Julepynt på Nørrebro

Julepynt på Nørrebrogade – Kvantitativt metodeseminar 2005
udarbejdet af:
Karen Lind, Eva Kaas Pedersen, Martin Clausen, Kathrine Olsen, Anne Katrine Kamstrup, Anne Aittomaki og Sara-Kristine Berthou

Præsentation af emne.

Undersøgelsen af julepynt på Nørrebro opstod som en form for respons på en artikel i den lokale avis på Nørrebro, hvor Jørgen Sande Elleboe fra Københavns Juleudsmykning Aps antager, at grunden til, at der ikke er kommet julepynt op på Nørrebrogade, skyldes den store koncentration af butiksejere af udenlandsk herkomst, som ikke fejrer jul; deraf rationalet at de ikke vil betale til den kollektive pyntning.

Vi mener, at denne udtalelse skriver sig ind i en dansk majoritetsdiskurs, et metanarrativ om udlændingen som essentielt anderledes og afvigende fra den danske norm om kollektivitet og kulturel enshed.

Vi ønskede derfor at afprøve dette udsagns rigtighed ved at forme vores spørgsmål til julepyntning omkring forholdet til butiksejernes etnicitet, nationalitet, modersmål og religion for derigennem at teste disse kulturelle markørers rolle.

I gruppen tog vi på forhånd udgangspunkt i en formodning om, at aspekter som økonomi, butiksstørrelse og type også ville have indflydelse på informanternes ønske om at støtte den kollektive pyntning eller ej, og vi inkluderede derfor ligeledes svarmuligheder af denne type i vores spørgeskema.

Derudover medtog vi spørgsmål om informanternes køn, alder, bopæl, uddannelsesmæssige baggrund og tilknytning til lokalområdet.

Vi ønskede med undersøgelsen at påvise kontekstualiteten i butiksejernes valg og dermed give en lille indsigt i den kompleksitet, der omgiver et ”simpelt” spørgsmål om ja eller nej til at støtte den kollektive julepynt på Nørrebrogade.  

Definitioner

Den julepynt, som er sagens kerne, kaldes kollektiv julepynt, og er den pynt, som pryder gaden udenfor butikkerne. Det er gran, stjerner og lys, som hænges op i ca. 5 meters højde på tværs af gaden. Julepyntningen af gaden er anslået at koste ca 350.000 kr.

En udgift som ”ideelt set” skal deles mellem butikkerne på gaden. Vi skelner i spørgsmålene mellem den kollektive pyntning og pyntning af butikken indvendigt.

Selvom vores spørgsmål går i retning af etnisk baggrund og forholdet til julepyntningen, bruger vi ikke ordet etnisk direkte. Vi bruger i stedet ordet nationalitet, som vi definerer som værende lig statsborgerskab.

Derudover spurgte vi ind til modersmål, da vi på den måde også kunne føre statistik over informanter med dansk statsborgerskab og anden etnisk baggrund.

Rationalet, for at dele spørgsmålene op, er, at vi mener, at etnicitet ville være for svært et ord at definere i en spørgeskema- undersøgelse?

Problemstillingen omkring begrebet etnicitet vender vi tilbage til i afsnittet om metode.

Vi bruger i undersøgelsen begreberne etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, om vores informanter.

Valg af informanter.

Der findes ca. 350 butikker på Nørrebrogade, og vores strategi var at gå systematisk frem gennem Nørrebrogade – fra en ende til anden.

Vi var inde i næsten alle butikker, men ikke alle butiksejere havde mulighed for at medvirke, dermed opstod vores udvalg af informanter.

Herudover spillede sprog også en rolle idet nogle informanter ikke var i stand til, eller ikke ville, medvirke i undersøgelsen på grund af manglende danskkundskaber.

Når vi valgte at se på, hvorfor folk vælger at støtte den kollektive julepynt, var det nødvendigt at tale med den ansvarshavende, dvs butiksejeren.

Vi vidste på forhånd, at dette kunne være svært at opfylde og vi måtte da også ofte forlade en butik, da ejeren ikke var til stede.

Vi besluttede, at også personer, med indsigt i de spørgsmål som undersøgelsen omfattede, kunne få lov at svare.

Vi havde ikke planlagt at en bestemt andel af de besøgte butikkerne skulle være etnisk danskejede eller ejede af personer med anden etnisk baggrund end dansk og tog ikke højde for Nørrebrogades demografiske inddeling.

Vi håbede, at den tilfældighed, hvormed vores informanter havnede i vores statistikker, ville være repræsentativ for hele Nørrebrogade.

Dette kunne vi selvfølgelig ikke vide. Det har da også efter undersøgelsens afslutning vist sig, at vores informantgruppe ikke er helt repræsentativ for Nørrebros sammensætning af butikker. Ifølge artiklen er 55 % af butikkerne på Nørrebrogade ejet af personer med anden etnisk baggrund end dansk, mens 38 % af butiksejerne i vores undersøgelse har andet modersmål end dansk (jf. fig. 11). Dette er imidlertid  ikke helt sammenligneligt, da vi ikke har spurgt direkte om etnicitet.

