Offentliggjort 31. august 2008
Detailomsætningen og forbrugertilliden falder. Konkurserne og antallet af dårlige betaler stiger. Familien Danmarks udgifter hvert år stiger 15.504 kr. Danmark er faldet ned på en 11. plads i OECD. Fru Petersen på plejehjemmet har kun 7 – 800 kr. tilbage at leve for om måneden. Og i banken stiller de større krav. Eneste lyspunkt er, at eksporten er stigende.
Mange handlende på Nørrebrogade klager sig i øjeblikket. Deres index ligger helt nede på 70 – 75. Om det skyldes det gode vejr, eller om det skyldes, at Nørrebro – borgerne har færre penge, forsøger vi i denne artikel at finde ud af.
Og det kan i sig selv også være svært at finde ud af. Det handler om hvilken politisk observans, du beskuer situationen.
Mange konkurser i detailhandelen
I årets første kvartal registrerede Danmarks Handelsforeninger hele 44 pct flere konkurser. Det er detailhandelen, der er hårdest ramt. Hele 144 erklærede konkurser i de første seks måneder af dette år. Bent Aarebo Petersen formand for Danmarks Handelsforeninger:
-
Med udsigt til markant højere føde – og dagligvarepriser, højere varme og benzinpriser og højere renter, foruden færre friværdi – lån til forbrug, er der risiko for opbremsning i forbruget af især udvalgsvarer. -
Mange af de ikke kædetilknyttede eller kædeejede butikker vil komme i klemme i den kommende fremtids benhårde kamp om kundernes stækkede rådighedsbeløb til forbrug. Detailsalg og forbrugertillid faldt
Detailsalget i juni viser et dyk på 1,6 pct. i forhold til måneden før. Kun salget af fødevarer viser en stigning på 0,7 pct, mens beklædning dykkede med 3 pct. Andre forbrugsgoder dykkede med 3,5 pct.
Forbrugertilliden er faldet til det laveste niveau siden 1992. Set i forhold til samme tal sidste år, er detailsalget faldet med 6,3 pct. Danskernes syn på landets økonomiske situation er alvorlig svækket. Økonomer forventer dog stadig en stigning i det samlede privatforbrug i år på 1,5 pct. Sidste år var den på 2,5 pct.
Men forbrugerne har for alvor klappet tegnebogen sammen. Også i Tyskland er der et markant fald i detailhandelsomsætningen.
Merudgift på 15.504 kr.
En almindelig familie kan se frem til en årlig merudgift på 15.504 kr. viser tal fra BRF Kredit.. Det betyder, at der er færre penge til forbrug. Også huspriserne vil fortsat falde omkring 3 pct.
Det betyder at vi enten bliver nødt til at få en højere løn, at låne eller bruge af formuen. Betaler man topskat, skal man tjene 50.000 kr mere om året for at fastholde det nuværende forbrug. Betaler man bundskat skal der hives 29.000 kr. mere årligt. Ifølge borsen.dk betyder det for en husstandsindkomst på 600.000 kr. om året, at man skal have en lønfremgang på 8 pct.
Danmark nr. 11 i OECD
Siden 1996 er Danmark på OECD`s liste over de rigeste lande, blevet overhalet af Canada, Australien, Irland og Holland. Vi er nu nede på en plads som nr. 11. Og det ser ikke bedre ud i fremtiden. OECD regner med, at Danmark får den laveste økonomiske vækst i tidsrummet 2010 til 2014 blandt samtlige 30 OECD – lande.
Men det er et sted, hvor vi er i toppen. Og det er med hensyn til skattetrykket.
Dansk økonomi i ubalance
I sin Økonomiske redegørelse tegner regeringen også et billede af dansk økonomi i ubalance. Samtidig siger regeringen dog, at nedgangen i den økonomiske vækst ikke er en katastrofe, men en simpel nødvendighed. Manglen på arbejdskraft har sat en prop i økonomien.
