Så kommer næste udfordring. Busstoppestedet. Mange passagerer er af den mening, at lige så snart man ser bussen i det fjerne, så må man gå ud på cykelstien og vente på bussen. Det må man først, når bussen holder. Mange farlige situationer opstår her.

Modsat er der mange cyklister, der bare drøner igennem ventende passagerer, der skal på bussen og som stiger ud af den, når den holder.

Engang gik en person bare for at provokere lige ud foran cyklen. Bussen var ca. 100 m væk. Godt jeg havde hånden på bremsen. Et forsøg at forklare vedkommende, hvordan reglerne var, prellede fuldstændig af En gang fik jeg et slag med en stok af en pensionist, der også troede hun var i sin ret.

Men jeg må da også indrømme at jeg gav skulderen til en cyklist, der forsøgte at brage ind i os, da vi skulle med bussen og på det tidspunkt bragt til standsning.

Buspassagerer er heller ikke klar over, at når busstoppestedet er forsynet med en slags perron, må de ikke bare vandre ud på cykelstien, som de særlig gør på Nørrebrogade.

Påkørt ved Vibenhus Runddel
Ved Vibenhusrundel på hjørnet af Lyngbyvejen og Jagtvejen skal du over på optrukne blå markeringer på kørebanen. Disse blå linjer er beregnet til cyklister, men det er der ikke alle bilister der er klar over. Skal du lige ud, skal du på disse markeringer. Skal du højre, skal du følge bilerne. Problemet er at du krydser de biler, der skal til højre. Det gælder også lastbiler. Og reglerne påbyder, at bilister skal holde tilbage, men det gør de langt fra alle sammen. Mange farlige situationer opstår her.

Mine kollega blev kørt ned her og fik ødelagt cyklen. En god veninde blev ramt af en taxa. Både taxachauffør og taxaselskab var ligeglade. Og politiet havde ikke ressourcer til at være til stede. Min veninde måtte selv sørge for at komme på skadestuen.

Kommer du fra Østerbro ind mod Nørrebro ved krydset til Tagensvej, så har man her på fornem hvis sikret dette kryds. Hvorfor har man ikke gjort det med flere. Her er der tydelig, hvor cyklister og bilister må være. Cyklisterne holder så lidt foran.

Pas på biler fra sidegaderne
Kører du fra Nørrebro mod Østerbro, kan du efter være udsat for, at biler i begyndelsen af Jagtvejen holder helt ude fra sidegaderne. Ofte må du op for fortovet og i visse tilfælde på kørebanen. Når dette ikke er hensigtsmæssigt, kan du risikere at skulle vente til bilen er kørt.

Biler kører over for rødt
Kommer du hen til det sidste lyskryds inden Tagensvej, er der mange cyklister, der gasser op. Jeg har også gjort det. For når du får rigtig fart på, kan du nå krydset inden det skifter rødt. Men efter at to biler næsten har ramt mig, efter at være kørt over for for rødt tager jeg denne strækning med fred og ro.

Et skilt på cykelstien
På strækningen har jeg ofte i efteråret stødt på vejarbejde enten på fortovet eller selve cykelstien. Man havde anvendt nogle skilte, der væltede om i stormen. Normalt lægger man mærke til det, men to gange væltede skiltene lige foran mig. Den ene gang måtte jeg hoppe over skiltet. Det resulterede i punkteret hjul.

Man må også sige, at man ikke er særlig hurtig til at reparere huller på cykelstien.

Farligt på Blegdamsvej
Cykelstien på Blegdamsvej er dog værre. For det første er strækningen fra Nørrebro til Østerbro præget af ret mange huller og niveauforskelle. Skal du have fart på, må du lige tage dig i agt en del steder på strækningen. En anden ting er også, at på visse dele af strækningen skal du dele plads med bilister. Her parkeres bilerne ofte. Når de så skal ud på kørebanen, kan det opstå farlige situationer.

Fra Trianglen til Nørrebro er der stort set ikke bedre. Pludselig skal du foretage et ordentlig sving. Her gælder det om at sætte farten ned. Og omkring Rigshospitalet skal du dele en del af strækningen med taxaer og andre biler. Det er ikke særlig praktisk.

Ud på kørebanen – på Nørrebrogade
På Nørrebrogade var det slået meget op, at cyklisterne skulle få bedre forhold. Har de fået dette Næppe. Du skal pludselig svinge på vej fra søerne hen til Runddelen, for ellers rammer du ind i en betonklods. Og det er ikke smart, når du gang på gang skal ud på kørebanen, står en bil parkeret på cykelstien. Fremkommeligheden er langt fra blevet hurtigere.

I en helt anden verden
På cykelstien møder du folk der ivrigt tjekker sms, snakker i mobil eller hører MP3 – afspiller. De er uden rækkevidde for deres medtrafikanter. På ørerne har mange øreklapper. Trafikken kan slet ikke høres eller fornemmes, man er i en helt anden verden.

Det at skulle give tegn, når man er tværs over cykelstien finder mange er unødvendig. Det samme gælder, når man pludselig svinger over cykelstien eller drejer til højre for rødt.

Skal du forbi, fordi tre cyklister kører ved siden af hinanden bliver de mødt af en finger.

Vi kunne blive ved
Jo. kære læsere sådan kunne vi blive ved. Det skal være betryggende at cykle, og vi skal selvfølgelig ud på cykelstien igen, men den københavnske cykelkultur har langt igen. Ufattelig er det, at man ikke har råd til at iværksætte en adfærdskampagne.
Og jeg er sikker på at de cyklende borgmestre vil nikke genkendende til min kritik.