Resultater

Den første vigtige pointe som vi vil fremhæve, drejer sig om informanternes rationale for ikke at ville støtte den kollektive pyntning.

Her viser vores resultater, at langt hovedparten har angivet økonomi som årsag til ikke at ville støtte (fig.3). Det koster de små butikker mange penge og støtten betegnes af mange som ”alt for dyr” - 56 % har angivet dette som grund. Lægger man dertil gruppen, som har angivet spild eller intet udbytte, hvilket også grundlæggende kan anskues som økonomisk årsag, drejer det sig om hele 76 % af de adspurgte ”nej-sigere”, som hælder til en økonomisk forklaring. Kun ganske få angiver religion som årsag til ikke at støtte julepyntningen.

På fig.2 ses det, at af de informanter som betegner sig selv som ikke-religiøse (af disse er 80 % etniske danskere, jf. fig.9), har 64 % støttet den kollektive julepyntning. Af de butiksejere, som betegner sig selv som kristne, har 78 % støttet. Tilsvarende ser vi, at der hos muslimske butiksejere kun er 44 %, der har støttet. Her skal gøres opmærksom på, at der er en klar fejlmargin, idet en større del af de muslimske butiksejere ikke er sikre på, om de har støttet eller ej. Dette kan tilskrives de sprogproblemer, der har været i forbindelse med spørgeskemaet, men mange vidste ikke om butikken havde støttet den kollektive julepynt, fordi de ikke selv var butiksejere.

På dette punkt støtter vores undersøgelse altså til en vis grad de udtalelser, som var undersøgelsens udgangspunkt. Der er rent faktisk færre muslimske eller butiksejere med anden etnisk baggrund end dansk, som støtter den kollektive pyntning. Så langt så godt. Til gengæld viste fig. 3, at valget ikke var religiøst motiveret, men at det snarere har med økonomien at gøre.

Når vi sammenholder dette med butiksstørrelse i forhold til informantens nationalitet i fig. 6 og 7, så ses det først, at viljen til at støtte stiger proportionelt med butikkens størrelse.

Efterfølgende ses det, at ikke-danske butiksejere proportionelt set ejer en større andel af de mindste butikker. Disse butikker er alle kendetegnede ved, at deres omsætning ikke stiger mærkbart op mod jul.

Man giver ikke sin nevø et årskort til ”Fatihs Kebab”, eller sin niece ruccolasalat i julegave. En stor del af butiksejerne angiver i spørgeskemaet, at julepynt ikke har nogen handelsfremmende virkning, og at de derfor ikke kan se, hvorfor de skal betale så mange penge til julepyntning. Der er en sammenhæng mellem om butikkerne har støttet den kollektive julepynt og om butikkerne har flere kunder til jul, figur 12.

Vi opnåede også den interessante indsigt, at 52 % af de adspurgte muslimske ejere faktisk fejrer jul. Nogle af de årsager, vi fandt til dette, er, at man for eksempel kan have en ikke-muslimsk ægtefælle og eller andre har børn, som har kontakt med julen til dagligt i skole og andre daginstitutioner, og man vælger derfor at adoptere nogle ”danske traditioner”, og andre giver udtryk for, at godt lide fejre jul.

Vi valgte også at undersøge, om informanterne ville støtte den kollektive pyntning, hvis pengene også skulle gå til at pynte op til andre mærkedage (fx Ramadanen). Her er der en overvægt af muslimer, der har sagt ja i forhold til ikke-religiøse og kristne. Henholdsvis 67 %, 54 % og 50 %.

Her kunne det antydes, at flere muslimer ville ønske, at man også fejrer nogle af ”deres” højtider.

Dette er måske sandt for nogle, men ifølge langt de fleste informantudsagn ville det ikke give mening at pynte op til fx ramadanen, da det ikke er en højtid, man pynter op ved i samme omfang som ved julen.

Metode

I udarbejdelsen af spørgeskemaerne overvejede vi rækkefølgen af spørgsmålene. Vi satsede på, at de nemme og mere uproblematiske spørgsmål skulle komme først, for at indlede samtalen på neutralt plan. Nogle af de mere kontroversielle spørgsmål om religion og etnicitet lod vi komme længere ned på skemaet. I gruppen diskuterede vi en del, hvilke spørgsmål vi kunne stille, for at få afdækket disse emner. Ord som etnicitet kommer formentlig tættest på det, vi gerne ville indkredse, men da ordet samtidig er politisk og meget brugt i medier og lignende, vil forskellige folk forstå ordet forskelligt, hvorfor vi valgte ikke at bruge det.

