Nets er til slag. Dette kan betyde et meget dyrere betalingskort i fremtiden. Måske er Dankortet på vej ud. Det er det mest udbredte og det billigste for både butikker og forbrugere. ja Dankortet er trods et par nedbrud - enestående. Hvis en amerikansk kapitalfond overtager Nets, får NSA fri adgang til personfølsomme oplysninger om dig og mig og danske borgere, uden at dansk jura kan gøre noget som helst. Bankerne scorer kassen ved salget - mellem 11 og 15 milliarder kroner.
Et nedbrud i mange timer
I butikkerne er vi afhængig af Dankortet. Vi så det den dag, da systemet atter engang gik ned. En masse butikker led en stor omsætningsnedgang, fordi en opdatering slog fejl. Og denne gang varede nedbruddet i mange timer.
Fem millioner Dankort
I dag sidder Nets tungt på markedet. Ved udgangen af december var der udstedt knap fem millioner Dankort fordelt på knap fire millioner Visa/Dankort og godt 900.000 Dankort.
Dankort siden 1983
Kortet har eksisteret siden 1983. Hver kortholder brugte i gennemsnit deres Dankort 210 gange i løbet af 2013. Gennemsnitsforbruget pr. Dankort var 64.791 kr. I 2013 rundede kortet for første gang en milliard transaktioner på et år. Det skete den 20. december.
Dankort - det billigste
Tal fra Nationalbanken (november 2011) viser, at Dankortet er det billigste betalingsmiddel målt på forretningens omkostninger ved betaling pr. betalt krone
- Dankort 0,56 øre
- International Kreditkort 1,21 øre
- International debetkort 1,39 øre
- kontanter 1,58 øre
I de fleste andre lande er nationale betalingskort blevet opslugt af giganterne. Mon dette også snart sker i lille Danmark?
Bankerne vil ikke mere bakke kortet op
Men når nu Dankortet skal sælges, så er det slut med storbankernes opbakning til udvikling af kortet. Dette vil i høj grad skade forbrugerne, og dermed kunderne i butikkerne.
Mon ikke de store banker efter salget vil kaste sig over kort som Mastercard. Måske bliver kunderne tvunget til andre kort eller i fremtiden de såkaldte betalings - apps på telefonen.
Dankortet er enestående
Hvis bankerne løber fra aftalen, ja så eksisterer kortet ikke i fremtiden. De små banker vil gerne fastholde Dankortet, men det vil de store ikke. de vil udvikle deres egne løsninger.
Politisk har vi fået at vide, at det forventes, at bankerne vil tilbyde et tidssvarende Dankort i aftalens syvårige løbetid, og det vil sige til år 2020. Men kan vi regne med dette?
Og politisk er det også lovet, at der ikke kommer noget gebyr.
Dankortet er enestående. Intet andet sted i verden findes et så udbredt og ganske nationalt betalingskort. Det er ganske unikt. Og det skal bevares for fremtiden, siger politikerne. Men kan de nu love dette?
Kan man bestemme over en ny ejers betingelser?
Nets skal selvfølgelig overholde gældende love og aftaler. Disse forpligtelser mener politikerne skal overgå til den nye ejer.
Men en kapitalfond kræver et ordentligt afkast.
I sommers sagde de ikke noget
Da De samvirkende Købmænd, som repræsentere landets 1.300 supermarkeder og nærbutikker i sommers lavede en aftale med Nets, blev der ikke sagt noget om, at selskabet var til salg. Også Dansk Erhverv forventer, at indgåede aftaler respekteres.
Konkurrencestyrelsen sikrer sammen med et uafhængigt revisionsselskab hvert andet år, at der kun bliver sendt en regning, der svarer til de faktiske omkostninger ved driften af Dankort.
Kan føre til dyrere varer
Hvis ikke Dankortet bliver fremtidssikret, risikerer forbrugerne at blive flyttet over til noget, hvor udbyderen har kontrol over prisen. Hvis det bliver dyrere, at bruge kortet, og hvor det er detailhandelen, der skal betale, ja så er det et at gøre, og det er at hæve prisen på varerne.
Bankerne vil score kassen
Gennem Nationalbanken ejer den danske stat 10 pct. af aktierne i Nets. Resten ejes af 209 forskellige banker. Og mange udenlandske investorer står i kø for at erhverve Nets.
Bankerne vil score kassen ved salg. Man regner med en pris på mellem 11 og 15 milliarder kroner.
Direkte adgang for NSA
En anden ting er, at Nets, som står bag Dankortet og NemID, står for den grundlæggende elektroniske infrastruktur i Danmark. Faren er, at amerikanske kapitalfonde eller private investorer kan få adgang til følsomme personoplysninger.
Hvis Nets bliver solgt til USA kan ingen dansk lovgivning garantere, at følsomme persondata ikke bliver udleveret. Der er et problem mellem dansk og amerikansk retsopfattelse m.h.t. personfølsomme data.
Et politisk flertal uden om regeringen forlanger nu, at et ekspertudvalg skal se på konsekvenserne af et salg af Nets.
Dansk lovgivning kan heller ikke forhindre, at Nets servere bliver flyttet til udlandet. Og her bliver de så ikke lette at kontrollere. Og når vores data ført er røget til USA, så har NSA fri adgang til at læse om dig,mig og andre danske borgere.
Hvem bliver højstbydende
Ifølge Reuters er følgende potentielle købere tilbage i feltet:
- Kapitalfondene Advent og Bain i samarbejde med ATP
- Tryghedsgruppen sammen med Nordic Capital, Silverlake Partners, Permira og CPP samt Atos.
Overskud på 682 millioner kroner
Selv efter et par nedbrud så anses Nets for at have et betalingssystem som teknologisk er længst fremme. Man sidder på hver tredje korttransaktion i Norden. Der er koblet ikke mindre end 500.000 betalingsterminaler op på hovedkontoret i Ballerup. De 2.800 medarbejdere kunne i det seneste regnskabsår frembringe et nettooverskud på 682 millioner kroner. Om dette er nok for en kapitalfond, der skal skyde 15 milliarder i fortagnet er et godt spørgsmål.
Vi nærmer os det kontantløse samfund
I 1990 udgjorde betalinger med sedler og mønter ca. 80 pct. af omsætningen i landets butikker. Dette tal var i 2012 faldet til 25 pct. i 2010 havde alle danskere lige under 200 kr. eller mindre i kontanter på sig. I dag er dette beløb faldet til 120 kr. eller mindre.
man forventer, at dette tal vil falde yderligere.
Mange ser helst et kontantløst samfund. For butikkerne bliver det dyrere og dyrere at håndtere kontanter.
Og måske er betaling via telefon fremtiden. men det får vi i en artikel. |
