Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bent Aarebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger udtaler

Rullende købmænd skal gøre det mere attraktivt at bo på landet, foreslog konservativ partiformand i Jyllands Posten i lørdags i forbindelse med meldingen om ikke flere storcentre. For at undgå snyd og momssvindel med afgiftbelagte varer som sodavand m.m. i kiosker, så foreslog Bendt Bentzen, at kørende købmandsbutikker eksempelvis ikke må sælge sodavand. Det virker helt molboagtigt som en velvoksen krum sommeragurkboomerang, at foreslå at forbyde sodavand med den begrundelse, så bør det jo også samtidig forbydes at sælge sodavand i alle kiosker.

Kan den lille købmand eller kiosk ikke klare sig lokalt, så vil en rullende købmand med færre varer at vælge imellem da logisk set være driftsøkonomisk punkteret på forhånd med eller uden sodavand m.m. Især under de benhårde konkurrencevilkår med yderligere beskårne avancer, som dagligvaresektoren bliver udsat for i den kommende tid, i de kommende år med stor og stigende overkapacitet med stadig flere discountbutikker og nu snart Lidl. En overkapacitet og konkurrence, hvor dagligvarekæder tager stadig flere udvalgsvarer ind i sortimentet for at holde skindet på næsen økonomisk set. Hvordan skal så en købmandsbil blive et rentabelt levebrød. De sundhedsmæssige krav til indretning af en rullende købmandsbil er næppe beskedne.

Det kan selvfølgelig være relevant at give isbilen og frostbilen, der kommer en gang om ugen eller hver fjortende dag, mulighed for af have bl.a. andre køle- og frostrelevante varer med eventuelt i større biler end i dag. Det kan der være økonomisk og forbrugermæssigt sund fornuft i. Det kan måske gøre det rentabelt, også ud fra sundhedsmæssige krav, for isbiler og frost/kølebiler at komme hver uge hele årets rundt over hele landet - både i byer og på landet.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16