Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Forbruget har toppet

Offentliggjort 22. april 2007

Alt tyder på, at højkonjunkturen er toppet. Men der er stadig 1.700 milliarder kroner i friværdi i den danske befolkning. Storcentrene opsluger de små. Reklamebranchen glemmer den gruppe, der har de 70 %, nemlig dem over 50 år. Vi tager pulsen på detailhandelens udvikling

Den rekordhøje julehandel for detailhandelen er nu vendt til tilbagegang. Omsætningstilvæksten har mistet pusten.

Dansk Erhverv venter et fald i privatforbruget på 0,9 % både i år og næste år. Det er det seneste års rentestigninger og de lavere boligpriser, der vil føre til lavere forbrug. Ligeledes vil der ske et fald i friværdien.

Danskernes forbrug er allerede begyndt at falde. Forbrugernes tillid til deres egen og landets økonomi er også dalende. Vi skal indstille os på nye tider og mere moderat vækst.

1.700 milliarder kroner i friværdi

Men tallene er langt fra katastrofale. Lige nu løber danskernes friværdi op i 1.700 milliarder kroner. Selv om Dansk Erhverv forudser et fald på 200 milliarder, er der stadig mange penge, at gøre godt med. En halv million familier, eller 37 % af samtlige boligejere kan i dag betragte sig som murstens – millionærer. Men i hovedstadsområdet kan 2 ud af 3 boligejere kalde sig murstensmillionær.

Friværdi giver drømme og øget forbrug

Højkonjunkturen har toppet

Godt 70 % af de adspurgte medlemmer i Dansk Erhverv, forventer en øget omsætning i 2007. Detailhandelen er de mest positive.

Salget i detailhandelen faldt med 0,6 % i februar i forhold til januar. Det er nu anden måned i træk, at der er faldene omsætning. Det skyldes mindre salg af beklædning og andre forbrugsgoder.

Salget af fødevarer og andre dagligvarer faldt med 2,2 %.

En god indikator på faldene forbrug, er salget af biler, her er det faldene tendens, og det har det været siden forsommeren 2006. Alt tyder på at højkonjunkturen har toppet.

Gruppen over 50 år ejer 70 %

En gruppe, der ofte bliver glemt, er dem over 50. de er på vej til at øge forbruget.

Ældre medborgere er superbrugere, mener man i Danmarks Handelsforeninger. Gruppen over 50 år sidder med 70 % af formuen i Danmark. Men der er ikke mange reklamekroner, der går til den gruppe. De søger kvalitet, oplevelser og god betjening i lokalmiljøet og ikke nødvendigvis i storcentrene.

Storcentre opsluger de små

Storcentrene har godt tag i kunderne. Sidste år blev omsætningen øget med 9 %. I centrene er det særligt butikker med tøj og sko, der har mærket fremgangen, her var det en omsætningsfremgang på 11 %, mens dagligvareforretningerne i centrene havde en fremgang på 4 %. I Fields var der en omsætningsfremgang på hele 15 %.

De mindre centre klarer sig dog ikke så godt. Meget tyder på, at de bliver opslugt af de store.. det er en tendens til at folk vil køre længere for at handle. 50 – 100 centre på landsplan er i farezonen. Det er centre med en omsætning på under 100 millioner kroner, der ikke vil kunne klare sig i længden.

Der er masser af muligheder for at betjene lokale kunder. Men det kræver de rigtige butikker, og de varer, der bliver efterspurgt lokalt. Alt for mange detailhandlere arbejder ikke med deres egen koncept. De glemmer også, at tage lokale forhold i agt. Ofte er tankegangen stillet på automatpilot.

Specialforretninger i fremgang

Danske Specialforretninger stormer frem. Det er som om, at danskerne bruger flere penge på kvalitet. De eneste specialforretninger, der i de senere år har mærket tilbagegang, er frugt – og grøntforretningerne.

Discount i tilbagegang

Discountforretningerne har mærket en tilbagegang på 2 %, og dette tal er bemærkelsesværdig, da der i mange år kun har været en vej, nemlig fremgang.

Lukkelov skyld i den lokale købmands død

Har vi valget mellem at handle i Bilka, eller den lokale købmand, ja så vælger vi Bilka. Antallet af små købmænd, der drejer nøglen om, har aldrig været større end i dag.

De små dagligvarebutikker er faldet med 20 % i de seneste 10 år. Økonomer peger på, at det er lukkelovens skyld. Før var den lokale købmand den eneste, der havde søndagsåbent, det er han ikke mere.

Der er to valg for overlevelse. Enten må man investere i større udvalg eller vælge at blive servicebutik, der også tilbyder lotto, medicin eller andet..

Hvis en butik dør, falder arbejdspladserne bort. Og huspriserne falder, hvis området ligger i et dødt område.

Fødevarer stiger

Fødevarerne er steget med 4,9 % på bare et år, mens priserne på beklædning er faldet. Det er især priserne på kød og grøntsager, der er steget.

Kanonår for Dansk Supermarked

For Dansk Supermarked var 2006 et kanonår. De øgede deres omsætning på næsten 20 milliarder kroner til 43 milliarder. Det skyldes i høj grad konsolideringen med Salling

Flere butikker

Detailhandlen kan se væksten i forbruget sidste år i antallet af butikker. Størst er væksten i Vestjylland, her er der kommet 5,2 % flere butikker. Øst for Storebælt er væksten mere beskeden, nemlig 2,9 %.

I Storkøbenhavn er væksten af butikker øget med 326 butikker til nu 14.249.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16