Vi benyttede os i stedet af spørgsmål om religion, modersmål og nationalitet, da vi havde en forventning om, at de kunne fungere som indikatorer for etnicitet. Vores undersøgelse viser, at der er en nøje sammenhæng mellem informanternes forhold til nationalitet og modersmål, se figur 10 og 11.

Samtidig må det nødvendigvis tilføjes at begreber som etnicitet tenderer til at være forbundet med tabu eller følelser hos nogle mennesker, hvorfor vi ligeledes prøvede at være bevidste om risikoen for at støde folk – hvilket var endnu en implikation for at vælge mindre ”farlige” spørgsmål om nationalitet mv.

På trods af at vi gjorde os disse overvejelser om spørgsmålene, har vi en fornemmelse af, at vi både internt i gruppen dybest set har forskellige opfattelser af begreberne, ligesom vores informanter sandsynligvis også har det.

Hertil kommer at nogle informanter måske svarer i retning af, hvad de tror intervieweren gerne vil høre, eller hvad de tror, intervieweren spørger om.

Når man eksempelvis spørger om nationalitet vil nogle informanter umiddelbart tro, at man rent faktisk spørger om etnicitet – således at selvom informanten er dansk statsborger svarer iraker eller andet.

Dette giver naturligvis afvigelser i resultaterne i spørgeskemaet, da ikke alle informanter svarer på samme spørgsmål.

Et andet eksempel på afvigelser i svarene kan være når to informanter, på spørgsmålet om religiøs tilknytning svarer enten ja eller nej, afhængig af egen definition af religion, selvom begge har den samme religiøse tilknytning, for eksempel at man er medlem af folkekirken.

En anden metodisk overvejelse, der var vigtig at gøre, ligger i rummet, hvori man møder informanten. Vi valgte at gå ud i butikkerne og møde butiksejerne – altså på deres arbejdsplads, hvilket potentielt kan medføre forstyrrelser, travlhed, irritation, mangel på nærvær, få det overstået hurtigt, mv. Herudover vil en butiksindehaver ofte ikke befinde sig i butikken, eller være optaget, hvorfor vi oplevede en del problemer i forbindelse med at få fat i dem.

Dette medførte, at når vi talte med andre medarbejdere som umiddelbart godt kunne svare på vores skema, rent faktisk ikke vidste om butikken havde støttet julepynten eller ej, når vi nåede til spørgsmålet. Flere steder har kategorien ”andet” været en svarmulighed, men dette dækker over flere spændende nuancer, der ikke kommer frem.

Konklusion

På baggrund af vores statistiske undersøgelse af julepynt på Nørrebro har vi set, at det er i overensstemmelse med argumentet i artiklen, som siger, at der er mange butiksejere med anden etnisk baggrund end dansk, som vælger ikke at støtte den kollektive julepyntning på Nørrebrogade.

Dette hænger dog ikke, som artiklen antager, sammen med religion eller etnicitet, men med størrelsen på butikker og hvilken slags varer der sælges. Vores undersøgelse har vist at majoriteten af ikke-danske butiksejere har omsætningsmæssigt små butikker, hvorfor valget om at støtte eller ikke støtte influeres af økonomiske faktorer. Meget få angav religion som årsag til, at de ikke ville støtte julepyntningen. Der er altså flere lag i analysen.

De kategoriseringer og dikotomiseringer der konstrueres mellem ”os” og ”dem” kommer ofte til udtryk i en essentialisering af etniske grupper og deres kultur, som man kunne læse det i artiklen fra Nørrebros lokalavis.

Undersøgelsen viser bl.a., at man ikke kan forsvare et 1:1 forhold mellem f.eks religion eller etnisk gruppe og adfærd/kultur. Verden er mere kompleks end en årsagsrække, der udtrykker at; ”udlændinge er muslimer, muslimer er ikke danskere, ergo fejrer de ikke jul, og ergo vil de ikke støtte den kollektive pyntning af Nørrebrogade”.

Noget af det, som ikke fremgår af svarerne fra vores spørgeskemaer, er, at der florerer mange fordomme om, hvad de andre butikkers holdning til julepynt er. Udover at svare på spørgsmålene havde flere af informanterne klare holdninger om de andre etniske grupper.

Vi fik en fornemmelse af, at der var splid mellem de forskellige butikker, og at mange af butiksindehaverne havde en klar holdning om, hvilke af naboerne der ikke havde støttet julepynten. Ofte blev disse fordomme afkræftet, når vi interviewede naboen.

Karen Lind, Eva Kaas Pedersen, Martin Clausen, Kathrine Olsen, Anne Katrine Kamstrup, Anne Aittomaki og Sara-Kristine Berthou

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Figur 4

Figur 5

Figur 6

Figur 7

Informantens religiøse tilknytning * Butikkens størrelse * Har informanten støttet den kollektive julepynt Crosstabulation

Count

Figur 8

Figur 9

Figur 10

Figur 11

Figur 12