Større krav i banken
Går man i banken, kan man opleve, at den stiller større krav til dig. Hver fjerde mellemstore og mindre virksomhed oplever, at kravene om at stille sikkerhed ved banklån, er skærpet. Og det er heller ikke nok, hvis du som privatperson er andelsbolighaver.
En øget likviditetsefterspørgsel de seneste måneder, har gjort udlån dyrere, såvel for banken som for virksomhederne. Der er mange parametre, der afgør, om du kan få et lån. Forretningens generelle økonomi samt virksomhedens strategi og ideer for fremtiden er lige så afgørende som sikkerheden. For store forandringer i virksomheden kan gøre forretningen usikker.
Opsparing kan give underskud
For mange af os, der har opsparing i banken, er det lige nu direkte tab og underskud. Det er blandt andet den tiltagende inflation, der er skyld i dette. Især de store grupper, der betaler mellem – og topskat af deres renter, er hårdt ramt. En pensionsordning eller lange obligationer giver mindst risiko.
Bruger mere end vi tjener
På bare tre måneder er hver dansker blevet 41.000 kr. fattigere. Det har business.dk regnet ud. Det er især investeringer i aktier og ejerboliger, der har gjort indhug i økonomien. Dette går ud over vores forbrug af luksusvarer. Privatforbruget står også for en opbremsning i år og næste år. Alene i 2007 brugte danskerne 17 milliarder kroner i mere i kvartalet, end vi tjente.
Noget af friværdien har vi brugt til at spise ude. I perioden fra 1967 til 2007 er udespisningen steget fra 21 pct. til 33 pct. af vores fødevareforbrug.
Vi har alle en gennemsnitlig gæld på 220.000 kr.
DR har fundet ud af, at hver eneste af os, har en realkreditgæld på 220.000 kr. Sjællænderne ligger langt over gennemsnittet. Vi kan gå en meget dyster fremtid i møde, og dem der i forvejen er socialt belastede, vil være meget udsatte.
Antallet af dårlige betalere er stigende
En anden måde at belyse økonomien på er at kigge på antallet af dårlige betalere. Siden nytår har Debitor Registret, der er Danmarks næststørste skyldnerregister fået indberettet 18.000 flere dårlige betalere, oplyser epn.dk Det svarer til en årlig stigning på 30 pct.
Også gælden til Staten er steget. Saldoen for ubetalte børnebidrag, bøder, licens og daginstitutionsbetaling er nu kommet over 14 mia kr, og skatte – og momsgælden hos virksomheder er samlet på 10, 4 mia kr. oplyser Dagbladet Børsen.
15 pct. af de danske virksomheder betaler ikke skatter og afgifter til tiden, og det gør 5 – 10 pct. af borgerne heller ikke, oplyser epn.dk
De ældre har 7 – 800 kr. tilbage
Hos Ældre Sagen vurderer man, at det er blevet væsentlig dyrere for de ældre. Sundhedspolitisk konsulent Käte Larsen siger til Dagbladet Arbejderen, at omkring 200.000 ældre må skære i maden, efter at priserne på et år er steget med 9,4 pct. De lever nemlig alene af folkepensionen, som kun er steget med 2,9 pct i perioden.
På plejehjemmene er prisen på varm mad sat op fra 97,50 kr. til 158 kr. om dagen., derfor er der her folk, der kun har 7 – 800 kr. tilbage, når de har betalt husleje og mad.
Eksporten er stigende
Men tal fra Danmarks Statistik midt i juni måned tegner dog et positivt billede. Dansk vareeksport er gået frem på alle de største markeder bortset fra USA. Væksten for de seks første måneder var på hele på 7,6 pct. Vores konkurrenceevne har det stadig godt.
-
Kære læsere indrømmet, vi fandt ikke helt ud af, hvorfor man køber mindre. Men når hverken politikere eller økonomer kan finde ud af det, hvorfor skulle vi så kunne. |
